Fødselsfredag – akut kejsersnit 8 uger før termin

Som vi snakkede om i sidste uge, så er det simpelthen så forskelligt hvordan fødsler opleves og hvor nogle af dem, som på papiret kan være ukomplicerede, alligevel ender med at føles som store traumer, så kan andre – som den I skal læse om i dag – være det helt modsatte. Her er beretningen om et akut kejsersnit 8 uger før termin, som trods det komplicerede forløb alligevel var en rigtigt god oplevelse. Jeg tager i alle tilfælde hatten af, både for den lille familie og for det personale der må have været omkring dem, når “sådan en fødsel” kan virke så fantastisk!

Vandet gik kl 21. Det var præcis som på film – PLASK! – selvom jordemoder til fødselsforberedelse 1,5 time tidligere netop havde fortalt os at sådan skete det altså ikke.

Og der var flere ting der ikke helt skete som vi ellers havde fået af vide og forestillet os.

Historien starter egentlig 2 år tidligere. Alle vores venner blev gravide i første forsøg. Det gjorde vi ikke. Vi gik efter noget tid videre til udredning og problemet lå hos mig. Jeg fik diagnosen PCO for det var nok det det var. Vi ville blive gravide hurtigt med lidt hormonhjælp sagde lægen. 7 forsøg senere blev vi sendt til reagensglas, for det gik åbenbart ikke så hurtigt alligevel. Men det 7. Forsøg lykkedes alligevel. Og vi var lykkelige!

I starten af graviditeten var vi også nervøse for at miste. Det kommer jo nok ikke til at gå så let, forberedte vi hinanden på. Men det gjorde det faktisk! Alt så fint og normalt ud. Indtil den dag vandet gik. 8 uger for tidligt.

Vi kom ind på fødegangen og jeg fik lungemodnende og vehæmmende medicin. Hun lå i sædestilling, hvilket betød kejsersnit lige meget hvad. Jeg var overraskende klar i hovedet og ved godt mod. Lægerne og jordemoderen var meget travle, men jeg forstod deres meldinger. Vi vil helst vente med kejsersnit til hun er 2 uger ældre, hvis vi kan stoppe fødslen. Vi ventede og ve-måler-maskinen sagde ingen veer. Jeg mærkede dog ve-lignende smerter men who am I to know, førstegangsgravid og alt muligt. Lægerne sagde at det formentlig var stoppet og vi kom bagest i prioritetslisten, så vi så ikke meget til dem. Efter nogle timer tog smerterne til og min kæreste insisterede på at de undersøgte mig på trods af infektionsrisiko pga vandafgangen. Jordemoderens ansigt ændrede sig da hun mærkede efter. “Fødderne er ude – du får kejsersnit NU”. 20 min senere var vores datter ude.

Kejsersnittet var den fedeste oplevelse. Jeg burde måske have været bekymret eller bange, men lige der var jeg fyldt med adrenalin og klar i hovedet som aldrig før. Jeg sprang bogstavelig talt op på operationsbriksen (med mave og det hele) og jeg havde den klareste kommunikation med lægerne undervejs – jeg spørger nysgerrigt og fuldstændig afslappet ind til hvad de gør med og joker ligefrem med dem. Under kejsersnittet finder lægerne at min livmoder er asymmetrisk og at den ene side aldrig har udviklet sig helt færdig. Pladsen er derfor trang og vores datter stor. Det er formentlig det der har gjort graviditet svær og det der har sat fødsel i gang. Under alt det her er min kæreste ligbleg, bekymret og ved at dratte om. Jeg husker jeg tog hans hånd og trøstede ham midt i det hele.

Vores datter kommer ud og skriger. Den fineste lyd nogensinde for en 32. uger gammel pige, hvor lungemodenhed er prioritet nr 1.

Hun fortsætter med at være stærk. Vi bruger 3 uger på neonatal hvor verdens bedste personale samlede os op og reddede vores datter og os som familie. Jeg var ødelagt af bekymring og chok i denne del. Min kæreste var fattet, omsorgsfuld, verdens bedste far og en kæmpe støtte. Vi kunne ikke have undværet hinanden. Nu er vi hjemme med den fineste pige som blot mangler at lære at spise selv, uden sonde.

I fredags skulle jeg have været gået på barsel og alle havde sagt at der skulle jeg gennemføre netflix, sove længe og meget og nyde den sidste del af den graviditet vi havde kæmpet så hårdt for. Sådan blev det ikke.

Men bekymringen er vendt til kærlighed, og vi er ligeglade med hvordan det burde have været hver gang vores stærke datter kigger på os.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Rigtig dejlig historie.
    Jeg har selv fået konstateret PCO for kort tid siden, og prøver at blive gravid. Lige nu føles det som om der er rigtig lang vej igen.

  2. Hej Cana,
    Jeg vil gerne dele mit fødselsforløb, men kan ingen steder se hvor jeg skal sende det hen. Er det fordi du ikke tager imod flere lige nu?

  3. For mange år siden var jeg ansat som kommunal dagplejer. Fik på et tidspunkt fik jeg tildelt en lille fyr, som var født i uge 30. Dengang kunne man ikke få forlænget sin orlov, selvom man fødte for tidligt. Så da den lille fyr var 6 måneder, så måtte han i dagpleje. Og det var han selvfølgelig ikke klar til. Men sådan var det bare. Han var imidlertid den dejligste unge. Jeg aftalte med hans ulykkelige mor, at jeg nok skulle passe godt på ham. Også selvom jeg havde andre børn i pleje. Dengang var bærevikler ikke opfundet, men jeg tog en stor dug fra skabet, og bar ham i den, ligesom de afrikanske mødre. Det virkede ganske godt. Da han fyldte 11 måneder, var han alderssvarende, og kunne sagtens være på gulvet med de andre børn. Og nu er han en voksen mand, og jeg har lige været til kombineret bryllup og barnedåb hos ham og hans kone og baby. Det er helt fantastisk.