I’m Baaack!

Nogle gang sker der ting i livet, som man ikke selv er herre over og selvom den slags ofte har det med at komme ubelejligt, så er jeg nu engang af dén overbevisning, at det ikke nytter noget hverken at græde over spildt mælk eller en blog, der pludselig ikke virker, som tilfældet altså har været for mig de seneste dage. Bevares, den har virket sådan pletvist, men i hvert fald for de gange jeg selv har forsøgt at få adgang, har den været mere nede end oppe, siden starten af ugen, hvorfor jeg altså har taget mig et par utilsigtede, men særdeles vidunderlige fridage, efter jeg  lige akkurat i et heldigt moment hvor bloggen virkede, nåede at udgive mit seneste indlæg, med opskriften på mega nemme og (ret) sunde bounty, som jeg i øvrigt stadig vil anbefale jer at prøve af, hvis I altså er til den slags. De er seriølle! … Og NU er jeg – og bloggen forhåbentligt – tilbage for fuld drøn:D

De sidste dages stilhed er blandt andet blevet brugt på at drengene og jeg har været en tur på Nationalmuseet for at lede efter “kedsomhedsknapper” til især Jens’ store fornøjelse og så har vi indviet dette års tivolisæson, med en iskold tur rundt i parken, inden vi her til morgen stak ned på én af mine foretrukne morgenmadscaféer (Cafe Livingstone) på Østerbro. Her mødtes vi med den anden ophavsmand til børnenes eksistens, som tog dem smilende med sig da vi gik ud. De gik mod højre og jeg gik mod venstre og selvom det altid er skide svært at sige farvel til børnene, når de skal over til deres far, så var det faktisk helt okay, fordi vi lige havde haft en hyggelig time sammen alle sammen og fordi drengene smilende fortalte mig, at de glæder sig til at se mig igen. Ingen hulk, ingen gråd, ingenting. Bare kærlighed.

Vejen mod højre førte mig ind til et ferieramt kontor i Andedammen, hvor jeg i skrivende stund sidder mutters alene med en kop kaffe og et stearinlys jeg ikke har nogle tændstikker til at tænde. Jeg har mine nye bukser på – I ved, dem jeg bestilte lige efter jeg havde udgivet indlægget om blandt andet buksestørrelser, Sofie Linde og overvægt – og som til mit held har vist sig at passe mig fuldkommen perfekt! De koster i øvrigt kun 159 kroner og er fra Gina Tricot lige HER (reklamelink). Det gør mig så glad, når jeg gør mig den slags små kup i hverdagen og selvom det måske kan synes fuldkommen ligegyldigt for andre, så virker det altså for mig. Mit humør vokser, min kop er allerede tom og om lidt tror jeg sør’me, at jeg vil pakke sammen for i dag og bevæge mig tilbage mod Østerbro og den bog jeg faktisk har planlagt at gå igang med at skrive her i påskedagene, nu hvor jeg ikke har mine børn hjemme…

Sæt igang til mig og rigtigt god påske til jer!

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Haha, jeg var seriøst ved at gå i panik fordi siden ikke virkede (troede kun det var hos mig), og jeg skulle bruge opskriften – og ikke mindst instruktionen! – på påskekagen 😀 Nu virker det igen, jeg kan ånde lettet op og forhåbentlig lave en god og fin kage i morgen hos mine forældre (som noget nyt bringer jeg kage i stedet for den obligatoriske blomst ;)) God påske til jer 🙂

      1. Tak 🙂 pisker man fløden først og derefter mascarpone i – eller er det hele molevitten der piskes på én gang? Kh