mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Godt jeg ikke…

Godt jeg ikke…

… Droppede at kigge på boligannocer, selvom jeg egentlig havde droppet idéen om at købe mig et kolonihavehus sidste år. Dengang jeg opdagede, hvor dyrt den slags er de fleste steder i Københavnsområdet tabte jeg nærmest pusten, men min nysgerrighed holdt mig til ilden og pludselig faldt jeg over dét der sidenhen er blevet egen lille plet af paradis, til en ganske overkommelig pris.

… Er bange for at bygge ting. Jeg kom pludselig til at pille min nuværende terrasse fra hinanden, da drengene og jeg var derude her til eftermiddag, så nu er der ingen vej uden om. Ny terrasse coming up!

… Har pollenallergi. Det er lige gået op for mig, at det er mig – og kun mig – der skal slå græs i kolo hele sommeren. Ja, det gjorde jeg selvfølgelig også sidste år, men det havde jeg på én eller anden måde fortrængt.

… Er begyndt at tænke på hækken endnu. (Bare nej).

… Spiser så meget kød. Ellers havde jeg fået seriøst nedtur over, at jeg endnu ikke har fået skudt grill-sæsonen igang.

… Var for fin til at køre en liter færdiglavet koldskål med ristede havregryn til aftensmad. Børnene elskede det. Og det gjorde jeg sådan set også. Mest fordi vi spiste det i bar mave ude i haven.

… Har en pige! Eller ville det her (reklamelink) være blevet et seriøst dyrt bekendtskab! I stedet købte jeg et par nye af dem her (reklamelink) – til halv pris! – til Peter, som har efterspurgt dem lige siden de gamle blev for små og som jeg ellers har været for nærig til at købe. #singlemomstruggle

… Har noget slik i skabene. Hvis jeg havde haft det, havde jeg uden tvivl ædt det hele i en ruf – uden at smage rigtigt på det og med slikkvalme som følge. Jeg gentager lige for mig selv (i håbet om at jeg så snart begynder at tro på det): Godt jeg ikke har noget slik.

… Er på ferie lige nu! Det må simpelthen være så bittert at være rejst fra Danmark i disse dage, hvor vejret charmer som var det blevet betalt for at gøre det.

… Ikke er bitter over at nogen er på ferie lige nu. Hah!

… Er overtroisk. Ellers kommer der med garanti regn, der hvor vi tager hen på ferie til sommer. Som der altså ikke gør, når jeg nu ikke tror på den slags…

… Har noget slik. Ja, jeg var nødt til at gentage det. Igen.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Vi har også kørt koldskål stilen her til aften? vi køber altid hindbær, brombær og jordbær og så ristede havregryn?? ungerne elsker det og som de siger “det er som en dessert til aftensmad”??

  2. tillykke med det søde lille hus, der må I nyde mange timer:-)
    Put musik i ørene, når græsset skal slås.
    Og held og lykke med at bygge nyt udemiljø:-)

  3. Vi har en robot plæneklipper og selvom vi ikke har hyggen ved at slå græs, har vi meget glæde af at sidde og kigge på den (lyder mærkeligt når man skriver det 😉 )
    Måske det kan hjælpe på din allergi 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven