mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

2017 – mit livs nok hårdeste år

Det har ligget længe, indlægget her. I mine kladder, hvor jeg flere gange forgæves har forsøgt mig med at gå igang med at skrive på det. For hvordan fanden gør man egentlig lige dét? Koger sit livs formentlig allerhårdeste år ned på skrift, til noget, der engang gerne skulle blive et blogindlæg. Især med tanke på, at jeg rent faktisk har tag over hovedet og helbredet i behold, kan det på én eller anden måde virke så utaknemmeligt, at kalde mit liv, som jeg sådan overordnet set synes er relativt priviligeret, hårdt.

Men det har det altså været. Hårdt. Skidehamrende hårdt.

Fordi 2017 var året hvor jeg blev skilt.

Alle, der har fået børn i et parforhold ved, at dén slags ikke er noget man bare lige gør. Bliver skilt, altså. Det er uden tvivl dén enkeltstående begivenhed, som tager overskriften for mit år. Det første halve år, med tvivlen, håbet og drømmene og det seneste halve år, med at finde fodfæste ovenpå skilsmissen. Med at finde mig selv igen. Som mig. Kvinde og mor. Ikke-kone.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det har været noget af en rutchetur, hvor jeg særligt hen over sommeren var helt nede og skrabe bunden af mit følelsesliv. Det føltes i den periode hvor det var værst, som om jeg bevægede mig i et vakuum, hvor livet var gået i stå. Min stand-by-knap var trykket ind, imens jeg kunne se verden flimre forbi udenfor mig. Verden fortsatte, men jeg var sat af. På en sten, alene med en følelse af at være en fiasko.

Forkert. Dårlig. Uelskelig.

Alt imens jeg også har været travlt beskæftiget med en masse ting, som har bragt mig så meget glæde og stolthed. Mine børn, selvfølgelig. Bloggen her og Confetti CPH. Og min bog, 40 Uger Efter, som jeg nærmest ikke fatter, hvordan pokker jeg har præsteret både at skrive og få udgivet, imens mit privatliv er faldet fra hinanden og jeg i øvrigt kontinuerligt har lagt alle mulige andre dele af mit liv ud til frit skue for offentligheden, her på domænet.

Man gør nok bare. Jeg gjorde nok bare. Trykkede på autopilot og gjorde mit bedste. Tog 12-tals-pigen på og præsterede. Hold kæft, hvor har jeg præsteret, i alt for lang tid.

Altså, indtil én eller anden gang i løbet af efteråret, hvor det pludselig gik op for mig, at jeg stadig bare var mig. Godt nok med en masse nye kasketter på, men jeg var dén mig, som jeg engang kendte så godt. Dén mig, som var skide ligeglad med 12-taller. Eller, som i hvert fald kun gad have dem for egen fornøjelses skyld.

Jeg startede med at spille guitar igen. Og synge. Og danse. Og ryge cigaretter, når jeg ikke var sammen med mine børn. Jeg mærkede efter og lærte stille og roligt mig selv at kende igen. Fandt mine superkræfter, mine følelser og dét selvværd, som jeg igennem længere tid har haft svært ved at grave frem. Stoppede med at brokke mig og især med at have ondt af mig selv. Rummede i mit autonome sind, imens jeg hørte Skalar og tænkte på hvem jeg som 17-årig havde troet jeg skulle være i dag. Og arbejdede mig hen imod mit eget ideal.

Et ideal, som selvfølgelig har ændret sig siden dengang jeg gik med hængerøv og havde dread-locks, men som alligevel rummer så meget af dét der er allermest rigtigt. Noget med aldrig at give afkald på sig selv og at stå ved, hvem man er. Ikke at lade sig kue; hverken af had eller kærlighed. Noget af dét jeg arbejder på.

Jeg er stadig ikke i mål. Langt fra.

Men jeg er på vej. Ganske overbevist om at 2018 bliver et virkeligt meget bedre år, end 2017 viste sig at være for mig. Til en start har jeg så meget at glæde mig over – især, at jeg har fået skrabet mig selv op fra bunden til et sted, hvor jeg faktisk har det smaddergodt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (24)

  1. Kæreste Cana,
    Jeg blev skilt sidste efterår, og om 3 uger er det et år siden min piger og jeg flyttede for os selv. Beslutningen om at blive skilt var fælles og længe undervejs, så da vi stod her midt i alle flyttekasserne, kunne jeg trække vejret igen.
    Det har taget mig hele 17, at blive mig igen, finde ud af hvem jeg er nu. Jeg har haft et hårdt, men fantastisk år. Fundet nyt ståsted, fundet kærligheden til mig selv igen, fundet ud af hvad jeg kan og ikke kan.
    Og jeg er glad.

    Jeg ønsker dig alt det glade og smukke.
    Godt nytår❤️

    1. Hvor er det dog dejligt at læse om, hvordan du har fundet dig selv ❤️ Du fortjener al lykke i verden og det lyder som om den tilsmiler dig allerede. Hep for 2018!

  2. Tusinde tanker og de går til dig søde:-)
    Gør alt det bedste du kan komme i tanke om for dig selv og for dine børn.
    Nyd hinanden og hvil i dig selv, når tiden er inde er den inde for et nyt liv med en ny kærlighed til dig:-)

    1. Tak, Tina ❤️ Jeg er heldigvis meget, meget glad, nyder mine børn og al den kærlighed de og andre gode mennesker jeg har omkring mig, giver mig. Godt nytår til dig!

  3. Kære Cana!

    Tak for dine ord og tanker! Jeg har ikke børn, men min kæreste gennem 6 år valgte også med en uges betænkningstid, at vi ikke skulle være sammen her i december. På en måde føles det rart ikke at være alene i sådan en situation!

    Derfor falder dine ord et varmt sted, imens jeg føler mig som Bambi på glatis i forholdet til hvem jeg er, og hvordan verden ser ud som single i en alder af 31, hvor alle drømme om fremtiden er revet væk!

    Tanker til dig og må 2018 blive et godt år! Kærligst Line

    1. Av, av, av! Jeg er virkelig ked af at læse om din situation og håber sådan at du har hovedet op og fødderne ned. Du er med garanti en fuldkommen fantastisk kvinde og jeg håber for dig, at 2018, trods en lidt svær start, bliver lige akkurat dit år! ❤️

    2. På en og samme tid er jeg “ked af” og “glad for” at læse sådanne indlæg og kommentarer. Forstå mig ret, jeg håber selvfølgelig på det bedste og på glæde for alle. MEN i min egen situation………….så er det faktisk rart at se, at jeg ikke er den eneste i verden, i en tid hvor jeg føler mig ensom og som om alle håb og drømme er taget fra mig (i en alder af 31)…….

  4. Tak fordi du deler! Jeg blev skilt ca. samtidig med dig. Jeg har også to børn og jeg er på vej igennem alt det du skriver her. De her dage synes jeg det er et skridt frem og to tilbage. Havde troet jeg ville være længere på nuværende tidspunkt og på den anden side er jeg overrasket over st jeg er nået her til..
    del gerne flere skilsmissetanker og følelser. Også selvom jeg kan forestille mig at det er mega svært og hårdt! Men hcis du orker skal du vide at det hjælper! Det hjælper mig at høre andre sætte ord på. I en tid hvor alle mine veninder finder kærligheden, bliver gift og laver babyer.

    1. Tak, tak, tak for din besked, Signe! Hvor nederen det end måtte lyde, så er det jo også rart for mig, at høre fra andre i samme situation som mig ❤️
      Jeg kommer uden tvivl til at skrive mere om hvordan jeg har haft det i hele processen på et tidspunkt – især, hvis det kan hjælpe dig og måske endda også andre, at læse om det.
      Kæmpe kram til dig – og husk på, at det på et tidspunkt kommer til at gå mere frem end tilbage.

  5. Hej Cana
    Åh hvor er det stærk læsning for mig, det du skriver! For mig har 2017 virkelig også været det hårdeste år!
    Året startede med at jeg igennem mit arbejde kom ud for et seksuelt overfald og efterfølgende oplevede grov stalking, så jeg til sidst ikke kunne varetage mit arbejde og måtte blive derhjemme for nedrullede gardiner og hvor hver eneste lille lyd skræmte mig fra vid og sans. Jeg måtte igennem psykolog timer, samtaler med politi og anklagemyndighed, fagforening, krisekorps osv… Mit forhold blev enormt påvirket af det, så jeg til sidst måtte flytte for mig selv, og så her i starten af december, da det hele endelig begyndte at falde på plads for mig, fandt jeg et meget nært familiemedlem død i sit hjem – helt uventet og i en alt for tidlig alder…..
    Mit 2017 blev derfor på ingen måde som jeg havde håbet på, men jeg ved, at jeg efter alt det jeg har været igennem, kun kan ende som en meget stærkere person og at 2018 faktisk kun kan blive bedre end 2017 var for mig ?

    Jeg håber at dit 2018 bliver et stærkt, lyst og glædeligt år for dig, fyldt med skønne oplevelser og masser af kærlighed ?❤️

    1. Hold da fast! Det lyder som om 2017 har været en vaskeægte kælling for dig, men hvor er du sej, at du håndterer det som du gør! Alt godt til dig <3

  6. Tak fordi du deler Cana??
    Min historier er ret synkron med din, og jeg finder styrke og trøst når du deler. Føler mig mindre alene. Et slags søster-hood☺️❤️
    Jeg oplevede at blive overvældet af følelser her i julen, -noget jeg nok ellers ikke har givet plads. Tænker det er en sund og naturlig proces, men puha! hvor er det også hårdt. Oplever også, at jeg for hver dag der går, finder mere tilbage til mig selv; finder omsorg og kærligheden til mig selv. Jeg ser også at jeg er blevet et bedre menneske og en bedre mor. Og nogle dage er det hele også bare noget lort?? men jeg ved at jeg kan klare det og at det ikke bliver ved med at være svært. Jeg har også en følelse af at 2018 bliver et “forår” med nye oplevelser og eventyr.
    Knus og tanker til dig❤️

  7. Kæreste Cana!
    Jeg kikker kun med på din blog bestemt indyndimellem, men nyder bestemt at læse med!
    Jeg ønsker dig alt godt i 2018 !
    Jeg har selv været gift i over 40 år og fik indtryk af, at du for kort tid siden var blevet gift med din mand. Det går meget hurtigt i vore dage, også med at opløse en familie og blive skilt. Det er vigtigt at reflektere over dette i al almindelighed, hvorfor går det så stærkt? Al for mange børn lever i delte familier.
    Jeg ønsker dig alt godt!
    Bedste hilsner
    Anette

    1. Tak, Anette. Thomas og jeg var gift i lige knap 7 år, så selvom det selvfølgelig er langt fra de 40 år du selv kender til, så synes jeg nu heller ikke at det er meget hurtigt 🙂 Måske forveksler du vores bryllupsfest, som vi holdt fem år efter vi var blevet gift, med vores faktiske bryllup 🙂
      Godt nytår! KH

  8. Tak for et ærligt skriv, det gav mig både mavepine og håb, på en og samme tid. Mit 2018 bliver som dit 2017 forudser jeg, jeg er vel nok i fase 1, tvivlen, håbet, smerten, drømmene – dem der braste, dem for fremtiden. Mit hoved er ved at eksplodere, jeg tænker og tænker, føler og føler, prøver og prøver, lige lidt hjælper det, jeg er slukket, mit hjerte lukket, kun mine børn betyder noget. Jeg håber at lande på benene, det gør jeg, det ved jeg, men lige nu, inden stormen for alvor raser, tager jeg mig mod til, trækker vejret dybt og gør klar til et hårdt år. Igen tak for din ærlighed, du ramte plet hos mig, godt nytår, må dit 2018 blive lettere end dit 2017, kærlighed til dig❤️

    1. Av, av, av! Det gør helt ondt i mit hjerte at læse om hvor du står lige nu. Det er så pissehårdt og svært og alt muligt lort, men det lyder som om du er forberedt og klar. Den dybe indåndning kommer uden tvivl til at gøre dig godt og der er heldigvis lys på den anden side af alle de udfordringer du end måtte blive mødt af – både hos dig selv, og andre. Kys!!

      1. Det skal nok blive godt, med tiden. Både for du og jeg, jeg håber på mange flere skriv om emnet, de gode, de svære, de overraskende, de triste, alt hvad en skilsmisse indebærer, en lang og sej rejse med følelserne smidt op i luften og uden på tøjet. En svær balancegang med børn, og heldigvis har vi dem, de tvinger os til at komme videre, hjælpe dem igennem processen og give dem al den omsorg de må have brug for, når vi giver den omsorg, giver vi den også til os selv, så heldigt og smukt.
        Vi ses nok igen i kommentarerne, indtil da, giv dig selv omsorg, nærvær og kærlighed, på både de gode og svære dage. Pludselig er alt nemmere, jeg glæder mig til den dag kommer, den er på vej❤️ Held og lykke❤️

  9. Hej.
    Godt gået af dig.
    Du er kommet godt igennem 2017. En kæreste er ikke en nødvendighed. Men mange får desværre en større selvtillid ved at blive bekræftet af en kæreste. Men er det nødvendigt? Det vigtigste er vel, at du selv trives, så kommer en kæreste lige pludselig.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven