Fra bagagerummet i den lille røde bil

Jeg tror det var på instagram at jeg havde set det. Noget med nogen der spiste snolder og popcorn fra bagagerummet af en bil i en drive-in-bio. Sådan er det i øvrigt ofte: At jeg ser ting på instagram og bliver inspireret til at prøve det selv, hvorfor det altså til stadighed (og uanset hvor udskældt det af og til bliver) er mit yndlings-sociale-medie!

I søndags fremlagde jeg idéen for Simon, som uden tøven gav mig ret i at det var en god idé, hvis bare han måtte bestemme fra hvilken biks vi skulle hente de dürumruller jeg drømte om at have med. Oh well, selvfølgelig må han – én af landets allerdygtigste kokke – bestemme den slags og så fik jeg imidlertid lov til at bestemme fra hvilken biks vi skulle hente bland-selv-slik, hvor jeg altså ganske beskedent anser mig selv som værende okay-godt-kørende 😉

Fordi vi allerede var i nabolaget, endte vi således med at blande slik i Palmen (som er en lillebitte slikbutik i Elmegade der har alle de gode varianter) og hente dürum i Dürumsymfonien (som ligger på Nørrebrogade tæt ved runddelen), hvorefter vi satte kurs mod Lynge og vores begges allerførste gang i Drive-In Bio.

Hjemmefra havde vi afmonteret drengenes autostole (thank god, isofix!) og lagt bagsædet ned, således vi kunne lægge et par sofapuder (altså, dem sofaen består af) ind i bagagerummet som en slags madras, hvor vi kunne ligge og se film, snolde og putte os ind til hinanden under dynen.

Filmen, Avengers, var for mig at se egentlig var en lille smule sekundær for oplevelsen – formentlig fordi jeg kun forstod noget der minder om 60% af handlingen, eftersom det er den allerførste Marvelfilm jeg nogensinde har set – men hele setup’et var genialt! Okay, det havde selvfølgelig været en lille smule mere genialt hvis min bil havde været en liiiidt større model, eftersom den slags minibil ikke hænger rigtigt godt sammen med hverken mine 178 centimeter, eller Simons temmeligt mange flere, men det var altså en mindre detalje, som jeg – nu hvor benene igen er blevet strukket – ikke kan bruge energi på at dvæle for meget ved.

Det var simpelthen så hyggeligt og det føltes nærmest som om vi havde vores helt egen lille private biograf, fordi mørket lod alle de andre biler stå næsten usynligt hen og lyden fra filmen strømmede ud af vores egne højttalere i bilen og lod os i centrum for en virkeligt god oplevelse, hvor vi både kunne tillade os at snakke og kysse lidt undervejs, uden at skulle tage hensyn til nogen. Der var sågar et par, som havde taget deres lillebitte baby med derud og hvor ville jeg dog ønske at det var mig, der havde kendt til dét som et datingspot dengang jeg havde babyer! Baby kan sove i autostolen og hvis baby vågner, ja, så gør man hvad man gør på bagsædet i bilen, uden at skulle tænke på, om man forstyrrer nogen. #smart.

Så vidt jeg ved, findes der kun den ene Drive-In Bio i Danmark, men til gengæld er det en knaldgod oplevelse og måske kunne der sidde nogle iværksætteragtige typer derude med en mark i overskud et sted i Jylland og have fået lyst til at prøve det af – jeg tør næsten love, at det bliver en god forretning! (Ej okay, den del ANER jeg intet om, men jeg er bare virkelig begejstret for konceptet og jeg er sikker på at de fleste andre som prøver det, vil være det samme).

For god ordens skyld vil jeg afslutningsvist lige sige, at jeg i øvrigt ikke har noget der overhovedet kunne minde om et samarbejde med Drive-In Biografen og vi købte altså selv vores billetter – jeg synes bare det var for godt til at holde det for mig selv.

P.s. Min dürum med falafel var udmærket – den blev især reddet af at brødet smagte ret godt og det feta jeg havde betalt ekstra for at få i. En anden gang vil jeg dog til enhver tid foretrække at tage falafeldürum fra Bobbabella i Tivoli Food Hall – de er SÅ gode! 

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Praktisk spørgsmål: hvordan tænker du lydniveauet er, i forhold til at have sovende børn i bilen? ?