Kvinde (og mand!) kend din cyklus

cyklus

Nærværende indlæg er uden tvivl ét af dem, jeg risikerer at få en hulens masse øretæver af at offentliggøre, men ikke desto mindre, så synes jeg at det mangler i den tilsyneladende uudtømmelige debat omkring ligestilling. Og så håber jeg bare på, at I  vil bruge et par minutter på rent faktisk at læse det hele, i stedet for at antage at I ved hvad I mener, uden at have læst mit indlæg til ende. Det ved jeg at de fleste af jer gør, men der sidder jo altid “sådan nogen” ude på det store internet, ikke?

Der hvor vi sidder på den fede del af barslen, de rene toiletter, lidt for få bestyrelsesposter og lidt for lav løn, når man sammenligner os med mændene.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg selvfølgelig er fortaler for ligestilling imellem kønnene og at jeg ikke ser det ene køn have spor mere eller bedre værdi end det andet. Slet ikke, men jeg er samtidig fuldkommen uenig i den udvaskning af (værdien af) vores køn, jeg oplever en stigebde tendens til at eftersøge. Bevares, der findes så vidt jeg ved mere end 50 forskellige køn, som alle har min dybeste respekt, men for i dag skal det altså handle om de to majoriteter i kønsdebatten. Mænd og kvinder. Eller i virkeligheden primært om det ene: Os kvinder, som igennem mange årtier har kæmpet os væk fra kødgryderne, hjemmets fire vægge og en status som, hvad nogen måske lidt flabet ville kalde avlskvæg, ud mod arbejdsmarkedet, selvstændigheden og i øvrigt muligheden for at få – eller ikke få – de børn vi vil have, ganske uagtet om vi har en mand ved vores side eller ej. Kæft, hvor vi kan (!) og jeg er simpelthen så stolt over alle de kvinder, der er gået forrest i kampen. Dem, som har sikret os andre, at være her hvor vi er i dag. Hvor vi sidder på den fede del af barslen, de rene toiletter, lidt for få bestyrelsesposter og lidt for lav løn, når man sammenligner os med mændene. Vi er på ingen måder i mål med ligestillingen, men jeg synes på én eller anden måde, at vi er lidt på afveje.

For der ér jo forskel på mænd og kvinder, rent biologisk.

For ikke så forfærdeligt længe siden, levede vi i et jægersamfund, hvor kvinden (formentlig på grund af sin fysiske overlegenhed i forhold til at føde og ernære børn og sin samtidige underlegenhed i forhold til jagt) gik hjemme og passede familien, imens manden drog på jagt, hvorimod vi nu lever i et videnssamfund, hvor vores vigtigste ressource i mange henseender ikke længere er vores fysiske formåen (bevares, vi skal stadig føde børn), men vores hjerner, som afgører vores evne til at arbejde. I alle tilfælde i størstedelen af de jobs, som vi kvinder til stadighed brokker os over at mændende sidder på tronen af. Og selvfølgelig er vores hjerner lige gode, skarpe, krøllede og kløgtige uagtet vores køn, hvorfor man på dén måde naturligvis kunne forvente, at vores ligestilling nu skulle være nået et niveau, hvor der rent faktisk ikke var forskel på mænd og kvinder. Ikke i Danmark, som alle ovenstående betragtninger naturligvis er skrevet ud fra.  Selvfølgelig.

Men. (For der ér et men. Et ret stort et, endda).

Kvindens hormonelle cyklus. Menstruationscyklus. Dét, der for alvor adskiller kvinder fra mænd og dét, som vi totalt forsøger at undergrave, som værende relevant i hele ligestillingsdebatten, selvom det jo for pokker fylder temmeligt meget for noget nær 50% af befolkningen. I den fødedygtige alder, vel at mærke.

Vi kvinder gennemlever en helt naturlig – og for mange, ganske kraftig – ændring i vores hormoner hver evig eneste måned, som udover at give os vores menstruationer og evne til at blive gravide, altså også påvirker vores ellers knivskarpe hjerner. På godt og på ondt. Hvorimod mænd jo for pokker bare kører derud af med nogenlunde samme niveau af deres respektive hormoner i kroppen, hele tiden. De er dem de er og de udsving der måtte komme, er foranlediget af noget de aktivt har gjort – eller har fået gjort. Berøring, sex og udløsning, for eksempel, skaber også røre i hormonerne hos mænd, såvel som det gør hos kvinder, men hos kvinder sker der altså derudover også en temmeligt stor hormonel forandring på månedlig basis, alene i kraft af vores køn. Vores biologi, som ganske givet ikke har fattet, at vi er kommet videre fra vores jægersamfund.

Det letteste er selvfølgelig at synes, at det da også bare er pisseirriterende med den biologi og at forsøge at underkende den som en faktor, men virkeligheden er bare, at den er der og at den til stadighed kan have relativt stor indflydelse.

Hos mig selv er jeg sjældent i tvivl om hvor jeg er i min cyklus. Og dét endda til trods for at jeg faktisk har en hormonspiral, som gør, at jeg kun sjældent har reelle menstruationer, som hos de fleste kvinder er det mest tydelige pejlemærke. Jeg mærker stadig hvordan mine hormoner i forbindelse med både ægløsning og (udeblevet) menstruation “spiller min hjerne et pus”. Hvordan jeg bliver sprængfyldt med energi og totalt på toppen af mig selv i dagene omkring ægløsning, hvor alle farver skinner lidt ekstra, alle smil virker større og alle mænd i særdeleshed ser bedre ud, end det er tilfældet, når jeg nærmer mig menstruationen. Når kroppen ikke længere tror at den kan blive gravid (enten fordi “chancen” blev forbigået eller fordi ægget faktisk er blevet befrugtet) falder humøret tilsvarende, alt bliver lidt sværere og jeg får altid akut behov for relativt store mængder sukker.

Hos mange kvinder er menstruationerne samtidigt forbundet med smerte, ubehag og for nogle endda også migræne og opkast, hvorfor det naturligvis både kan føles og være ganske invaliderende i de dage det står på. Og som en lille ranke rønnebær på toppen, så er det selvfølgelig ikke noget vi taler om! Og lige præcis dér, synes jeg at vi er gået helt, helt galt i byen!

Faktum er jo, at vi kvinder i varierende grad har hormonelle udsving på nogenlunde månedlig basis og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan vi stadig i nærværende år 2017, i så vid udstrækning kan undlade at forholde os til det! Tænk, hvor fantastisk det kunne være, hvis vi rent faktisk kunne anerkende, at kvinder har nogle dage hvor vi performer 130% mod andre dage, hvor vi sløser rundt omkring 70%. Ikke bare alene som et faktum i sig selv, men som et redskab, hvis det var noget vi rent faktisk talte åbent om.

Hey Hannah, hvor er du i din cyklus onsdag i næste uge? Vi har et vigtigt møde med en-eller-anden-vigtigt-person, og du er så knivskarp på dén tid af måneden, så kunne du måske tage den for Kasper, hvis det lige passer?

Tænk nu hvis kvindens i øvrigt fuldkommen naturlige cyklus var noget vi kunne tale åbent om og forholde os til for hvad den er; biologi som har indflydelse på vores humør, ydeevne og præstationer. Tænk hvis vi kunne udnytte vores eksplosive potentiale på de dage det brager igennem uden nogen øvrig indsats end en krop, der er på dupperne og til gengæld få lov til at drage lidt ekstra omsorg for os selv på de dage, hvor cyklus ikke behandler os så pænt. Se dét synes jeg ville være et kæmpe skridt i den rigtige retning, når det kommer til ligestilling.

Det var bare lige det.

Skriv din kommentar

Kommentarer (30)

  1. Faktisk har mænd også en hormoncyklus, omend ikke helt så udtalt som hos (de fleste) kvinder ☺ men den påvirker også deres humør (og deraf deres ydeevne, vil jeg antage)

  2. Det er simpelthen så vigtigt det her indlæg. Tak, Cana! Jeg mærker også min cyklus meget og jeg er ved at blive idiot at det skal være tabubelagt fx at have PMS.

  3. Jeg er all about at nedbryde tabuer, men jeg har nu også lidt svært ved at se, hvordan vi skal gribe det an, at snakke så åbent om vores cyklus. Jeg tænker, at min chef ville blive lidt mærkelig i hovedet hvis jeg en dag kom på arbejde og sprang ind på kontoret og bad om ekstra opgaver, fordi jeg er i min ægløsningsperiode 😀

    1. Du har helt ret – det er selvfølgelig ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden; præcis ligesom med alle andre tabuer der skal nedbrydes, tænker jeg 🙂

  4. Ét af problemerne er (i min optik), at det at have en cyklus bliver nedgjort. Hvis man giver et lidt skarpt svar, så kan reaktionen være “Nåh, der er nok PMS på”, men en mand kan komme med nøjagtig samme svar, og få ros/anerkendelse som værende et kvik hoved eller lign.

    1. … Og det er vel netop fordi vi glemmer at se på de gode sider af cyklus. De dage hvor vi “overpræsterer” i forbindelse med ægløsning, for eksempel 🙂

  5. Som du skriver et emne du risikerer at få hug for.. jeg forstår godt hvor du vil hen men jeg tænker der virkelig skal overvejes hvordan sådan en debat skubbes igang så kvinder ikke kommer til at fremstå som ustabile.. hvis de yder 70 % en dag og 130 en anden dag er det måske ikke lige en fx en kvindelig kirurg man vil vælge..,? blot en hurtig tanke herfra bestemt ikke ment som hug?

    1. Du har helt ret og jeg synes det er en meget fin betragtning. Jeg tænker, at det mest optimale ville være, hvis man rent faktisk kunne få noget arbejde, hvor der var mulighed for at lægge sine arbejdsopgaver (og timer!) lidt afhængigt af blandt andet cyklus – eller at det i det mindste ikke skulle være noget man var ked af at sige højt. Fx ligesom hvis en kollega har ondt i ryggen af og til, så tager man selvfølgelig hensyn de dage det er slemt, såvel som det kunne være fint, hvis der kunne blive taget hensyn til pms, uden at det blev til noget nedladende 🙂

  6. Kære Cana. Spændende indlæg og tanker. Men kan du måske komme med noget videnskabeligt belæg for påstandene? Jeg kan som kvinde ikke nikke genkendende til at have mere/mindre drive afhængigt af min menstruationscyklus. Jeg er dog på p-piller, men det burde jo ikke være anderledes end for dig, som har hormonspiral. Det undrer mig også, hvordan du kan mærke noget omkring ægløsning, da man – mig bekendt – ikke har ægløsning, når man er på hormonel prævention? 🙂
    Som sagt – spændende tanker, og jeg vil meget gerne korrigeres og lære mere om emnet.

    1. Når du er på p-piller, så er din cyklus naturligvis en helt anden, fordi du tager hormoner som styrer dine naturlige hormoner i en anden balance end den naturlige 🙂
      Jeg har – bortset fra de første måneder – altid haft ægløsning på hormonspiral, hvilket så vidt jeg ved også er det almindelige, fordi hormonmængden trods alt er så lille 🙂 Ægget kan bare ikke sætte sig fast i livmoderen fordi slimhinden bliver så tynd 🙂

  7. Det er super relevant at tage dette emne op, da en del kvinder nok kan nikke genkendende til problematikken. Jeg tænker dog, at man kan tage den endnu længere og bare acceptere at vi kun er mennesker, som kan have de mest utroligt produktive dage, men også dage, hvor man ikke får lavet meget andet end at tjekke sin Instagram hvert andet minut. Der er generelt for store krav om konstant præstation og for lidt omsorg for hinanden. Det ville være skønt, hvis Torben følte han blev mødt af både kvinder og mænd (!), når han har en rigtig lorte-dag, og at Anna kan føle, at hun er sikker i sit job selvom hun kan have et par sygedage om måneden pga. meget stærke menstruationssmerter.

    1. Klart! Anerkendelse og forståelse i en gensidig respekt og god arbejdsmoral, hvor ingen lagde tabuer henover hinanden ville klart være det fedeste i verden – men man skal jo starte et sted 🙂

  8. Mange ved det ikke, men det er faktisk muligt selv at gøre noget for at udligne disse udsving. Læs fx hvad Caroline Fibæk skriver om emnet i bogen Hormonel Harmoni og på sit online forløb hormonkuren. Det har hjulpet rigtig mange til en balance. Inklusiv mig selv – og jeg får ikke procenter for den anbefaling 😉

    1. Men ærligt – er det nødvendigvis noget man gerne vil gøre noget ved? Jeg er med årene begyndt at øve mig mere og mere i at omfavne min krop for dét den kan og selvom jeg har nogle lidt “øv-dage” lige omkring menstruationsstart, så er det jo ikke sådan at jeg intet kan i de dage; der skal bare ikke så meget til at slå mig ud. Til gnegæld kan jeg klare hele verden omkring ægløsning og dét er eddermamer en fantastisk følelse at være så meget ovenpå flere dage om måneden 🙂

  9. Hej Cana
    Først og fremmest – det her er ikke ”hug”, blot mine tanker. Skrevet med smil og kærlighed.
    Der er ikke videnskabeligt belæg for at det sådan ud i jægersamfundet. Først og fremmest fordi vi rent faktisk ikke ved, hvordan hverdagen så ud dengang – den måde vi forestiller os det så ud, og den fortælling der er om kønsroller i jægerstenalderen er noget vi har konstrueret i nyere tid. Noget forskning viser faktisk at kvinder ligeledes deltog i jagt, fordi at man kunne risikere at manden døde, og derfor skulle kvinden vide hvordan man gik på jagt. Ligesom at manden deltog i madlavning og husholdning, da man jo ligeledes kunne risikere at kvinden døde. Men det er faktisk uvist. Så forklaringen på forskellen mellem mand og kvinde kommer ikke derfra, men senere i vores historie og har intet med jagt at gøre.

    De bedste hilsner

    1. Det er en spændende tilgang du her – men altså, så vidt jeg forstå på det du skriver, så kunne min antagelse nu stadig være korrekt – og uanset hvordan, så ændrer det jo ikke på det faktum, at der er en reel debat at tage omkring kvinders cyklus i forhold til ligestilling med manden 🙂

  10. Interessant indlaeg!!
    Men jeg sidder faktisk med en klump i maven, efter at have laest dit indlaeg:
    Paa min tidligere arbejdesplads er der naesten ikke noget, jeg mindre ville have, end at min chef paa den maade fik adgang til mit privatliv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det ville blive brugt imod mig, til at nedgoere mine evner og fravaelge mig. Og paa et arbejdsmarked, hvor jeg i forvejen oplever ret mange udfordringer, ofte pga. mit koen (og alder – jeg er 31), saa har jeg simpelthen ikke brug for ogsaa at skulle kaempe med at lukke chefpersoner ind i privaten. og min cyklus.

    Ideelt kan jeg godt lide din tanke om, at man kan prioritere og sige “i dag er jeg 130. om nogle uger 70” – jeg tror bare ikke paa det i virkeligheden. Eller – jeg ved med mig selv, at jeg gaar tidligere og er lidt soedere ved min egen praestation i de dage, hvor smerterne staar paa. Men ellers..

    Det faar mig ogsaa til at taenke paa, hvad din holdning mon er til det forslag/den debat der var oppe i aar om, at kvinder maa faa en sygedag under menstruation? (Jeg diskuterede det med veninder og tidligere kolleger, og paa trods af ret voldsomme smerter, ville ingen af os goere brug af den. Det giver chefen for stor magt). Trist, men nu altsaa virkeligheden for os, eller i hvert fald for mig.

    1. Jeg er helt med på, at det lige nu selvfølgelig ikke er noget man bare kan svinge i hovedet på sin chef, men tænk, hvis kvinden cyklus en dag kunne blive så aftabuiseret, at det faktisk var noget man kunne italesætte som noget godt og produktivt. Dét ville være stort 😀
      I forhold til sygedage, så er det selvøflgelig klart, at hvis man er reelt syg af menstruationen med fx migræne og opkast, så skal man naturligvis have en sygedag; hvis ikke, så skal man selvfølgelig arbejde 🙂 Tænker jeg…

      1. Enig. JEg har gaaet og summet over dit indlaeg, siden jeg laeste det. Og dét er sgu da fedt. Eller det maa vaere fedt at lave noget, som faar folk til at summe videre (og det er vel i virkeligheden ogsaa saadan, man starter forandring?!).

        Anyway – tak for indlaeg og dit svar ovenfor. Og fedt at se, at saa mange finder det saa tankevaekkende, at der er gang i debatten i kommentarerne 🙂
        Blot taenkt som et skulderklap og et tak for indlaeg!

  11. Det er meget interessant, men… jeg ved altså ikke helt. Vi kan jo alle sammen, mænd som kvinder, have gode og dårlige dage, uagtet hormoner og cyklus. Det er fint nok at sige til mine nærmeste, at jeg er pms og derfor ikke har så meget overskud, men det er ikke på nogen måde noget, jeg ville have lyst til at involvere min arbejdsplads i.
    Jeg kan godt være kørt træt pga. Pms og menstruationssmerter, men jeg er da stadig i stand til at passe mit job godt nok (selvom det så måske ikke er ligeså brilliant som på gode dage).
    Jeg tror til gengæld, vi kvinder kunne have godt af at blive bedre til at drage omsorg for os selv – bare fordi. Altså, kunne sige, at i dag var vi måske ikke den allerbedste version af vores arbejdende selv, for vi var altså ikke i topform (menstruation eller ej) – uden at skylde nogensomhelst en forklaring eller undskyldning.
    Det jeg ser som forskellen på mine mandlige og kvindelige kolleger (hvis vi generaliserer lidt), har intet med cyklus at gøre, men alt med samvittighed og behagesyge at gøre. Jeg oplever gang på gang mine kvindelige kolleger slå sig selv i hovedet med egne mangler, mens jeg stort set aldrig ser de mandlige skamme sig over at springe over, hvor gærdet er lavest.

    1. Jeg tror du har fat i noget helt essentielt her, Merete! Jeg tror også at vi kvinder ofte kan være for “pligtopfyldende” på en måde, som i virkeligheden ikke gavner nogen og dét er der klart også en værdi i at tage fat i. Særligt mødre, tror jeg, kunne drage nytte af lidt mere selvkærlighed/omsorg.
      Med dét sagt, så tænker jeg, i forhold til indlægget her, at det dog stadig kunne være fornuftigt at forsøge at klarlægge kvinders cyklus lidt bedre – og måske med tiden få den aftabuiseret, så det rent faktisk ikke behøvede at være noget man “gik stille med dørene” med. Det er jo helt naturligt og ikke noget at skamme sig over – hverken når man er på toppen eller når man ikke er.
      De færreste har noget imod at møde på job og fortælle at de kun har sovet 3 timer i nat, hvorfor de måske snupper en ekstra kaffepause, imens der for guds skyld ikke er nogen der må vide, at man har knaldende hovedpine og er irritabel på grund af sine hormoner, som man i øvrigt ikke selv er herre (eller kvinde) over. Dét synes jeg virkelig er ærgerligt!

  12. Meget interessant skriv! Egentlig så tænker jeg ikke over mine hormoner som værende en faktor for min daglige præstation, men mere at min præstation er et sammensurium af flere faktorer; nok søvn, mad, glæde osv. Det eneste jeg er lidt “bekymret” for ved denne debat er, at kvinder endnu en gang vil fremstå ‘vattede’ og følelsesmæssigt betonede og at det dermed vil være en hæmsko for os i erhvervslivet. Men shit det kunne være interessant hvis tabuet kunne blive dræbt! Sejt du skriver om det! ?

  13. Jeg oplever stærkt generende Pms, selvdiagnostieret PMDD, og kvinderne omkring mig er slemme til at sige, at jeg da bare kan lade være med at tænke på det eller ignorere det, så går det nok væk.

    Det er virkelig et vigtigt emne det her – ikke bare for at informere mænd, også for at informere kvinder om, at kvinder er forskellige, og at det for nogle nemlig påvirker enormt meget, mens det ved andre slet ikke gør nogen forskel.

    Vigtigt emne – fedt, du tager det op, Cana! Hvordan det kan fungere i praksis med at inkludere det i hverdagen, det ved jeg ikke – men idéen er god.

  14. Hm.. Jeg anerkender dit indlæg, og det er en interessant debat, men jeg kan bare ikke nikke genkendende til det selv. Personligt oplever jeg i langt højere grad at sociale faktorer spiller ind på mit humør og ydeevne. Derfor ville nok bekymre mig, om man så ville blive sat i bås som mindre produktiv i nogle perioder og mere produktiv i andre, hvis det nu ikke er sådan man selv oplever det.

  15. Jeg kamille genkende at jeg præsterer mere eller mindre afhængig af min cyklus. Slet ikke!
    Tilgengæld mærker jeg forskel på min sexlyst, men den påvirker altså ikke mit arbejde ?

  16. Hej Cana
    Super spændende emne .
    Som mor til 6 børn har hormonerne så meget at sige. Dagene op til kan man være irriteret og sur, men går heldigvis over igen.
    Hvorfor skal kønsrollerne være så klarlagt. Kvinderne skal tage sin tørn og skal bare gøre en del mere end mændene. Kvinderne er generelt ?stærkere.?

  17. Kære Cana,

    Jeg har et spørgsmål ift. ægløsning.
    Jeg har downloadet en app kaldt life for at få styr på min ægløsning. Der står jeg skal taste ind når min menstration starter og slutter. Hvordan skal “slutter” forståes? Er det den dag jeg ikke mere har menstration eller er det min sidste dag med menstration?
    Jeg har en meget uregelmæssig cyklus, der kan gå alt mellem 31, 29, 25, 24, 23, 26 dage . Så kan jeg regne med min ægløsning, når det står i appen? Og hvordan kan det være at der står at min ægløsning varer 6 dage?

    Beklager de mange spørgsmål 🙂

    Dbh
    Sanne