mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En fuldstændig fantastisk tvillingefødsel

De er omspundet af både mystik og ofte også vilde historier, tvillingefødslerne. Som kvinde, der !kun” har prøvet at føde ét barn ad gangen tror jeg at jeg har svært ved at sætte mig ind i, hvor vildt det må være, at føde to på samme tid. Dét synes jeg til gengæld at kvinden, der har skrevet denne uges i øvrigt ret fantastiske fødselsberetning, sætter ret godt ord på.


I september 2016 tog min mand og jeg, efter med glæde at have set to meget tydelige streger en graviditetstest på vores brune 70er toilet, et smut til en privat jordemoder for at få bekræftet, at vores datter på 2 skulle være storesøster.

‘Mor, hvad har du i maven?’
‘Øhm. Havregryn’
‘Nej, du har en baby derinde’…
WTF!??

Den søde jordemoder scannede mig og smilede så kæmpe stort, mens hun sagde ‘jae, jeg plejer kun én gang om dagen at skulle fortælle forældre, at de skal have tvillinger.’ I min åbenbart in-denial-tilstand fik jeg sagt noget med ‘og det er så ikke os (VEL!??)’ hvortil jordemoderen mumlede et eller andet, og min mand sagde ‘hvorfor snakker vi så om tvillinger!?’ Og kort efter, noget om køb af en større bil…

Jeg blev sendt ud for at tisse, og jordemoderen ville så scanne mig indvendigt for lige at være helt sikker på, at det ikke var noget genskær-agtigt, der kunne snyde. Well, det var det ikke.

Cut frem til d.24.april, hvor jeg var 38+0 og som det ofte gør sig gældende med tvillingegravide, skulle igangsættes.

Min mand og jeg mødte ‘kampklare’ ind kl. 11, hvor jeg fik kørt en strimmel og fik de første piller. Det konstateredes, at jeg var 3 cm åben, og jordemoderen var temmelig sikker på, at jeg ville føde samme dag, hvilket jeg blev virkelig glad for, eftersom min største bekymring var, hvor længe vi skulle være væk fra vores lille-store pige.
Herefter blev vi sendt afsted i 3 timer, som vi brugte i et nærliggende storcenter, hvor vi (okay, jeg) åd (!) sandwich, muffins og scones. Og drak cola. Min krop vidste tilsyneladende godt, som ved min første fødsel, at den snart skulle bruge store mængder energi.

Tilbage til hospitalet, en strimmel og et par piller mere og en aftale om at møde på Fødeafdelingen kl.17.
Vi mødte her en virkelig sympatisk jordemoder, som lige skulle ordne nogle ting, før hun kunne være der, og jeg begyndte i mellemtiden at mærke nogle ‘jaw’, som jeg dog ikke var overbevist om var veer (ulogisk, I know). Hun kom tilbage lidt i 18 og mente, mine røde kinder taget i betragtning, bestemt at det nok vAr begyndende veer. Hurra!
Vi entrerede fødestuen, og jeg strøg (okay, vraltede) med mit kæmpe korpus OG seriøst vandfyldte bentøj, direkte ud i bruseren, hvor jeg blev spulet af min mand. Som man siger. Jeg var ikke længere i tvivl om, at jeg nu havde veer, men var på mærkværdig vis i fuldstændig ro.

Kl.19.30 blev mit vand taget, og veerne tog til. Jeg besluttede mig (åbenbart) for at ville stå op gennem hele processen, så jeg bad om nogle puder jeg kunne stå og ‘ta veerne’ ind over. Det fungerede så godt, og der var stadig overskud til sludder mellem veerne. Jeg begriber ikke hvorfor! Men jeg var fuldstændig i ro og kunne sagtens kapere situationen og de efterhånden psykostride veer.

Ved 21-tiden proklamerede jeg, hvilket også gjorde sig gældende ved min første fødsel, meget feminint, at JEG SKAL SERIØST SKIDE. Som sagt, så gjort. Ad flere omgange, med sideløbende veer.
Jordemoderen, som var smuttet ud for at forberede en samtale til den følgende dag, kom ind, tog et kig på mig og spurgte, om ikke vi skulle fejre fødselsdag inde på stuen i stedet for?
Hun undersøgte mig; 6 cm åben, og jeg sagde noget med, at ‘det kan ikke passe, jeg kan mærke, at de er på vej’, hun mærkede igen og sagde ‘jah, du gir dig hele tiden nu, så du må gerne presse stille og roligt med.’ Jeg kiggede på uret på væggen og synes det var (fucking) fantastisk, at det kun var få timer siden, veerne var startet, og at vi nu allerede var så tæt på at møde vores længeventede børn.
Jordemoderen fik travlt med at ringe til alle de kyndige folk, der nu engang skal deltage i en twinfødsel og hævede stemmen adskillige gange ‘hvis I skal være med, er det NU. Børnene er på vej, I skal komme NU.’


Læs også: En kvindes 2. tvillingefødsel


Hvad der føles som sekundet efter, åbnede jeg, efter en omgang intens koncentration og fokus på ikke at presse for voldsomt, øjnene og fik øje på 8 (ved jeg nu) mennesker, der med den vildeste ro havde indtaget rummet.
Den lille dreng i min mave lå først for. Han kom ud efter vist 4 presseveer. Så helt forfærdelig ud, som kun (nogle, bevares) nyfødte gør, men gjorde alt det han nu skulle. Han kom op til mig, og nogen må ha undersøgt mig og den anden lille baby, der stadig befandt sig i min bug. Min mand klippede navlestrengen og fik drengebarnet i armene, da jeg atter mærkede presseveer. 7 minutter efter var hovedet på vores datter ude. Jordemoderen spurgte, om ikke jeg selv ville tage imod, og jeg sagde meget voksent noget med ‘ad, nej tak, det synes jeg er ulækkert (??) men jeg rakte nu alligevel hænderne ned og trak så den lille tøs ud og op på min mave. Til venstre for mig stod min mand med vores lille dreng, på min mave lå vores lille pige, og rundt i lokalet stod alle de mest fantastiske fagfolk og henholdsvis hylede, grinede og sagde søde ting til den nybagte mor.

Kort efter kom moderkagen, og det føltes som ved min første fødsel som en fysisk kæmpe lettelse at få den ud.
Vores dreng gjorde sin søster selskab på min mave og søgte straks brystet og tog fat.
Han vejede 3600 g. Hun 3025.

Alt var godt. Seriøst. Jeg følte mig som den sejeste, mest rolige mor i universet.
Det føler jeg ikke (kun) længere, nu hvor de små er 7 mdr gamle. Udmattet, lykkelig, indimellem presset to death, TRÆT og … travl, med 3 små børn, deraf to babyer.

Holy moly, det er en livsomvæltning! For alle os tre, der før var alene på matriklen. Nu er vi (de) 5 (i fedtefadet). Og det er ikke nemt, men det er eddermame fantastisk.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Årh hvor blev jeg rørt af den her fødselsfortælling ? virkelig velskrevet og med masser af humor! Lååååve it! Og stort tillykke til jer. Ej hvor er det sejt med tre små børn hvoraf to er babyer ?

  2. Ej jeg blev også så rørt. Fantastisk fin fortælling. Og hold op fine størrelser de to små havde. Tænk at bære over 6.5 kilo barn plus vand og moderkage – fandeme godt gået.

  3. Ligger her og husker tilbage til da jeg selv fødte tvillingepiger for 21 år siden. En hurtig første gangs fødsel på 7 timer og 8 min fra første ve til moderkagen var ude.
    Blev gravid med tvillinger igen 14 år efter men mistede desværre den ene under graviditeten.
    Det var vildt når man kunne mærke to babyer knokle rundt i maven. Er du gal det rykkede.
    Tiden som tvillingemor, alenemor, i 13 år var forholdsvis nem. Pigerne var utrolig nemme og rolige og sov igennem da de var 3 uger. Det handler om hele tiden at være et par skridt foran og være en god planlægger, forudsat at ungerne er sunde og raske!
    Nu er det tiden til at de flyver fra reden og selvom vi fik en ny mand og hverdagsfar samt vores efternøler ind i vores liv så vil vil altid have vore tid sammen som os 3 tøser.
    Spændende om pigerne selv får tvillinger

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven