Jagten på den store orgasme

Hvor vigtig er den egentlig, orgasmen? Og er der forskel på graden af vigtighed for kvinder og for mænd? Og hvad gør man, hvis man har svært ved at op nå den? Og er det egentlig okay at fake en orgasme?

orgasme

Èt af de emner der gik igen flest gange da jeg for et for uger siden bød op til dialog omkring vores kønsdele, var orgasmer. Okay, og kønsbehåring, men den tænker jeg at vi må tage en anden god gang. Ikke overraskende, tænker jeg, for det er faktisk også noget af dét jeg oftest snakker med mine veninder om, når snakken falder på sex.

Det er min fornemmelse, at de fleste af os har relativt let ved at opnå orgasme, når vi er alene. Den lille orgasme som får kroppen til at slappe af og som – i hvert fald for mig – kan virke søvndyssende, hvilket for eksempel i stressede perioder af mit liv, kan være ganske snedigt. Til gengæld er det også min fornemmelse at det for rigtigt mange står ganske anderledes til, når orgasmen “skal opnås” sammen med en partner.  Jeg sætter anførselstegn omkring “skal opnås” fordi jeg selvsagt synes det er noget vrøvl, at en orgasme er nogen man “skal” have, men samtidig er det min klare oplevelse at de fleste (herunder også jeg selv – jeg er ingen helgen!) både forventer og stiler efter det.

Det lader til, at de fleste af os har fået indprintet en standardformular for hvordan en sex-seance helst skal foregå:

Forspil –> Sex –> Kvinden får orgasme(r) — > Manden får orgasme. Slut. 

Hvordan alle mellemregningerne foregår, er selvfølgelig så forskelligt som vores lyster og tanker, men jeg synes alligevel at det er ret interessant, at der nærmest er opstået konsensus omkring den overordnede ramme. Og dét altså ikke nødvendigvis på en måde, som fungerer. Slet ikke, vil jeg nærmest påstå.

Jeg har haft mange snakke med mine veninder om, at de har svært ved at få orgasmer, når de er sammen med folk, fordi de føler sig utilpas omkring deres kroppe, og derfor ikke kan fokusere på andet end hvordan de ser ud under samleje. Er det er et stort problem som flere har, at man har det så skidt med sig selv, at man ikke kan nyde sex med en anden person?

Denne standardformular gør nemlig, at der pludselig ligger en forventning – som for nogle måske endda kan føles som et forventningspres – om, at vi allesammen skal få orgasme. Hver gang vi har sex. Hallelujah, tænk hvis det virkelig var sådan. Men ak, sådan forholder virkeligheden sig altså ikke – og slet ikke når vi bliver sat under pres, hvor vilkårene for orgasmen altså bliver absolut nedsat og nu skal jeg forsøge at kloge mig lidt på hvorfor.

Man har ved hjernescanninger fundet, at aktiviteten i både mænd og kvinders pandelap – den præfrontale cortex – i hjernen falder drastisk under orgasmen og netop dét tænker jeg, er super interessant i denne sammenhæng. Det er nemlig sådan, at pandelappen er dét sted i hjernen hvor vi blandt andet finder vores selvkontrol og tilpasning af social adfærd; vores “pæne pige” eller “ordentlighed” om man vil. Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv her, men jeg kan i hvert fald tydeligt mærke at min evne til selvkontrol og tilpasning af min adfærd ryger totalt fløjten når jeg (har sex og især når jeg) får orgasme og tilsyneladende skulle dét altså gælde os alle, mænd såvel som kvinder.

Desværre – eller heldigvis – er hjernen jo bare ikke lige sådan et organ man uden videre kan fucke med (pun intended) og det er altså ikke sådan at lidt stimulering af bryster, klitoris og forvæggen i skeden eller hvor man nu synes det føles rart, uden videre kan få pandelappen til at slå fra, for at føre os ind i orgasmens fantastiske verden, hvis vi ikke “tillader” det. Hvis man samtidig bruger en masse energi på aktivt at tænke på hvordan man mon ser ud, lyder, føles og om ikke snart man kan få den forpulede orgasme eller om man (igen) skal fake den, for at gøre sin partner glad, så giver det altså hjernen virkeligt dårlige vilkår for at gå i den reptilagtige tilstand den faktisk går i, når vi får orgasme. Des mere vi selv aktiverer pandelappen, des sværere får kroppen – uanset hvor rart det ellers føles at blive rørt – ved at deaktivere den. Det siger vel sådan set sig selv.

Men hvad så? Hvad fanden fucking så?

Jo, se, jeg tror simpelthen at vi skal ud i en form for revolution af vores tanker omkring sex, hvis det nogensinde skal blive sådan rigtigt godt, det her. Bevares, jeg har i virkeligheden aldrig selv haft de store problemer med at opnå orgasmer, men jeg er også en autonom lille skiderik, der ikke gider at følge normerne medmindre de giver mening for mig, men fordi jeg fornemmer at det alligevel er et ret stort problem for mange (især kvinder), vil jeg gerne gå forrest i koret for at få gjort noget ved sagen.

For helt ærligt, en orgasme er da dejlig, men det er jo ingenlunde sådan at sex indtil orgasmen indtræder er dårligt, vel? Sex er – eller skulle i hvert fald helst altid være – dejligt. Punktum. Samtidig tænker jeg også at sex er så meget andet end der der skide standardformular nævnt ovenfor. Sex er jo også lysten, der kommer snigende igennem et frækt blik i øjnene, et klap i måsen eller det dér “jeg tager lige opvasken” man har ventet i ugevis på at høre. Sex er – for mig i hvert fald – også tanken om sex. Legen inden det mere klassiske forspil overhovedet kommer på bane. Og tænk nu, hvis vi bare kunne nyde at være i dét, uden at skulle præstere, hverken overfor os selv eller vores partnere, men bare mærke, hvad der føles rart og godt og rigtigt og gøre mere af det, uden at have en forventning om noget bestemt? Uden forventningen om den skide orgasme. Hvis vi aldrig mere behøvede at fake en orgasme i frygt for at gøre vores partnere kede af det, hvis ikke de havde “præsteret godt nok”. Hvis vi kunne det – bare være, nyde, mærke, røre og gøre – så tror jeg faktisk at orgasmerne ville tilfalde os lidt lettere.

Hvad siger I damer? Er der nogen af jer, der kender til problematikken? Er der nogen som har gode råd eller tips og tricks – eller nogen som bare synes at det jeg skriver er fuldkommen håbløst, så skriv endelig i kommentarfeltet, så vi kan få fyret lidt op under både dialogen og soveværelserne 😉 

… Og så må vi lige – måske i næste uge – altså også lige få snakket lidt om hvad vi stiller op med mændenes orgasmer, for helt ærligt, så kan det sgu da næsten ikke være rigtigt, hvis det altid skal være mandens orgasme der afgører, hvornår man er færdig med at have sex, vel?

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. Jeg tror du har helt ret, men jeg synes virkelig det er svært. Jeg får kun orgasme når jeg er alene, men jeg har også utroligt store komplekser over min krop og tænker MEGET over, hvordan jeg ser ud, når jeg er sammen med en fyr og jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg skal kunne lade være med det, selvom jeg tror du har ret i at det ville give mig muligheden for at opnå orgasme sammen med en fyr.

    1. Hmmm, det lyder sørme heller ikke helt nemt. Hvad hvis du måske giver din partner bind for øjnene? Tror du det kunne få dig til at slappe bedre af? Det kunne jo godt serveres lidt frækt 😉

  2. Stor ros til dig for at tage det her emne op! Det er enormt spændende at dykke ned i, for det tror jeg virkelig, det kræver at man gør, hvis man også gerne vil have (bedre) orgasmer. Altså at man giver sig tid og simpelthen prøver sig frem. Jeg er 24 år og har været seksuelt aktiv (med en partner) siden jeg var 16. Alligevel er det først indenfor det seneste år, at jeg rigtigt er begyndt at udforske, hvordan jeg giver mig selv en orgasme. For mig handler det meget om netop at komme ud af mit hoved – droppe jagten på orgasmen, og istedet fokusere mere på, hvad der føles godt i min krop og give mig hen til det.
    Når det så er sagt, er sex uden en orgasme for mig også virkelig dejligt, så orgasmen er bare en ekstra bonus.

    1. PRÆCIS, Sarah! Jeg tror virkelig du rammer hovedet på sømmet, for det handler nemlig om, at komme ud af sit eget hoved – noget, der dog for mange formentlig er lettere sagt end gjort! Og amen til at sex uden orgasmer selvfølgelig også er dejligt. Spørgsmålet er så, om det er ligeså accepteret blandt mænd, som blandt kvinder, at undvære orgasmen 😉

  3. Jeg tænker at det handler til dels om tillid og hengivelse for at begge parter nyder sex og sammen arbejder mod orgasme og er man heldig kan et par som arbejder godt sammen nå orgasmen samtidig. Sådan har det altid været her, ikke hver gang, men ofte.
    Har man mange partnere, så kan sex handle om andet end kærlighed og hengivenhed og så tror jeg det kan blive svært især for kvinder at nå at få orgasme.
    Nogle mænd er heller ikke lært op til, at det er vigtigt at sex er et samarbejde og begge skal have nydelse ved det.
    Måske det du mener med stenalder, mænd kan så bare køre los og når de har fået orgasme, så slutter festen.
    Kvinder kan så tro, at det er mandes trivsel og nydelse som er den vigtigste.
    Men jeg er også en rebel, som du og her hos mig er det et samarbejde og begge skal nyde, ellers gider jeg slet ikke, jeg er ikke en pleacer og det bør vel egentlig ingen være, hverken mænd eller kvinder.
    Tak for et fint indlæg og tænd du blot op 🙂

    1. Jeg tror du har helt ret i, at det for mange er lettere i det etablerede og kærlighedsfyldte forhold – heldigvis! Men jeg har altså også en klar fornemmelse af, at det dér også halter for en del kvinder, som nærmest virker flove over “ikke at kunne” når de er sammen med deres hårdtarbejdende partnere – og dét synes jeg er synd og skam. Der er jo ikke noget at være flov over <3

  4. Godt emne men som en der har lært små, store, jordrystende, skæve, mange og lange orgasmer sent i livet er min vinkel nok delvist anderledes! Hvorfor arbejder vi så lidt med vores kommunikation og evner i forhold til god sex i forholdene? Vi er ikke sendt ud i verden med grundlæggende viden om god sex og desværre ej heller nødvendigvis tilfredshed med os selv eller andre. Men vigtigst af alt er vi ikke gode til at tale om det der ikke virker! Hvorfor det? Hvorfor kan vi ikke øve os i konstruktiv dialog uden st gå i stykker, søge viden, prøve af, evaluere, gå på kurser osv før vi står ved parforholdsbrud eller skilsmisser? Jeg har været heldig at møde mænd med erfaring, der kunne lære mig at slippe mig selv, sætte nysgerrigheden og kroppen fri, men hvorfor øver vi os ikke mere i den proces både alene og sammen. Som med alt andet i parforhold tror vi det afhænger af grundforholdet vi har med den enkelte partner og os selv, vi ser ikke samlivet som ny læring og unik udvikling i hvert forhold. Heg bliver ked af hvor meget dårlig sex der accepteres fra begge sider og hvor få store oplevelser vi tillader os selv og hinanden at have. Ikke at der er noget galt med kedelige perioder, hyggelige stunder, omsorg, nærhed og lign. Det kan igen være den unikke konstellation i et forhold, men så i det mindste erkendt og accepteret af begge. Vov dog lidt og tag de svære samtaler, intet forhold vokser af tavs utilfredshed og at lade sig nøjes. Så er der diskussionen om vores ubehag med egne kroppe og det er bare trist! De fantastiske, lækre, smukke og geniale hylstre vi har fået til at føle, smage, røre, fungere, overleve og sanse skal bruges. Alle de komplekser er et ekletant spild af tid på jord. Giv dig slip lidt bare ind imellem. Det er i vores egne hoveder, sjældent mænds. Fik jeg et ønske skulle det være at fjerne komplekser med et trylleslag <3

    1. Altså jeg har lyst til at erklære mig rungende enig med dig, men hvorfra ved du, at der findes “så meget dårlig sex derude”? Jeg tror ikke jeg har én eneste veninde som har erklæret at have dårlig sex i et fast parforhold. Hvad der så sker “rundt om i byen” i løsere relationer, kan selvfølgelig være en helt anden snak. Er det dét du mener?

  5. Åh de pokkers orgasmer ! Jeg er på mit 33år blevet super hæmmet ! Selv om vi har været samme i 10år. Men giver mig ikke hen jeg slipper ikke og det har gjordt at min orgasme er forsvundet! Men den skal nok kommer igen men det kræver at jeg giver slip, at give mig hen til det jeg engang kunne! For da jeg var yngre ( præ børn og den krop , overskud det efterlod) var der let som en leg og jeg gav slip og lod det rulle ind over mig! Vil gerne tilbage dertil- tror sku jeg indleder jagten på orgasmen med og uden manden! Men for mig er sex ikke kun klimaks men lige så meget en nærhed og noget ømt melle mig og manden og ja til tider er den hurtige ruske tur bare lykken ( sjovt nol også der orgasmen kommer lettest)
    Men tak for en skøn ærlig indlæg skønt med lidt åbenhed og ærlighed !

  6. Dårlig sex er subjektivt, men ja, som ældre og tidligere enlig mor aktiv i grupper for enlige forældre hvor der deles bagage er dårlig sex et hyppigt problem gennem mange forhold over tid. Det er min oplevelse. Akkurat på samme vis som kommunikation bliver et stort problem når “hvedebrødsdage” og nyforelskelse er ovre. Derudover har jeg da haft min egen kvantum af dårlig sex og bestemt også været medansvarlig for den i kraft af dårlig kommunikation, angst for kritik både ift sig selv men også at give den til en man holder af. Dårlig, kedelig eller orgasmeløs sex er da et almindeligt fænomen mener jeg(iøvrigt får de fleste mænd også kun udløsning, ikke orgasme 😉 ), både ift løs sex men også på sigt i forholdene. Kan være dine veninder er heldige, godt for dem ;).

  7. Kære Cana
    Tak for et spændende indlæg. Jeg har to små børn og sex er på ingen måde et så hyppigt indslag herhjemme som jeg selv og særligt min mand ku tænke sig. Det skal nok komme igen. Jeg har aldrig i mit lange nuværende forhold haft svært ved at få orgasme. Tværtimod kommer den nu nærmest for hurtigt, og sådan har det været siden jeg fik mit første barn. Kender du til at dette kan ændres med det at få børn? Altså at der kan ske nogle fysiologiske ændringer med kroppen post graviditet, som gør at orgasmen kommer lettere/hurtigere? Det er ikke noget jeg tænker er et stort problem, men mere en pudsig forandring efter børn 🙂

  8. Jeg har kun én gang fået en orgasme. Men det betyder ikke at sex ikke er godt(for mig). Dog faker jeg heller ikke en,- om det så er godt eller skidt, det kan jeg ikke svare på.
    Jeg er heller ikke “sammen” med mig selv? Så jeg kender heller mine punkter så godt.
    Om jeg ikke kunne tænke mig at få orgasmer! JO forfanden. Men mine tanker løber desværre også hurtigt over i hvordan min krop ser ud.,

    Fra en ærlig ung kvinde!

  9. Kære Cana.
    Interessant emne.
    Jeg selv har først kunne få en orgasme af en anden person for 2 år siden da jeg mødte min nuværende kæreste. Og jeg ved også grunden. For lysten har ikke fejlet noget inden, ej heller mine tidligere kærester. Men jeg var i mine teenageår udsat for 2 episoder med seksuelle overgreb af en person meget tæt på mig. Det tror jeg, har blokeret noget for mig og jeg er også af den overbevisning at mange andre som hr været udsat for noget lignende, har eller har haft samme udfordring.
    Så det med om man kan få en orgasme og hvad og hvordan man kommer videre, afhænger meget af personen og hvilke oplevelser den har med sig. Om det så handler om lavt selvværd eller som jeg her giver jer indsigt i længere oppe i min kommentar, så handler det om at gøre noget godt for sig selv – nemlig at arbejde med sit sind.
    Tak for nogle interessante emner og nogle skønne stories. Jeg følger med hver dag.
    KH.

  10. Hej jeg er en mand med stor sex behov har været gift tre gange orgasmer er ikke noget man skal gå efter for så bliver det svært ! Min første kone fik aldrig orgasme selv om vi havde sex men hun var ikke glad for se og slet ikke berøring ! Min anden kone var glad i sex og kunne også få orgasme men ikke hver gang ! Men min t3 kone var enke i tre år og var ikke glad for sex med sin afdøde mand og havde aldrig hørt eller fået en orgasme ! Men aller første gang fik hun orgasme og troede hun tisse i sengen men vi talte om at det var normalt der kom væske ved orgasme ! Men efter en uge fik hun masse orgasme hver gang så vi prøvede at tælle 28 orgasme på en dag bare vi kysser lidenskablig får hun orgasme vi har nu været gift i snart 2 år og er stadig samme masse orgasmer hver gang ! Det skal siges jeg har svært ved selv få orgasme slet ikke hver gang men nyder meget min kones orgasme.
    Hilsen besti

  11. Hej jeg er en ung kvinde på 23 år.
    Jeg har aldrig nogensinde haft en orgasme og ved ikke hvordan det føles. Det er svært at snakke om sex med mine veninder fordi de netop snakker om orgasmer og jeg har ikke lyst til at snakke med dem om det, idet at jeg ikke har noget at fortælle da jeg aldrig har prøvet det selv. Jeg er mor til en dejlige pige på 3 år og jeg har fundet en helt fantastisk kæreste som har taget hende til sig. Vi har fantastisk sex men jeg kan bare ikke få en orgasme. Jeg har aldrig rørt ved mig selv og kan heller ikke få mig selv til det fordi jeg synes det er en smule ulækkert og grænseoverskridende.
    Nogen gode råd?