… Og pludselig kunne han gå helt selv

Det har været under opsejling længe, det her med at gå selv i skole for min store Jens. Allerede inden han startede i skole, spurgte han, hvornår han måtte gå selv. Hovedrystende og i øvrigt ganske intetanende om hvornår børn egentlig kan og må dét, svarede jeg ham, at han i hvert fald skulle være noget større inden han måtte det.

Efter noget der ligner en måneds tid i 0.C skrev klasselederen ud og bad os forældre om at blive udenfor klasseværelset om morgenen. “Jeres børn kan godt selv” lød beskeden.

Nogle børn begyndte at gå selv ind på skolen, imens andre blev afleveret på den brede gang lige udenfor klasseværelset. Jens gjorde, efter eget ønske, det sidste.

Gjorde.

I dag gik han selv.

Da min cykel for nogle uger siden var hos cykelmageren til et eftersyn og vi derfor skulle gå, spurgte Jens om han måtte gå selv i skole. Han kender vejen til hudløshed og hvis man bare går over til købmanden lige efter fodgængerfeltet, hvor han er skarpt instrueret i at holde øje med både cykler og biler inden han går ud, så er der faktisk ikke rigtigt nogle “farlige” steder på ruten. Ingen trafikerede veje der skal krydses og ingen blinde vinkler.

Han måtte godt, men havde pludselig alligevel ikke rigtigt lyst.

… Før i dag, hvor han igen spurgte om han måtte gå selv.

Selvfølgelig” sagde jeg, nok lidt mere selvsikkert end sidst han spurgte og sådan blev det.

Vi børstede tænder og Jens tog sin blå flyverdragt på og gik – med det største, stolteste og bredeste smil jeg længe har set – afsted, med sin skoletaske på ryggen. Jeg vinkede og kiggede indtil han drejede om hjørnet lidt længere nede ad gaden og overvejede et kort øjeblik om jeg skulle gribe Peter og et par støvler og løbe efter. Det skulle jeg selvfølgelig ikke.

Han kan godt.

Til gengæld glæder jeg mig som ind i et helt særligt varmt sted til at det bliver eftermiddag og skoleklokken ringer ud, så jeg kan hente min lille, pludseligt meget store dreng og høre alt om, hvordan det var at gå i skole – helt alene.

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Åh hvor jeg kender det? min store pige vil gerne gå hjem selv. Her har vi så lavet den aftale at hun ringer fra sin skole ipad, så jeg ved at hun er på vej hjem? men de første gange var jeg godt nok noget nervøs. De bliver så hurtigt store, og det er kun fedt at de har den selvtillid til at ville prøve selv❤

  2. Sikke et fint opslag. Du virker som en fantastisk mor med nogle seje unger.
    Jeg glæder mig til (og frygter en lille smule) at opleve den slags med min lille pige. Pt. arbejdes der dog hårdt på overhovedet at lære at gå 😉

  3. Åhhhh gys!! Sejt gået af den store dygtige dreng!!! Men bare tanken om at mine piger en dag skal gå selv!!! Ahmen jeg tror keg kommer til at dø lidt af skræk inden i!! Og den store starter først i skole somren 19 heheh

      1. Ej jeg tænker vi prøver det med at gå selv når vi rammer gymnasie alderen ?? så er mor her måske klar !!

  4. Gud hvor pinligt, jeg troede det var en pige! Flot hår, men lidt syd bahnsen kommer til at ligne en pige så meget, jeg ville nok få ham klippet inden de når drillealderen i skolen.