mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

36

Det hele startede med et par kridhvide sneaks, som én af Thomas’ venner havde købt med hjem fra New York. De var fra Ralph Lauren og ment som en sød lille gestus til ét af venneflokkens allerførste børn. Til min Jens, som i øvrigt aldrig nogensinde fik de (mega nuttede) sneaks på, fordi jeg havde læst, at børnefødder ikke havde godt af at blive  iført sko, førend de kunne gå og til dén tid, var den lillebitte størrelse 18 for længst for små.

… Og pludselig blev tallet fordoblet.

18+18=36.

Seks-og-tredive.

Seksogtredive, mand! Min lille førstefødtes fødder – i de her sko (reklamelink) – har simpelthen ramt størrelse 36 og jeg fatter det ikke. Faktisk fatter jeg det så lidt, at han i går, et stykke ud på eftermiddagen tørt konstaterede, at jeg godt nok havde snakket meget om hans skostørrelser dén dag, da jeg åbenbart endnu engang udbrød hvor vildt det var, at min lille dreng var blevet så stor.

Måske er det fordi jeg selv kan huske hvor stolt (og stor jeg følte) jeg blev, dengang mine fødder (i femte klasse!) ramte størrelse 36. Og selvfølgelig, at det alt andet lige betyder, at min lille bitte dreng faktisk så småt kan begynde at passe voksensko. Voksensko! Skal vi lige tygge lidt på den..?

Han er kun seks år gammel og selvom jeg selvfølgelig godt ved, at hans skostørrelse ikke har den fjerneste indflydelse på hvor længe han får lov til (og har lyst til) at være barn, så synes jeg alligevel at dén slags små tegn på, at han med tiden bliver sådan rigtigt stor – og endda en dag også rigtigt voksen – er fuldstændigt vanvittige at tænke på.

Jeg har jo lige født ham. Altså, for seks år og elleve måneder siden.

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Min søn på 9 bruger str. 41. Jeg fatter det ikke? OG han er 10 cm fra at vokse mig over hovedet….stooooop?

  2. Min dreng på meget-snart (om 14 dage) 12 år har lige fået nye sko – i str. 43!! Fra 39-43 på knap 1 år.. Det betyder, at vi det sidste år har købt sko hver 3.-4. måned.. Min lillebitte søn (der også bruget 176 i tøj…)

  3. Vildt! Hvor høj er han nu? Min jævnalderende søn (6 år og 10 måneder 🙂 ) bruger str. 30/31. Utrolig så forskelligt de vokser.

  4. Forstår dig fuldstændigt… Har en 3 (snart 4) årig som bruger str 29 og en 1,5 årig i str 25… Det er helt fantastisk at se børnene vokse, men det kan også være vemodigt, at tiden som var aldrig kommer tilbage. Har personligt også lidt svært ved at forestille mig, at min lille, fløjsbløde, marcipanhuds – dreng skal blive en voksen mand, med skæg, dyb stemme og hang til øl og whiskey, samtidig som jeg glæder mig helt vildt til at se ham vokse, og blive den fantastiske mand, ven og far, jeg er sikker på han bliver.

  5. Åh Gud ja… da min tøs på 11 fik sit første par sko i størrelse 40 måtte det postes på Instagram! Det er så sindsygt – hun har større fødder end mig!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven