mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Med lort under støvlerne

På mærkværdig vis blev jeg nærmest lige så glad, som jeg blev irriteret, da jeg her til morgen jokkede i hvad jeg mistænker var Østerbros absolut største og blødeste hundelort. Bevares, det var da ulækkert og jeg havde naturligvis også foretrukket at være gået udenom – eller bedre, at hundens ejer havde samlet lorten op fra fortorvet – men ikke desto mindre, faldt den alligevel på et “tørt” sted, hundelorten, der var splattet ud under mine støvler.

Efter min seneste foredragsrække, som er gået langt over al forventning, har jeg nemlig joket med, at det snart måtte være på tide at jeg jokkede i en solid lort, som et billede på, at det jo for pokker ikke altid kan gå godt. (Ikke fordi mit liv hele tiden gør det – overhovedet ikke, som de trofaste af jer formentlig også har bemærket på det seneste). Og med dét in mente, har det bare virket så overkommeligt og let, at træde i en lort, frem for at komme ud for alt muligt, som kan være meget mere vanskeligt at håndtere, som jeg ellers i en pessimistisk vending snildt kunne forestille mig, kunne komme i halen på alt det gode der (trods alt også) er kommet til mig i løbet af de seneste måneder.

Og så var den der i dag, hundelorten, som mindede mig om, at uanset hvor meget ros og anerkendelse jeg end måtte få for alle mulige præstationer – blogindlæg, klummer, bøger eller foredrag – så er jeg stadig præcis ligeså utjekket som jeg altid har været og at en lort under mine støvler lugter præcis ligeså ulækkert, som den altid har gjort. Og dét kan altså også noget, selvom det var en lille smule (okay, sygt meget) ulækkert.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Hvor er det dog beundringsværdigt, at du kan vende en lortesituation (pun intended) til noget positivt! Klap på skulderen til dig! Og i øvrigt tak for en jordnær og ærlig blog 🙂

  2. Hej Cana.
    Ny og meget begejstret læser hér.
    Jeg synes du rammer en virkelig fin pointe, som jeg 100% kan relatere til, men… jeg har de sidste par år virkelig prøvet at ryste tendensen af mig, om at der SKAL være balance, og at for meget godt jo nok snart kommer til en ende. Jeg ved ikke om det er en gammel jantelovskanin der stadig hopper rundt i min underbevidsthed, men jeg prøver som sagt at “shake it off”, for jeg synes virkelig at du/vi fortjener at nyde og dvæle i den godhed og ros, der kommer til os – også selv om den varer ved.
    Giver det mening?
    High five herfra!

  3. Åhh 🙂

    Jeg jokker altid i hundelorte. Det er simpelthen så pinligt – men jeg vil tænke på det her indlæg næste gang det sker!

    Har fulgt med herinde et stykke tid – tak for en alletiders blog 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven