mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Sunde bounty: Hjemmelavet fredagsslik der rent faktisk virker!

Påsken ligger lige for – eller for nogle, som er så heldige allerede at have ferie – lige under fødderne af os og dét betyder i hvert fald hjemme hos os, at vi suger til os hvad vi kan, af gode familiestunder, klippe-klistre og selvfølgelig påskeæg og andre søde sager (min påskekage fra indlægget med børnevenlige opskrifter, for eksempel). Det er noget af det hyggeligste jeg kan komme i tanker om – altså, lige indtil det giver sukkerhypede børn, der ikke er til at styre på fem tønder land. Jer med børn, I kender det og jer uden børn, I kender det garanteret også fra når jeres venners børn pludselig bliver hammerirriterende 😉

Derfor gjorde det mig så glad da Levevis® som jeg samarbejder en del med for tiden, for nyligt bad mig forsøge at servere sukkerfri fredagsslik for mine børn. Okay, i udgangspunktet gjorde det mig også en lillesmule angst, fordi jeg ved hvor vigtigen del af vores ganske faste fredagstraditioner slikket efterhånden er blevet, men ikke desto mindre, så tænkte jeg, at det måske også kunne “lette” den søde påsketid lidt ekstra med nogle gode alternativer til de søde, traditionelle påskeæg.

For nogle år siden delte jeg en (i øvrigt fantastisk) opskrift på sunde påskeæg med bare fire ingredienser, som jeg i et tilsyneladende ganske mislykket forsøg, prøvede at gøre endnu sundere, ved at halvere mængden af dadler. I min mund smagte de nogenlunde. I drengenes, tjae, det kan I jo selv se i videoen herunder:

Peter hadede (som I kan se i videoen) mit forsøg på at lave sunde snickers, men elskede – ligesom Jens – til gengæld mine sunde bounty, som jeg i andet forsøg endda slap afsted med at gøre endnu sundere end udgangspunktet, uden de så meget som bemærkede nogen forskel. Hallelujah!

Til min store fornøjelse er det samtidig vildt let at lave de hjemmelavede sunde bounty, som ikke kræver andet end fire ingredienser – og lidt god tålmodighed, som helt klart er det sværeste ved opgaven.

Nemme – og sunde bounty

  • 200 gram kokosmel
  • 1 dl chiafrø
  • 1 dåse kondenseret mælk (sødet)
  • 1/2 dl vand
  • 200 gram mørk chokolade
  1. Kokosmel, kondenseret mælk, chiafrø og vand blandes godt sammen i en skål og stilles i køleskabet natten over. Kokos- og chiamassen formes til små barer (eller påskeæg, nu hvor det er dén tid på året) og dyppes i den smeltede (eller hvis man er ambitiøs: tempererede) chokolade og voila: Sunde bounty, der er virkeligt, virkeligt lette at lave og som smager ganske fremragende!

Personligt synes jeg at chiafrøene tilfører noget lækkert i konsistensen til de sunde bounty, men de kan selvfølgelig sagtens udelades, hvis man ikke er så pjattet med dem – i så fald, skal vandet også droppes, da det er til for at lade chiafrøene suge lidt væde i løbet af natten, når massen er i køleskabet.

sunde bounty levevis

Sammen med de sunde bounty serverede jeg også masser af frisk frugt og lidt af det gode, økologiske tørrede frugt fra Levevis® for mine drenge til fredagsslik, hvor især de friske frugt og de tørrede tranebær hittede stort. Levevis® har et kæmpe udvalg af varer i stort set alle kategorier og her i den lidt sødere afdeling lever de altså bestemt også op til deres gode kvalitet og udbud. Alle deres varer kan købes i Bilka og føtex – og hvis man er så heldig som mig, at bo i nærheden af en føtex food, så giver de altså 20% på al økologi tirsdag og torsdag, hvor det altså godt kan svare sig at hamstre lidt sammen af de ting der godt kan holde længe – altså, hvis man kan holde snitter fra dem, selvfølgelig 😉

sunde bounty sunde bountysunde bounty

Om det ligefrem bliver en fast tradition helt at droppe det traditionelle fredagsslik til fordel for det lidt sundere alternativ ved jeg ikke, men jeg vil helt sikkert inkorporere det lidt af og til – og så vil jeg uden tvivl bruge de sunde bounty som et alternativ til nogle af de kommende dages påskeæg. De smager nemlig himmelsk!

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

    1. I har helt ret i at der er en del sukker i kondenseret mælk, men det totale sukkerindhold i disse Bounty er nu alligevel relativt lavt i forhold til de “rigtige” 🙂 De er – selvfølgelig, fristes jeg til at sige – ikke sunde som grøntsager, men de er et godt, sundere alternativ til andet slik, tænker jeg 🙂

      1. Ahh, ok. Jeg prøver nemlig at holde “sukkerfri” måned (har tabt 3,5 kg hvilket siger ret meget om mit indtag tidligere, da det er det eneste, jeg gør anderledes end normalt?) Dog i den forstand at jeg spiser frugt – men ikke slik, kage og is. Er dog bange for,at disse så alligevel må vente, til sukkerfri perioden er slut?

  1. Der er også megameget sukker i tørret frugt – men selvfølgelig må det være sundere end almindeligt slik, som jo bugner af farve og tilsætning.

    1. Dét er der, men jeg tror min lille udfordring handlede om at gå lidt udenom for meget raffineret sukker og “traditionelt slik” 🙂

  2. Bare som konstruktiv kritik:
    Blev faktisk enormt skuffet, da jeg læste opskriften og fandt ud af de ikke var sunde, men sundere 🙁 Troede lige “lykken” var fundet… (er på kur) for selvom de er sundere, så er de ikke sunde overhovedet 🙂
    Men elsker nu stadig din blog, selvom jeg følte mig enormt snydt <3

  3. Hejsa. Jeg har brug for et tip. Jeg prøvede at lave de her bountys, men det gik galt da jeg dyppede dem i chokoldaen, så faldt de fra hinanden. Har du et tip til hvordan man dypper dem. Tilføjer du noget til chokoladen? Den dækkede kun halvdelen og de blev meget mærkelige.

    1. Hej Pernille,

      Det lyder som om de måske ikke har været helt kolde og at kokosmassen ikke har fået tid til at sætte sig? Det er ret vigtigt at den – hvis man bruger chiafrø – får god tid i køleskabet, så chiafrøene kan suge vandet til sig, ellers kan den godt blive lidt rigeligt løs og svær at arbejde med.

      Chokoladen tempererer jeg bare efter bedste evne og hos mig passer det akkurat på en studs med mængderne, hvis jeg bare går og snacker en lille smule af kokosmassen undervejs (det kan jeg slet ikke lade være med!) 😀

      Pøj pøj næste gang – jeg håber det lykkes for dig, for de er så gode!

  4. Hej hej
    Kunne du ikke ligge Snickers opskriften ind også ? hvor er dine drenge skønne i video ?

  5. Hej Cana og alle jer andre. Skift den kondenserede mælk ud med det tykke lag i en dåse kokosmælk og en håndfuld dadler, og vupti, bliver de faktisk sunde! Min opskrift ser sådan her ud:

    10 store bløde dadler
    Det tykke faste lag af en dåse kokosmælk
    en god stor håndfuld kokosmel

    Mos sammen i hånden, tril til kugler, og overtræk med 80 procent chokolade.
    Jeg sværger at det er bedre end den “ægte” vare 🙂

  6. Vi er vilde med de her sundere Bounty herhjemme! – TAK!! ?
    Vi er dog kun 2 i huset plus en baby, så jeg vil gerne spørge om hvor længe de kan holde?

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven