mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Er det morgen nu?

Ganske uvant blev jeg i morges vækket før min alarm ringede. Peter kom trippende i hvad der føltes som sekundet solen var begyndt at kaste lys fra sig og pegede ud ad vinduet med sin lille buttede finger og spurgte om ikke det var ved at være morgen? Drengene har egentlig mørklægningsgardiner på værelset, så hvordan hans lille krop har kunnet fornemme lyset er mig en gåde, men ikke desto mindre havde han nok ret. Ikke helt frisk på ideen om at stå op, forsøgte jeg dog med at fortælle ham at det altså først snart er morgen og at han snildt kunne tage en time mere på øjet. Lidt modvilligt lagde han sig ned ved siden af mig. Slog et par kolbøtter, blev nusset på ryggen og nu sover han. Med hovedet i fodenden og mig, der selvfølgelig – fordi jeg besidder samme evne som Peter; at vågne med solen – er vågen.

Nå ja, normalt plejer jeg at snooze her imellem 6.30 og 6.40 og i dag lytter jeg til min yngste kærligheds milde, dybe vejrtrækning, som giver mig en forsikring om, at mit liv er lige akkurat som det skal være lige nu.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven