Vores første fælles ferie – i Landal Rønbjerg

Vi sidder på færgen imellem Aarhus og Sjælland. Det er den lille af dem, men det er ligegyldigt, for vi sidder  alligevel, helt ferietrætte, med næsen i hver vores skærm. Drengene spiller Subway Surf, som er deres ultimative favoritspil for tiden, Simon ser vist noget film og jeg, ja, jeg passer min lille geschäft, som jeg holder så usigeligt meget af, og skriver blogindlæg. Præcis som jeg gjorde på vej til færgen i søndags.

Det har, sådan helt kort fortalt, været en  dejlig ferie.

Vi var venligt blevet inviteret på et ophold hos Landal Rønbjerg, som jeg ikke kunne (altså, ikke ville) afslå, hvorfor vi altså har taget turen fra København til Nordjylland, hvor vi har boet i en lille hytte de seneste tre dage.

Ved ankomsten, hvor solen bragede afsted, som de fleste af os efterhånden ganske priviligeret har vænnet os til, tjekkede vi problemfrit ind og kastede os direkte ud i klatrebaner, hoppepuder og slush-ice i solen, inden drengene befalede en tur i dét legeland jeg i mit stille sind måske havde frygtet en lille bitte smule. I ved, dén slags kan nogle gange blive en lidt rigeligt hektisk affære, hvor støjniveauet, som typisk er skabt af skrigende børn, tenderer en benhård metalkoncert på Orange Scene. Og hvilken overraskelse! Der var – helt seriøst – ingen støj! Jer, der har set med på min instastory ved at jeg taler sandt og jeg fatter ærligt talt ikke hvordan der kan være SÅ roligt i et legeland. Ovenikøbet på en helligdag! Okay, solen skinnede flot og stort og der ér også mange andre aktiviteter man kan give sig i kast med, men alligevel… I’m amazed!

Efter legelandet besluttede vi at prøve den pizzabuffet, jeg hjemmefra (også) havde været noget lunken ved tanken om. Med en forventet skuffelse kunne jeg da også konstatere, at den eneste kødfri pizza i buffeten var en margharita. Jeg tog et enkelt stykke og spurgte pizzabageren om de mon havde andre pizzaer uden kød.

“Ikke lige nu, men hvad vi du gerne have? Så laver jeg det bare!” svarede han til min store overraskelse. Altså, fik jeg lige lov til at bestemme hvad der skulle i buffeten? Ja, det gjorde jeg simpelthen og et lille kvarter og en skål salat senere, kunne jeg spise et par helt friskbagt stykker pizza med masser af grøntsager og rigelige mængder jalapenos, som jeg havde bedt om. Kæft, det var god service, altså!

Og lige akkurat god service, skulle simpelthen vise sig at være ét af nøgleordene for det her sted. Sjældent har jeg dog mødt så selvstændige og servicemindede unge mennesker, som jeg har gjort det de seneste tre dage i Landal Rønbjerg. Pizzafyren, iskioskdrengen (som på eget initiativ gav mig en lille kop med ketchup på husets regning, da jeg slukøret opdagede at jeg lige akkurat kom op til et lukket minimarked, bedst som vores hjemmelavede burgere i hytten var på nippet til at være færdige) og alle de andre, som smilede, hjalp og havde et overskud, som jeg i hvert fald ikke selv havde været i stand til at  mønstre som hverken 17, 18 eller 31-årig, for dén sags skyld,  gav altså oplevelsen et gevaldigt nøk opad på en måde som jeg altså helt ærligt ikke havde forestillet mig det.

På dag to forsøgte vi os med en omgang “3D Laser Game” som angiveligt skulle være en sjov leg for hele familien. Desværre viste det sig, da vi kom derud, at Peter ingenlunde kunne bevæge sig i den tunge vest, man skulle være iklædt og at han i øvrigt også befandt sig bedst siddende på mig, inde i de mørklagte baner og at Jens, allerede få minutter inde i spillet blev træt i armene af at løfte på sin pistol, hvorfor vi simpelthen måtte resignere. Sådan helt personligt syntes jeg det virkede som et virkelig (!) sjovt spil, men i selskab med mine børn, vil jeg nok ikke give mig i kast med det igen, førend de er så store at de selv foreslår det.

Til gengæld rockede turen i badelandet/svømmehallen bagefter så hårdt, at den lidt fejlslagne formiddag hurtigt blev glemt til fordel for utallige ture i vandrutschebanerne, som i dén grad bragte lykke med sig. Udover os var der vel kun 5-6 andre familier i badelandet, hvorfor vi altså ikke stod i kø til noget én eneste gang, hvilket selvklart gjorde oplevelsen ekstra god.

Vi har spist store is, gået ture på stranden, spillet badminton (hvor jeg har lovet Simon ikke at afsløre hvem der vandt, hø hø!), badet, leget, spillet kort, hygget og haft det dejligt til den helt store guldmedalje og hvis ikke lige det havde været fordi vi allerede har ret mange planer for de kommende mange weekender, så skulle vi retur asap!

På hjemturen, som i skrivende stund efterhånden er ved at være slut, slog vi – som en sidste lille indskudt bemærkning – et hurtigt smut ind forbi den stenede strand ved Ertebølle for at spise et par medbragte rugbrødsmadder og her må jeg altså bare lige sige, at vi blev taget med bukserne nede. Initielt blev både Simon og jeg lidt skuffede over at kunne konstatere, at stranden var gjort af sten og skaller, men efter lidt mad og er grundigere kig omkring, kom vi ret meget op at støde over det. Jeg, fordi der var så mange sten med hul i, som jeg elsker at gå og lede efter og Simon, fordi strandkanten var fuld af de fineste, friske Østers, som han ivrigt gik og samlede, sammen med drengene.

Ja, altså, jeg ville så gerne kunne give jer ét eller andet brokke-agtigt “guf”, men det eneste jeg lige kan komme på må være, at ferien var lidt rigeligt kort og at vi ikke har mere bland-selv-slik i bilen…

Kort sagt har det, som jeg startede med at skrive været en dejlig ferie. Ovenikøbet den allerførste af slagsen, hvor Simon har været en del af familien. Men dén del af det, kan I altid høre mere om en anden god gang 🙂

Hvis du vil vide mere om Landal Rønbjerg kan du klikke dig ind HER, hvor du selvfølgelig også kan booke dit næste ophold. Så vidt jeg kan se, kan man komme afsted en hel familie (på maks to voksne og fire børn), for noget der minder om 2.500.- for en uge. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Tak for tips og tricks! Det lyder som en helt igennem fantastisk tur I har haft! Vi skal derhen den kommende weekend med to børn på 3 og 5 og min mor. Jeg satser stærkt på at hun kan agere børnepasser om aftenen mens min mand og jeg får os et glas rose i aftensolen. Er der mon et sted man som to voksne kan bevæge sig hen når børnene sover?

    1. Det er der med garanti, men jeg har selvklart ikke tjekket dem ud 😉 Hvis det var mig, ville jeg dog klart overveje at tage et tæppe og den dér flaske rosé med ned til stranden (som er helt fin og sand-agtig bare et par hundrede meter fra centret) og kysse lidt til synet af solnedgangen 🙂

  2. Hvis I skal derop en anden gang, så overvej en tur med den lille færge over til Livø. Der er så hyggeligt!

    1. Det overvejede vi faktisk også denne gang, men fordi vi kun havde to halve og én hel dag, droppede vi det. Næste gang! 😀