Min første menstruation

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg er ambassadør for Plan Danmark, hvorfor ovenstående naturligvis kan være at betragte som reklame – velgørende reklame, vel at mærke. 

Den havde været længe ventet, min første menstruation. Et par af pigerne havde allerede fået deres for flere år siden og det var min klare fornemmelse at flere i klassen havde prøvet det. At gå med bind. Eller tamponer, som nogle brugte.

Det var i en idrætstime, bedst som vi skulle til at klæde om, for at komme ind i salen og lave forhindringsbane med den store madras og rebene der hang ned fra loftet at jeg mærkede noget vådt i mine trusser. Jeg gik på toilettet og kunne konstatere at det var min første menstruation. Jeg fik et sus i maven. Så var det nu! Jeg var (ved at blive) voksen!

Jeg krøllede lidt toiletpapir sammen og lagde det i mine underbukser, inden jeg gik ud til min lærer og sagde at jeg var begyndt at bløde og at jeg altså ikke lige havde et bind med, hvorfor jeg fik lov til at springe gymnastiktimen over og tage hjem. Inden jeg gik hjem, slog jeg et hurtigt smut ned forbi sekretæren ved skoleinspektørens kontor, en lille tæt dame med bittesmå briller og et hjerteligt smil. Hun gav mig mit allerførste bind. Det lignede ikke dem jeg havde set hjemme i min mors skab på badeværelset, men jeg tog taknemmeligt imod det tykke, stive bind, som jeg tog på og gik hjem.

Det var en underlig fornemmelse, sådan at have et bind i trusserne. For hvert skridt jeg tog, registrerede jeg mine kønsdele og på vej op ad den store bakke ude af byen konstaterede jeg for mig selv, at det måtte være sådan her det føltes at være blevet voksen.

Derhjemme skiftede jeg, nærmest rutineret, selvom jeg aldrig havde prøvet det før, det tykke bind fra sekretæren ud med ét af min mors tynde supersugerbind, inden jeg smed mig på min seng og begyndte at læse. Jeg kunne ikke rigtigt koncentrere mig, fordi min første menstruation fyldte det hele. Jeg skulle sige det til min mor, men jeg anede simpelthen ikke hvordan. Vi var ikke just vant til at snakke om den slags personlige ting, men selvfølgelig skulle hun vide det. Jeg glædede mig til at fortælle hende det og jeg følte ligesom at vi var lidt mere ligeværdige kvinder, nu hvor jeg rent fysisk var trådt ind i de voksnes rækker (ja ja, husk på at jeg var teenager – dengang blev det meste overdramatiseret temmeligt meget!).

Hun sad i lænestolen til venstre foran mig og så ét eller andet ligegyldigt i tv, Ally McBeal, som vi så ofte så sammen, gætter jeg på, da jeg sagde det til hende. “Jeg har fået menstruation i dag”. Hun reagerede så vidt jeg husker nærmest ikke og spurgte vist bare om jeg vidste hvordan jeg skulle tage mig af dén slags og sagde, at jeg selvfølgelig bare kunne forsyne mig med hendes sager og sige til hvis jeg skulle bruge noget særligt og så var det ligesom dét. Som en is-i-maven-cool mor, der ikke ønsker eller tør at blande sig sig for meget i sin dramatiske teenagedatters liv, tænker jeg.

.. Og så var det ligesom dét. Mit liv som menstruerende kvinde var skudt igang og selvom alt med ét føltes forandret, så var det stadig det samme. Mine klassekammerater så stadig ud på samme måde, mine pligter var uændrede og det faktum at jeg kom i skole hver eneste dag, var naturligvis ufravigeligt. I stik modsætning til millioner af piger verden over, som ikke er så heldige som mig, at de bare lige kan stikke ned til skolesekretæren eller hjem i mors skab på badeværelset efter et bind, hver gang de har behov. Piger – eller unge kvinder, som jeg, ud fra egne erfaringer som ny-menstruerende, måske nærmere bør kalde dem – som ikke har adgang til bind og som derfor mange steder ikke kan eller tør at komme i skole i de perioder hvor de menstruerer, fordi de frygter at blive gjort til skamme over ikke at kunne holde sig rene. Unge kvinder, som af den simple årsag at de er blevet kønsmodne og menstruerer, mange gange bliver degradrerede til at gå derhjemme, fordi det simpelthen er for dyrt i de fattige familier at betale til en skolegang, som pigerne ikke kan passe. Unge kvinder, som ikke får de samme muligheder som drengene, fordi de menstruerer.

Det er den mest naturlige ting i verden, at vi kvinder menstruerer og selvom det er noget de færreste af os går og skilter med i det offentlige rum, så er der jo ikke nogle af os herhjemme, der er i tvivl om, at det er et faktum. Nogle kvinder hylder menstruationen, imens andre synes den er røvirriterende, men fælles for de fleste af os er, at vi holder det lidt for os selv. Vi holder os rene og sørger for, at vores omgivelser ikke kan se det på os, når vi menstruerer.

Derfor vil jeg så gerne appellere til, at vi også gør noget for at hjælpe dem, som er mindre heldigt stillede end os. Dem, som ikke har mulighed for at holde sig rene med andet end gamle klude og avispapir, som i værste tilfælde kan forårsage ganske alvorlige infektioner. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor markant anderledes min første dag som menstruerende kvinde havde set ud, hvis jeg var vokset op et sted i verden uden adgang til hygiejnebind. Så havde jeg næppe glædet mig over det, som jeg gjorde og mon ikke jeg havde smidt mig på min seng for at græde, frem for at læse, fordi mine fremtidsudsigter med ét var blevet markant forringede? Av, mand. 

Heldigvis kan vi – du og jeg – nemt gøre en forskel og ved bare at sende en sms med teksten BIND til 1231 så donerer du 18 kroner til PlanDanmark, som bliver konverteret om til fire genanvendelige bind, som kan hjælpe en ung kvinde med at holde sig ren i helt op mod to år. To års hygiejnebind for 18 kroner! Jeg håber inderligt, at I allesammen vil sende den ene SMS – det kan gøre en kæmpe, kæmpe forskel, for alle de unge kvinder, som mest af alt bare drømmer om, at få lov til og mulighed for at gå i skole.

Skriv din kommentar

Kommentarer (29)

  1. Av. For helt ondt i hjertet af, at læse at det. Tænk at jeg bare går på toilet skifter bind og det er det. Mens andre kvinder i Verden, bliver syge af bare lige at have deres menstruation ?.

    1. Ja, det er frygteligt at tænke på at dét der for os bare kan være lidt “irriterende” kan være decideret invaliderende for millioner af kvinder, som ikke har adgang til hygiejnebind. Jeg håber virkelig at vi får sendt en masse sms’er afsted <3

  2. Selvfølgelig har jeg sendt SMS. Af sted … det manglede da bare ? og sender gerne flere SMS’er . Har aldrig tænkt over at det ikke var muligt for alle piger / kvinder bare lige og tage et rent bind på . Så afsted med en stak penge fra min side af

  3. Hvor forfærdeligt, at det vi herhjemme bare regner som en irriterende bagatel, har så store konsekvenser for de fattige piger og deres familier i udlandet 🙁
    Manden og jeg sender vores støtte, og din bøn er sendt videre til familie og venner! 🙂

  4. Meget rørende løsning. Jeg fik menstruation som 11 årig, og husker det som værende en ganske forfærdelig oplevelse. Så meget at jeg her, snart 40 somre gammel, har hormonspiral for netop at undgå det. Jeg har sendt mange sms afsted, for selvfølgelig skal alle piger have mulighed for at holde sig ren. Vil du give en update senere, hvor mange penge du har samlet ind?

    1. Det ville jeg SÅ gerne, men det er desværre ikke “min” indsamling, så et tal der stammer fra jer og mig alene, kan jeg ikke diske op med.

  5. Kære Cana

    Hvis det er reklame, skal det så ikke anføres øverst i indlægget?
    Jeg synes, dit indlæg er rigtig fint med et godt budskab, men desværre bliver budskabet overskygget af irritation hos mig, når jeg opdager til sidst, at det er reklame. Der var noget i din skrivestil, der fik mig til undervejs i læsningen at tjekke en ekstra gang foroven om her var tale om en annonce, men der stod ingenting.
    Jeg skal ikke kunne udelukke, at jeg alligevel havde læst indlægget, men jeg vil bare gerne (have illusionen om at) selv bestemme hvornår jeg læser sponsorerede indlæg. Giver det mening?
    Hvis jeg har misforstået, beklager jeg selvfølgelig.
    God aften:)

    1. Jeg vil godt indskyde, at jeg er helt enig med Elsebeth her 🙂 Jeg savnede også en form for reklame i toppen eller den disclaimer med, at du er ambassadør. For jeg blev ærligt talt også lidt irriteret til sidst må jeg indrømme, da jeg så at det var en form for spons. Jeg havde nok læst indlægget alligevel, men altså 🙂 Jeg synes det er rart med “rare linjer”.

      OG for at veje lidt op for mit “brok”, så sender jeg straks en SMS af sted. Men jeg står nu ved min mening ?

    2. For god ordens skyld vil jeg gerne lige gøre opmærksom for at jeg ikke har fået så meget som en rød reje eller et kærlig håndtryk for at skrive indlægget her og det er altså derfor ingenlunde at sammenligne med “almindelig” reklame. Men fordi jeg – helt frivilligt og på eget initiativ – gør opmærksom på en sag for den velgørende som jeg er ambassadør for (som altså også er en frivillig tjans!), så helgarderer jeg mig ved at skrive det til sidst – hvis nu nogen skulle være typerne, der kunne få ondt i røven over andet 😉 Jeg passer altid mine reklameregler efter bedst mulige evne og det håber jeg selvfølgelig at to trofaste læsere som jer godt ved 🙂
      KH

      1. Hej igen. Tak for lidt opklaring, selvom jeg nu ikke synes, at jeg har ondt i røven ? Jeg er godt med på, at du ikke har fået noget for dette indlæg, men i mit hoved er det stadig en form for reklame når nu du er ambassadør for firmaet.
        Derudover ved jeg godt, at du er selvfølgelig er meget ærlig og oervhoeldet reglerne. Jeg står nu ved, at jeg synes det stod øverst, omend jeg godt forstår – og respekterer – din holdning og dit valg ?
        Hav en dejlig dag!

      2. Tak for svar.
        Jeg synes overhovedet heller ikke, jeg har ondt i røven over noget, og for mig handler det ikke om hvorvidt du får penge. Jeg under dig din løn på fuldstændig lige vilkår som alle andre, og jeg bidrager gerne til den. Jeg vil bare gerne vide i så vidt omfang som muligt hvornår jeg læser et indlæg, der indeholder reklame, og derfor havde jeg foretrukket din note i toppen.
        Jeg synes, du gør det så godt, og min kommentar var absolut ikke et forsøg på at modbevise det.

  6. Kære Cana. Min datter på 13 efterlyste netop en måde, hvorpå man kunne hjælpe dem der ikke havde råd til bind.
    Hun har nemlig selv testet sig igennem adskillige mærker, før hun selv fandt det rette (luksusproblem). Så de ubrugte pakker ville hun gerne donere. Det endte dog med jeg gav dem til en kollega, hvis datter er “en fattig studerende”, så lidt gavn gjorde de da…
    Jeg vil fluks fortælle datteren at man kan sende en SMS, og på dén måde hjælpe så fint… Og så sender jeg lige et par SMSer afsted selv…
    Det generer ikke mig, at du reklamerer lidt, for en god sag. Og jeg er aldrig i tvivl om din ægthed.
    <3 Chanette

    1. Hvor lyder hun bare helt vildt sød, din datter, Chanette! Og dig, selvfølgelig! Tak 🙂

  7. Jeg har netop skiftet bind og derfor rammer det her mig mere end sædvanligt. SMS er sendt og jeg glæder mig over at have hjulpet!

  8. Kære Cana, fantastisk fortælling, og kan da supplere med min egen.
    Jeg var 10 år, og 10 dage da jeg fik min første mens. Heldigvis havde min mor forberedt mig, men jeg er fra den tid hvor det var bomuldsvat, eller senere de der tykke bind du beskriver. Desværre blev det invaliderende for mig i teenageårene, jeg var syg mindst 2 dage om måneden fordi jeg besvimede af smerter og blodtab.
    Heldigvis gik jeg i overgangsalderen som 40 årig og som 42 årig var det slut med hedeture etc. Det må være kompensationen ?.
    Den anden dag så jeg i morgen TV et genanvendeligt bakteriedræbende bind udviklet netop til 3. Verdens lande. Indtil de er klar sender jeg også lidt hjælp til kvinder rundt om i verden…

  9. Årh, hvor jeg synes det er irriterende at indlæg ikke er reklamemarkeret foroven inden man sidder og læser sig igennem noget man tror er et personligt indlæg og så er det bare det sædvanlige snik-snak der skal lede op til reklamen og som for mig mister al sin troværdig 🙁
    Jeg ved godt det er velgørende reklame, men det har stik modsatte effekt på mig 🙁

    1. Ej men hør nu – det jo ikke en reklame-reklame og jeg er ikke hverken blevet bedt om eller betalt for at skrive indlægget. Det er helt af egen fri vilje og i anledning af at det i går var international menstruationsdag, hvorfor det for mig giver SUPER god mening at gøre opmærksom på en god sag i forbindelse med en beretning om min egen oplevelse. Jeg har bare helgarderet mig ved at markere indlægget som “reklame” selvom det med det skarpe briller på, i virkeligheden nok ikke er at betragte sådan, hvis man skal se på hvad en reklame i bund og grund er. Jeg må fx jo også gerne skrive at der er tilbud på tomater henne i et bestemt supermarked, uden det er reklame, hvis jeg bare gerne vil gøre opmærksom på det – lige som her.

      1. Cana, jeg hører ingen klandre dig for ikke at leve op til reglerne. Jeg hører nogle stykker give dig feedback – ja, uden du har bedt om det – som du kan vælge at gøre med, hvad du har lyst til, ligesom andre gaver, det er helt op til dig. Hvis du ikke vil ændre på noget, så sig tak og gør som du har lyst til, eller lad være at sige tak, og gør som du har lyst til eller noget tredje. Det er helt op til dig. Jeg synes, det klæder de færreste at gå i offensiv og forklare og forklare, men det er bare min holdning, som du ikke behøver at lytte til, hvis du ikke vil, det er helt op til dig

  10. Jeg er modsat flere andre helt vild med den her type indlæg, hvor du som blogger får koblet en personlig, genkendelig fortælling sammen med en større mening. Tak for et vigtigt indlæg!

  11. Jeg er ikke læser hos dig men kom ind via Miriam’s Blok (ikke fordi jeg har noget imod hverken dig eller din blog 😀 ) og ville bare sige hold kæft et sejt indlæg! Hvor er det bare fint og hvor er det velskrevet. Jeg vil sende 18 kr afsted når der er penge på min slatne konto igen. At være kvinde skal jo bare ikke forringes ens liv eller uddannelse!

    1. Hvor er du bare sød og god! Tak. Og velkommen til – du skal endelig føle dig fri til at blive hængende lidt endnu ?