mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Doven dag

Solen har skinnet, livet har i overordnet forstand behandlet mig pænt og alligevel har jeg haft det lidt som om jeg har befundet mig i et besynderligt vakuum de seneste par måneder.

Jeg tror mest af alt, at det handler om mit bækken. Eller altså, mit bækken som jo så har vist sig at være min ryg, eftersom jeg tilsyneladende har en diskusprolaps, som skulle være den overordnede synder. Jeg har ofte tænkt, at det sørensus’me godt nok er heldigt, at jeg har et job som jeg har, for hvis jeg havde haft et helt almindeligt job, hvor jeg død og pine skulle præstere og møde op otte timer i streg hver eneste dag, så havde jeg været nødt til at få mig en sygemelding. For det har eddermamer været slemt. Ja, det er det sådan set stadig nogle dage, men efter langt om længe at have anerkendt det faktum at jeg ikke hverken er i stand til at sidde ned i flere timer ad gangen eller at bære bære rundt på mine børn, så går det faktisk fremad, tror jeg.

Forskellen for mig nu er selvfølgelig bare, at jeg er selvstændig og hvis jeg bliver syg, ja, så er der altså ikke nogen til at samle mig op, hvorfor jeg har forsøgt at skrue lidt på knapper og prioriteter, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Uden en sygemelding, som jeg alligevel slet, slet, slet ikke ville kunne overskue, vel at mærke.

Bloggen er – som nogle af jer venligt har bemærket og kommenteret – alligevel blevet nedprioriteret en smule, for at jeg i stedet har kunnet koncentrere mig om min kommende bog, som jeg endelig i dag, efter at have summet lidt over den i weekenden, har rettet til og sendt i fuld længde til min søde redaktør, Louise.

Jeg sendte den til hende et stykke over middag og selvom jeg igennem de seneste uger sådan har glædet mig til at blive færdig med at skrive på bogen (som selvfølgelig stadig skal rettes lidt til og strammes op under kyndig vejledning fra Louise, fordi det er den slags hun er mega god til), så har i dag alligevel føltes sådan lidt underligt tom. Jeg har for at sige det ret ud, ikke lavet en fløjtende fis. Jeg har set lidt netflix, ligget lidt på sofaen, set virkeligt mange stories på instagram, lagt ny neglelak, lavet rygøvelser, drukket kaffe – og ikke rigtigt andet. Jeg har sågar ligget på min sofa, uden andre planer end at blive liggende og bestilt dagligvarer fra nemlig, i stedet for lige at køre ud og handle dem ind. Dét er eddermamer dovenskab. Jeg har ikke kunnet samle mig om en skid og det er som om, at jeg slet ikke lige kan finde ud af, hvad pokker jeg nu skal bruge tiden på, når jeg ikke længere bruger al min energi på at skrive min nye bog (som jeg i øvrigt har den vildeste optur over fordi jeg faktisk tror den bliver meget bedre end dens forgænger!).

 

Okay, så prøvede jeg da godt nok på at være lidt velforberedt til at drengene kommer hjem i morgen (på samme måde som jeg plejede at være det præ-diskusprolaps, med hjemmebagte boller og dén slags) men så åbnede jeg køleskabet og opdagede at den der pakke gær jeg mente jeg havde, blev for gammel for lidt over  to måneder siden og så blev den plan ligesom skudt i sænk. Ja, og så bestilte jeg bare nogle købe-boller fra nemlig og gik tilbage til min position i sofaen, hvorfra jeg nu prøver at finde ud af, hvordan pokker jeg skal kravle ud af mit lille vakuum og komme tilbage ud til en virkelighed, hvor gæren for eksempel ikke bliver to måneder for gammel.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven