mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Smækket ude…

… Arghmen altså, hånden op hvis I også har prøvet at smække jer ude! Hold nu op, hvor er det irriterende, altså!

Da jeg her til eftermiddag lige hurtigt forlod min pind på kontoret, fordi jeg skulle op og købe lidt småting (noget så kedeligt som håndsæbe og nogle ekstra vaskeribøjler) gjorde jeg det. Smækkede mig ude. Eller måske nærmere, smækkede mine nøgler inde, for jeg var sådan set klar til at komme videre i dagens program, men kunne selvklart ikke rigtigt komme nogle steder, eftersom nøgler til både kontor, cykel og min lejlighed lå trygt og godt inde på mit skrivebord bag en meget låst dør. Dagen før store bededag.

Fuck mand.

Jeg skrev lynhurtigt til min kontormakker Cecilie i håbet om at hun var på vej ind. Intet svar. Fuck.

Måske skulle jeg bare gå på café og vente. Jeg vidste bare ikke lige hvad jeg skulle vente på. Måske at Cecilie svarede? Eller at hun måske ikke gjorde og jeg ville blive nødt til at ringe efter en låsesmed, hvis jeg ville ind.

Jeg gjorde selvfølgelig som jeg så ofte gør: Jeg gik på instagram, hvor flere af mine søde følgere hurtigt foreslog mig at slå et smut forbi Trio, som jeg kort forinden lige havde reklameret for, fordi de er blevet nominerede til Årets Bedste Nye Restaurant i København (man kan stemme HER, hvis nogen skulle have lyst til at gøre dén slags). I udgangspunktet en virkeligt god idé, men fordi jeg – sammen med sæben og de der bøjler – også havde købt ind til en lille frokost, virkede det ligesom en lille smule akavet at tage derop. Ikke fordi jeg ikke godt kunne snige mig til at spise en medbragt frokost i køkkenet, men fordi min frokost var én af de der små pakker nudler man kan købe i Søstrene Grene til en femmer, som jeg er temmeligt overbevist om at Hr. Køkkenchef måske ville synes var liiiiidt klamt at få indenfor dørene. Jeg mener, hvem fanden tager sådan nogle ikke-engang-ægte-kopnudler med ind på en restaurant, som er anbefalet i Michelinguiden?!

Ja altså, udover mig, selvfølgelig.

Jeg indfandt mig nemlig, kort tid efter, i et vindue i køkkenet på Trio, hvor jeg så mit snit til at sludre lidt med de hårdtarbejdende kokke, som var i fuld gang med forberedelserne til aftenens service, imens jeg knugende håbede på, at ingen ville spørge ind til hvad jeg mon havde i min indkøbspose. Som ingen heldigvis gjorde, førend jeg fik en sms retur fra Cecilie: “Jeg har lige været ude at træne. Kan være der om 15 minutter”. Bum.

Problemet blev dermed løst næsten så hurtigt som det var opstået, jeg havde medvind på cyklen næsten hele vejen hjem, nudlerne er for længst blevet spist og hvis det ikke var fordi jeg først nu – efter bageren er lukket – var kommet i tanker om, at jeg selvfølgelig burde have spist varme hveder til aftensmad, ja, så ville jeg næsten påstå, at det faktisk alligevel har vist sig at være en helt udmærket dag. Sådan alt taget i betragtning.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Har prøvet ,svigermor boede 30 km,fra os ,?? så fik vi låse til at låse med ,så slut med at smække sig ude ? god st bededag

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven