mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En fødende der blev “glemt”…

Der var allerede – ofte i hvert fald – alt for travlt på fødeafdelingerne rundt om i landet, da jeg for fem år siden stoppede med at praktisere som “almindelig” jordemoder og det er desværre kun blevet værre siden. Denne uges fødselsberetning skildrer en i virkeligheden super fin og – på jordemodersprog – “flot” fødsel, men på grund af travlhed følte kvinden sig efterladt og glemt. En følelse ingen nybagt mor i verden bør have og jeg tager hatten af for denne kvinde, for at tage ansvaret i egen favn og have planlagt en hjemmefødsel anden gang. En hjemmefødsel, som så vidt jeg kan regne ud fra hvornår jeg modtog denne beretning, i øvrigt må være længe overstået, hvorfor jeg altså arbejder på, at få dén historie på bloggen også. Se, dét kunne være interessant. Kryds fingre og tag godt imod en skøn – men på grund af travlhed også hård – fødselsberetning.

Jeg vågner kl 01.00 (præcist) natten til torsdag den 8.10.15. Først ved jeg ikke rigtig hvorfor jeg er vågnet men lidt efter får jeg en ve. Først er jeg lidt i tvivl om det bare var en plukve så jeg vækker ikke min mand. Jeg ligger en times tid uden at vække ham og der får jeg 3 veer. Jeg har gået til fødselsforberedelse, så på en måde har jeg glædet mig til at mærke hvordan en ve var og prøve at arbejde med dem som jeg har lært, så selvom veerne her om natten er så milde at jeg sagtens kan slappe af imens øver jeg teknikkerne. Jeg nusser min mand på skulderen og siger at jeg gerne vil have at han skal vågne, for jeg tror vi skal til at have vores barn. Min mand går med det samme i et meget praktisk humør og googler; parkeringspladser foran skejby sygehus – hvor langt mellem veer – noget med en app der kunne tage tid – osv. Det er lidt komisk. Natten går med 2-4 veer i timen, min mand forsøger at få sovet lidt, jeg prøver også men spændingen i kroppen er for stor til at falde til ro. Tidlig morgen ringer Dennis til sit arbejde og siger at han ikke kommer, da jeg har veer, nærmest som han ligger på stopper al aktivitet i mit underliv. Vi får lidt morgenmad sammen og bliver enige om at Dennis alligevel skal tage på job, da jeg har hørt at der sagtens kan gå dage før man går i fødsel som førstegangs fødende.

Da Dennis er kørt ligger jeg mig på vores sofa med dyne på og ser tv. Veerne begynder igen, men stadig meget uregelmæssigt. De begynder at tage til i styrke og kommer hyppigere, men jeg synes det er fedt at arbejde koncentreret med dem. Til middag skriver jeg en sms til min mand om at nu vare de omkring et minut og kommer fast hvert 6 minut. Dennis ringer kort efter og spørger om det da så ikke er ved at være tid til at han kommer hjem. I telefonen aftaler vi at han skal køre ind forbi og tage Cola med, det trængte jeg bare vildt meget til. De Dennis kommer hjem får vi frokost sammen, drikker cola og ser x-factor. Det er vildt hyggeligt og jeg kan stadig arbejde mig gennem veerne når de kommer – sådan går der et par timer. Jeg tror jeg får sagt noget med at det der fødsel kan jeg da sagtens klare, og noget med om det da ikke bliver værre end dette – jeg blev klogere. Omkring kl. 15 .00 ændre tingere sig, jeg trækker mig meget ind i mig selv, dette er nødvendigt for at jeg kan koncentrere mig om vejrtrækningen, det begynder at gøre rigtig ondt. Vi ringer Skejby op og får den klassiske smøre om at blive hjemme nogle timer endnu og tage et langt varmt bad. Det bliver vi enige om men på nuværende tidspunkt kan jeg nærmest ikke stå op, jeg får mig selv ud på badeværelset og opdager at jeg har blødt. Dette bliver jeg meget bange over og Dennis ringer endnu engang til Skejby. Her får vi at vide at det er helt normalt og at jeg skal prøve det bad og så kan vi komme ud lidt senere.

Inde i bruseren kan jeg ikke længere stå oprejst, jeg har kvalme og kan ikke rigtig være i sig selv længere. Dennis tager en rask beslutning og siger at nu køre vi altså. Fra dette tidspunkt har jeg ingen tidsfornemmelse for resten af forløbet og Dennis og jeg har talt det igennem mange gange, fordi jeg på nuværende tidspunkt er gået helt ind i mig selv og kun tænker på vejrtrækning. I bilen til sygehuset kaster jeg flere gange op og jeg kan fornemme på Dennis at han begynder at blive nervøs.

På sygehuset bliver vi sendt op på fødegang 2, her bliver vi taget imod at en ret irriteret Jordemoder der spørger hvad vi laver her, HVAD TROR DU? Hun siger at der ikke er plads på den fødegang og at hun er nødt til at ringe lidt rundt. Dennis siger bekymret at jeg lige har kastet rigtig meget op i bilen, damen siger bare at ”ja det er normalt, på grund af smerterne” og går. Dennis hører hele samtalen om at hun er træt af at der bliver ved med at komme fødende for de har ikke plads, jeg står lænet op af Dennis og forsøger at holde det hele ud. Heldigvis fatter jeg ikke rigtig hvad der sker omkring mig. Vi får besked på at vente på en bænk indtil der kommer en og henter os.

Vi kommer ind på en modtagelses stue, da der ikke er nogle fødestuer ledige. Den jordemoder som tager imod os beder mig om at lave en urin prøve, på nuværende tidspunkt kan jeg ikke rigtig stå længere og jeg kan da slet ikke tisse. Jeg forsøger alligevel, men Dennis må siger at det kan jeg ikke og hjælper mig op på briksen. Jeg bliver undersøgt og får at vide at vandet ikke er gået endnu, vores søn ligger stadig højt og jeg er udvidet 6 cm. På det tidspunkt kommer veerne rullende og der er ingen pauser, et par gange kommer jeg ud af min vejrtrækning og min mand støtter og siger ”skulder, kæbe og hænder”, punkter jeg skal forsøge at spænde af i – det hjælper meget. Efter undersøgelsen går Jordemoderen igen og vi er selv i ca. 30 minutter. Jeg begynder at føle pressetrang. Da hun kommer tilbage siger jeg at jeg altså føler jeg skal presse, men hun siger bare at det er vandet som ligger og presser, og giver mig en varmepude som jeg dog hurtig får viftet af igen. Hun går igen, da hun skal gøre en fødestue klar til mig. Vi er igen alene og pludselig mærker jeg at det bliver helt vådt i mine bukser, jeg får sagt til min mand, mellem 2 veer at enten har jeg skidt eller også er mit vand lige gået. Dennis spørger pænt om han skal tjekke og han konstatere at mit vand er gået. Han går ud på gange for at finde en som kan se på mig, han har efterfølgende fortalt at han tydeligt kunne mærke på mig at det var oppe over. Han går rundt på flere gange, mødestuer, vagtstuer og trykker på en masse knapper men kan ikke finde noget. Efter lidt til møder han dog en som kommer med og kigger på mig. Hun forsikre Dennis om at alt er okay og at der nok skal gå noget tid endnu. Dette ændre sig dog da hun får set på mig, og pludselig får de travlt. Jeg er nemlig ret meget i gang med at føde. I første omgang bliver de enige om at jeg må føde på modtagelses stuen da der ikke er tid til at komme ind på en fødestue. Men hun får dog at vide at en stue er klar nu og bliver enige om at flytte mig. Den nye jordemoder har jeg ingen fornemmelse af, men det havde jeg sådan set heller ikke af den tidligere.

Jeg bliver kørt på den briks jeg ligger på og på gange spørger jeg om jeg må presse. Det må jeg gerne og det er enormt befriende. På fødestuen bliver jeg vippet over på en seng og 10 minutter efter tager jeg selv i mod min søn.

De næste timer en er tåge hvor min søn ikke har det som han skal, ham og min mand kommer på børneafdelingen og jeg ligger med benene i bøjlerne i 2-3 timer og venter på at få besked og at blive syet. Jeg tror efterfølgende at jeg blev ”glemt” grundet travlhed. Det er nogle af de værste timer i mit liv da jeg ikke vidste hvordan min søn havde det og ingen info fik. Min søn havde det heldigvis godt og han kom sig totalt da han kom op på min mands mave og fik ro til at slappe af. Og 3 timer efter blev jeg endelig kørt op til dem. Nu skal jeg føde igen om 2 uger – en lille pige – og jeg har besluttet mig for hjemmefødsel. Det er der flere grunde til, men mest af alt har jeg ikke lyst til at ”ødelægge” en god fødsel ved travlhed, flytninger os stress.  

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. øv at du skulle opleve at blive “glemt” især når din søn ikke var med dig. håber at din næste fødsel gik lige som den skulle.

    Cana hvis man gerne vil fortælle ens fødsels beretning hvor skal man så skrive hen?

  2. Med fare for at få digitale hug… ?

    Kunne noget af travlheden på fødegangene ikke også skyldes det store antal hjemmefødsler, der (vel?) bliver udført efterhånden? Jeg tænker bare, så’n rent logistisk, at hvis så mange fødende hamstrer sin helt egen jordemoder, må der vel blive noget spildtid ift hvis jordemoderen kan flexe mellem flere fødende på et hospital?

    Spørger af uvished – ikke for at starte en shit-storm. ?

    1. Det er et meget relevant spørgsmål du stiller, for jo, man kunne godt argumentere for at der er mere travlt på grund af hjemmefødslerne, fordi jordemoderen der er der, ikke kan hjælpe andre fødende imens 🙂 Men på den anden side, så bør ALLE kvinder i aktiv fødsel have en dedikeret jordemoder, som ikke har andre opgaver end at være på fødestuen/i hjemmet, hvorfor det hurtigt bliver skudt til jorden. Den øgede travlhed skal i stedet findes ved at jordemødrene har fået flere og flere opgaver, at flere og flere fødsler bliver gjort komplicerede (fx da tidspunktet for igangsættelse på landsplan blev sat fire dage frem fik man pludselig en markant stigning af komplicerede fødselsforløb, uden tilførelse af ekstra hænder) og så selvfølgelig helt “almindelige” nedskæringer, som alle i den offentlige sektor er ramt af.

  3. Vi oplevede ved fødslen af vores 3. barn for 22 år siden nøjagtig en lign situation på Slagelse Sygehus. Så det er desværre ikke “nyt” med travlhed på fødeafdelingerne.
    Jeg blev indlagt 3 uger før termin pga komplikationer og blev sat i gang. Blev overflyttet formiddag til fødeafd, min mand kom og der skete ikke rigtig noget. Han tog hjem til vores 2 store, og kom tilbage sidst på aftenen. Der var nu veer.
    Samtidig var der kommet 5 yderligere fødsler, og der var 3 fødestuer og altså megen travlhed på afd. Så jeg/vi fik lov til at blive på et modtagelsesrum.
    Fordi jeg ikke var overhængende “kritisk” og 3.gangsfødende, kunne vi jo selv, selvom fødslen var godt i gang – men jeg så ikke nogen jordemoder fra kl ca 1 til EFTER hun blev født kl 5.30. Jeg blev undervejs overvåget af en læge, der var meget træt og i øvrigt deltog en sygeplejerske, og IKKE en jordemoder i fødslen. Der jo altså foregik i en almindelig seng!!
    Alle havde travlt, der var vagtskifte, og vi blev efterladt – læs glemt – i en seng, der var sølet til, et barn på maven under en varmelampe, og en moderkage der var kommet ud. Indtil ca 2 timer efter fødslen, hvor vi endelig blev tilset af en ny jordemoder. Alt endte godt – heldigvis!!
    Summasumarum så er jeg SÅ glad for det ikke var min første fødsel. Jeg var ikke bange undervejs, blot meget irriteret. Og der var kun undskyldninger fra hospitalets side for forløbet. Jeg tænker det burde have været behandlet som en klagesag, men jeg valgte ikke at gøre det.

  4. Jeg fødte på Skejby 2. april 2016.
    Jeg havde den bedste fødsels oplevelse og ja de var væk nogle gange men følte ikke at det gik udover min oplevelse.
    Skal føde igen til juli og glæder mig til at føde på Skejby 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven