Skyd mig bare med din sukkerpistol

Det er egentlig ikke noget jeg skænker den store tankevirksomhed i hverdagen, men da Morten fra DR, her til formiddag ringede og spurgte om ikke jeg kunne tænke mig at komme en tur i Aftenshowet og snakke om børns indtag af sukker, som tilsyneladende er alt for højt for de fleste, slog det mig alligevel at der godt nok er sket noget af et skred for mig og min holdning til (mine) børns sukkerindtag i løbet af min karriere som nogens mor.

Der var slet ingen tvivl, da jeg fødte Jens; han skulle kun have det bedste i verden og dén slags indebar selvfølgelig ikke så meget som et gram raffineret sukker. Selv til hans allerførste fødselsdag, fik han ingen sukker og ingen kage, fordi jeg simpelthen syntes det var for åndssvagt at give sådan noget lort til mit lille barn. Han fik i stedet flødeskum rørt op med lidt vanillepulver og masser af frisk frugt, hvilket han i øvrigt, så vidt jeg husker, var helt fint tilfreds med.

Som tiden gik, fik han selvfølgelig lov til at få både kage, is og en lille smule slik, og da han var omtrent 4 år, fik han for første gang lov til at smage en sodavand.

… Og så sidder jeg så her, to-tre år senere med to børn i favnen, hvoraf den yngste, som spiser slik hver eneste fredag og for længst har fået lov til at smage en sodavand, altså først fylder fire om nogle måneder.

Altsammen fordi jeg er så usandsynligt meget mere afslappet omkring mine børns sukkerindtag. Selvfølgelig får de hverken slik, sodavand, is eller kage hver dag, men de må altså gerne få en pålægschokolademad, selvom det er onsdag, en kanelsnegl til morgenmaden på en søndag og en sodavand, når vi skal i biffen eller er ude til forskellige arrangementer. Eller som forleden, hvor vi skulle vaske bil og vi – udelukkende fordi jeg syntes det var hyggeligt – blev siddende i bilen og delte en pose skumbananer, imens de store børster hvirvlede rundt i vaskehallen udenfor bilens ruder.

Det vigtigste for mig er ikke længere hvor lidt eller hvor meget sukker mine børn får, men mere, at der altid skal være plads til ordentlig mad også. Ordentlig og varieret mad fyldt med grøntsager, som mine børn i øvrigt er ret gode til at spise. Og lige præcis dét tror jeg faktisk er blevet meget symptomatisk for hele mit moderskab; at jeg er blevet væsentligt mere afslappet med årene. Jeg forsøger at leve godt, hyggeligt og sjovt sammen med mine børn, hvor den sunde fornuft og lidt prioritering hist og pist altså gør, at vi ikke holder os de store forbud. Og ved I hvad? Det er simpelthen så dejligt! Det er så dejligt at kunne slappe af og at have dén mindre ting at stresse over. Det er i hvert fald sådan det føles for mig.

Jeg er gudhjælpemig endda er begyndt at lade mine børn få sukker på deres havregryn om morgenen af og til. Noget nogen af jer måske hovedrystende tænker: “hvorfor i alverden har de ikke altid fået sukker på deres havregryn?” om, imens andre nok nærmere tænker “hvad er det dog for en redelighed, at fodre sine børn med raffineret sukker – og så om morgenen!?” – og det er netop dét, der er min pointe. At det for mig ikke nødvendigvis handler om at gøre “det rigtige”, men om at lytte efter min mavefornemmelse og min sunde fornuft, som fortæller mig, at mine børn skal have noget ordentligt at spise – og hvis de får det, så kan der altså snildt også være plads til lidt sukker også. Også selvom de nogle dage helt klart spiser mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 30 gram. Ligesom jeg i øvrigt også gør selv.

Nå, men altså, Morten fra DR ringede en times tid senere og sagde, at de ville “gå en anden vej” imens han takkede for min tid og jeg har netop siddet og set programmet på min telefon og  jeg sidder nu tilbage og ærgrer mig lidt over, at de i øvrigt garanteret helt fantastiske forældrerepræsentanter, Camilla Ottesen og Joakim Knop, der endte i studiet for at snakke om emnet, tilsyneladende begge to var temmeligt sukkerforskrækkede. Ikke at der er noget i vejen med at være dét – det synes mange sikkert også at jeg er – men jeg synes nu alligevel det er lidt ærgeligt, hvis vi skal til at stigmatisere hinanden, ud fra noget så ligegyldigt som sukkerpolitik (eller mangel på samme). For selvfølgelig er det fornuftigt og godt at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, men ro på…

Bevares, skyd mig bare, hvis I har lyst, men jeg synes faktisk det er helt okay med lidt slik til både børn og voksne. Både om fredagen og alle mulige andre dage, hvis man lige får lyst. Alt med måde, ik’?

Skriv din kommentar

Kommentarer (24)

  1. I den grad HØRT! Hos os hersker også den sunde fornuft med en varieret ordentlig basiskost og en intet mindre en genial madplan i vores institution. Det betyder at der næsten hver dag er eftermiddagsmad i form af rugbrød med nutella og slik kan man også få på andre dage end fredag. Vi tror på, at alle får det mest fornuftige forhold til mad ved at der ikke er noget, der er forbudt, men at en god balance af vejen frem. Pt betyder det at ungerne spiser det meste og egentlig sjældent er bange for at smage nyt og godt kan lade de sidste stykker slik i skålen være til i morgen eller en anden dag, hvor trangen er større.

  2. Enig – ingen sukkerforskrækkelse her.
    Alt med måde er vores koncept og mine børn kan sagtens få slik osv andre dage end fredag og endda lade der stå en hel weekend over.
    Sund og varieret kost er det rette her i huset.

  3. Godt brølt!
    Alting med måde! Lad os skrue ned for vores overvågningssamfund og ikke være så fordømmende overfor den slags ting! Mit ældste barn var jeg ret hysterisk omkring mht sukker, hvorimod jeg med lillebror er mere loose. Og sikke en lettelse for mig selv! De bliver naturligvis ikke proppet med sukker, men de får lidt kanelsukker på deres havregryn og idag bagte vi også kage. Så alting med måde og brug krudtet på at anerkende hinanden istedet for at være fordømmende!

  4. Jeg synes det lyder helt vildt fornuftigt. Som barn af en familie med en “nul sukker”-politik vil jeg gerne tilføje, at jeg hele mit voksne liv har kæmpet med at finde en fornuftig balance i mit forhold til mad. En balance jeg stadig ikke har fundet. Det er så dybt forankret i mig, at sukker er forbudt, at jeg i tide og utide ender med at overspise det i stedet for at nyde lidt med måde – det har jeg simpelhen aldrig lært. Det er enten “intet” eller “alt”. Så selvom der ligger de bedste intentioner bag, så er min personlige oplevelse, at det kan ende med at være en voldsom bjørnetjeneste.

    1. Jeg er vokset op med det stik modsatte og selvom jeg da guffer snoller, så har jeg en stop-knap, der kommer helt naturligt. Så måske der er noget om det.

    2. Hmmm
      Jeg tror ikke helt på den der…. Jeg er vokset op i en familie, hvor det var helt okay med sukker på havregryn og nutella på rugbrødet. Og fredagssnoller og kager – både til hverdag og fest. Der var absolut ingen sukkerhysteri – men omvendt heller ikke “bare spis alt det du vil”
      …. men jeg kan på INGEN måde styre mit sukkerindtag som voksen. Jeg spiser meget tit ALT for meget slik, kage osv. Så jeg tror ikke rigtig på den teori.

      Når det er sagt, så synes nu stadig, at Cana har helt ret. Alt med måde. Forbud kommer man slet ingen vegne med – det er livet sgu for kort til!

      🙂

  5. ????
    Hørt, hørt, hørt! Og egentlig ikke så meget i forhold til “alt-med-måde”-indstillingen, som jeg er HELT enig i, men mere i opfordringen til, at vi måske kunne blive lidt bedre til at lade være med at blande os i alt, andre mennesker gør! Der er virkelig ingen grund til at pege fordømmende på nogle pga sukker på havregryn, fredagsslik på en onsdag eller andet i samme dur. Roooo påååå…!?
    Jeg hørte faktisk en gang en kost-/træningsekspert af en art udtale, at hun selv altid havde givet kanelsukker på havregrynene. Hvis det var dét, der skulle til for at ungerne fik noget god, sund, nærende mad at starte dagen på, så var det SÅ meget bedre end alternativet.

  6. Jamen jeg er da SÅ enig. Her hjemme gør vi det på samme måde, og nogen synes helt sikkert det er for meget og andre at det er i den anden grøft. Tænker det vigtigste er at tage stilling til hvad man selv synes er okay

  7. Jeg er enig et stykke hen af vejen. Men noget vi har meget fokus på det er at der ikke skal sukker til før vi hygger os. Bananpandekager er lige så hyggelige søndag morgen og sukker på havregrynene er noget man slet ikke savner før man har prøvet det. Jeg tror ikke mine børn føler at vi har mange restriktioner, men de får kun sukker om fredagen og aldrig sodavand. Til gengæld hygger vi med en masse sund mad. For mig handler det om ikke at lære dem det jeg lærte; at sukker er hygge og selvforkælelse.

      1. Så enig Maja! Jeg vil så gerne lære mine børn, at vi ikke først rigtig hygger når der er sukker indblandet. Men at blåbær og bananvafler er mindst lige så lækkert (ja, hvis ikke mere, hvis du spørger mig) som bland selv slik og kager.
        Herhjemme spiser vi lækker is 1 gang om ugen og ellers får min datter på 4 1/2 år (eller jeg selv) kun sukker når vi er til fødselsdag eller fest. Den mindste på 2 år får ikke sukker endnu – og han er faktisk også ligeglad. Så måske jeg går i kategorien “sukkerhysterisk”. Egentlig prøver jeg bare at gøre hvad jeg tænker der er bedst for mig og mine børn. Og vi hygger os faktisk ganske godt med popcorn og daddelkugler 🙂

  8. Hvor er det dejligt at læse og passer lige på os, for hos os er der ingen fast slikdag dermed ikke ment man bare kan spise los, men har man lyst til en is onsdag efter skole, børnehave mm. så kan det da være den skal spises der og ikke fredag. Vi har altid noget lækkert stående og især ved juletid, men tro mig vi kan ende med at smide det i skraldespanden fordi det bliver hård og ingen gider spise det. Der er ikke forbudte ting i vores skabe og skuffer, men man må heller ikke bare tage for sig, men spørge og kan da få ja eller nej alt efter tidspunkt (f.eks. lige før aftensmad) mm. men der kommer højest et øv, men ikke noget hyl og skrig. Det har vi heller aldrig haft når vi har handlet ind, selvom der bliver sagt nej.

    For ja fint med sukkerpolitik for nogle tænker jeg lidt også, for jeg skal nok selv bestemme hvad mine børn skal have og ikke have. Man må gerne fylde madpakker med fedt bl.a. mayonaise, remoulade mm. men en kiks evt. med lidt chokolade i nej nej det er farligt, eller en lille yoghurt… Er selvfølgelig helt op til den enkelte familie hvad man gør der, men hos os er et naturligt forhold til både sundt og usundt mad vigtigst. Har set børn der kun må få slik fredag aften, skovle ind og få ondt i maven. Vi kan sagtens se disney sjov uden slik, for det er ikke en fast slik dag, sådan en har vi bare ikke 😉

  9. For mig er det vigtigst, at min søn vokser op med at der skal være plads til begge dele. Både sund mad (hvilket ikke findes i min verden – det afhænger af mængderne) og chokolade og andet guf. Ikke det ene uden det andet.

  10. Så ærgerligt at det ikke var dig der var i studiet, så der kunne være kommet lidt variation. Du har SÅ RET og det er vi åbenbart mange der er enige om. Vær dog lidt afslappet og med måde, så længe børn og voksne også får god sund varieret kost.
    Tak for en god blog

  11. Min yngste får mørk pålægschokolade på den ene af madderne i madpakken hver dag. Det er mørkt, fordi han ikke kan lide det lyse. Og jeg er flintrende ligeglad med, hvad andre mener om den sag. Han vil også gerne have en rugbrødsmad bare med smør, og han elsker sin spegepølsemad (der i nogles øjne sikkert også er absolut fy-fy). Og han spiser sit æble og det grønne, han også får med. Han elsker at lave sig en kop varm kakao efter skole, for ikke at tale om en god kop cappucino (han er 8).
    Han er den i vores familie på fem, der har det absolut mest fornuftige forhold til sukker, slik og kage.
    Vi andre har et mere ukontrolleret indtag. Udover fredagsslik, går der ikke en dag, hvor vi ikke spiser sukker i en eller anden form i noget større mængder end anbefalet., og vi spiser en del mere end han. Han har en skuffe, der næsten altid er godt fyldt op med fredagsslik Han går og nipper lidt fra skuffen i ny og næ. Simpelthen fordi vi andre har ædt alt vores, mens han spiser lidt og gemmer resten. Og så kan det jo godt hobe sig lidt op. Men det er ok… netop fordi han ikke voldæder det hele som vi andre.
    Til gengæld har de to andre arvet min mands og især min ubeherskede tilgang og trang til søde sager. Det er jeg knap så stolt af. Min ældste har aldrig spist grønsagsmos og fornuftig grød (læs: hjemmelavet). Hun nægtede at spise det, eller kastede op ved første mundfuld. Hun er i det hele taget ikke begejstret for grønsager på nær de lange tynde i en rød æske…. Hun nægtede modermælkserstatning, mos og grød.., og jeg er ikke stolt af at sige, at hun fik pulvergrød. Sødt pulverlort… fordi jeg simpelthen ikke kunne få andet i hende, da jeg efter 8 mdr. var ved at være lidt træt af fuldtidsamning. Måske er preferencerne for sødt noget genetisk???
    Barn nr. to var mere medgørlig, selvom grønsagsmos blev indtaget med lunkne følelser og øllebrød kom direkte retur.
    Så det er da tankevækkende, at det barn, der med største begejstring smovsede hjemmelavet grød i alverdens afskygninger og næsten lige så meget grønsagsmos i rå mængder, som elsker en god kartoffel med lidt smør (uden at han af den grund ikke også elsker pommes frites) også er den person, der har det mest afslappede forhold til sukker indtag. Faktisk er han kræsen hvad angår slik og kager.. Misundelsesværdigt.

  12. Jeg stemmer i koret – folk må naturligvis være ligeså fanatiske som de lyster, men I verden, er tanken om ikke at unde sig selv alt det man lyster, simpelthen for ærgelig. Så de, der holder sig fra sukker af princip og ikke af lyst, det er godt nok synd og skam 😀
    Jeg vil have plads til både salat og skumfiduser, frisk luft og motion, samt rødvin og sofahygge i min hverdag, hvertfald.

    – A

  13. Ligesom størstedelen af de andre i kommentarfeltet er jeg virkelig enig. Jeg har ingen børn selv, men til gengæld har jeg fra jeg var 16 til jeg var 25 var så sukkerforskrækket, at det halve kunne være nok. Hvis bare jeg tænkte på chokolade, kunne jeg føle mig usund, og det kunne gøre mig så ulykkelig og vred på mig selv, hvis jeg var kommet til at spise sukker på dage, hvor det ikke var ’tilladt’ – reglerne havde jeg selv stillet op, der var ikke engang andre der påtvang mig dem…
    Så derfor, virkelig vigtigt at give et sundt forhold til mad videre til sine børn, det lyder som om dit eksempel er værd at følge, når og hvis jeg engang når dertil.

    Og tak fordi din blog er så fin og læseværdig 🙂

  14. ARMENE OVER HOVEDET OG RÅB AMEN!!! <3

    Er sikker på curling forældrene har fået deres økologiske sukkerfrie laktosefrie cafelatte galt i halsen her til morgen, hvilket er fantastisk!

  15. Åh tak! Min datter er kun 2 mdr og nej, hun får ikke sukker . Og jeg ser heller ingen grund til at hun skal have det, så længe hun er så lille, at hun ikke aner, hvad hun går glip af. Men ja, hun kommer til at få lov at hygge med fredagsslik, få kage på sin fødselsdag og få en is på en varm sommerdag.
    Alt med måde selvfølgelig – får man slik hver dag, så bliver det jo heller ikke noget specielt og ekstra hyggeligt, som jeres skumbananer i bilen. Men på den anden side. Hvis man aldrig må få det – bliver det så ikke netop vildt spændende at spise i store mængder når man selv får penge mellem hænderne?
    Herhjemme bliver vores forhold til sukker i hvert fald afslappet, men med plads til rigtig mad først 🙂

  16. Hvor er det skønt med en der har et nogenlunde fornuftigt forhold til sukkerindtag – synes efterhånden at der er en tendens til at folk bekender sig til yderpolerne og smider al almindelig sund fornuft over bord. ??

    Han hedder forøvrigt JoaCHim og ikke JoaKim – mere hvis det er noget du vil have rettet i din tekst. God weekend! ☺️