mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fuldfede intentioner – mission failed

De var så tykke, at selv den skarpeste schweizerkniv ville have haft udfordringer med at skære sig igennem dem, mine gode intentioner, da jeg stod op i morges og drak en kop kaffe, inden jeg cyklede ud til den yogatime jeg kort forinden havde meldt mig til.

Jeg havde godt nok ikke sovet så meget om natten og måske også drukket lidt for meget rødvin (og især røget for mange hemmelige cigaretter) med et par af mine veninder i aftes, men solen skinnede og fordi rødvinen ikke var endt i hverken shots eller bytur, føltes det derfor nærmest som om jeg havde fået en ekstra halv dag forærende, som eddermamer skulle udnyttes!

Yoga, sund morgenmad, nyt loft i kolo – mulighederne havde ingen ende.

Altså, indtil jeg stod i Føtex efter min yogatime, hundesulten, uden anden mulighed end at følge min craving og købe et rugbrød og en pakke æggesalat (på tilbud til 9 kroner i øvrigt, hvis nogen har samme klamme tendenser som mig) og gå hjem og æde hele pisset. Altså, hele æggesalaten, og noget af rugbrødet. Og så se fjernsyn. Stadig i solskin. Først “Siri – en prinsesse gi’r aldrig op” som jeg faktisk ikke rigtigt ved hvad jeg skal synes om, og sidenhen “x-faktor UK”, som jeg tilsyneladende nu har sovet til, i små tre timer, kun afbrudt af, at jeg på er tidspunkt vågnede og opdagede at jeg savlede lidt, hvorfor jeg naturligvis bare lukkede munden og lagde mig om på den anden side og sov videre.

Ja, og nu er jeg så vågnet. Stadig med en nagende hovedpine, men uden savl om mundvigene og til gengæld væsentligt nedjusterede intentioner for hvad jeg skal bruge resten af dagen på. Noget med nyeste afsnit af “Herrens Veje”, tænker jeg. Også selvom man stadig kan ane solen på himlen.

#søndag

… Og nej, billedet har ingen anden relevans for indlægget, end at afsløre den hemmelighed jeg teasede for i går – jeg var til babyshower for min søde kollega, Frederikke, som selvfølgelig ikke måtte vide besked på forhånd.

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Åh, æggesalat! Det er godt nok længe siden jeg har smagt det. Og forresten, her hos mig i Jylland er der totalt overskyet, så bliv du bare på sofaen søde Cana.

  2. Sad for nylig på en bagtrappe, til en fest med andre 60 +++. Vi havde smuglet adskillige flasker vin og smøger med. Hold nu kæft det var sjovt. Til sidst endte hele festen på bagtrappen.

  3. Min baby er primært lavet på æggesalat (fra Gråsten, naturligvis) og cheeseburger fra mcd! Jeg har ikke rigtig spist æggesalat siden jeg fødte, men nu jeg tænker over det, er æggesalat jo faktisk en genial mad at lave med en baby på armen!

  4. Og i den smukke smukke lejlighed, hvor festen blev holdt, var der ekkotomt. Fordi alle de skøre og smugrygende gæster, fes ud på bagtrappen og pulsede løs. Og drak litervis af vin. Og spillede musik på deres smartphones. Tilsidst endte vi under et halvtag i baggården. Til klokken lidt i kvalme om morgenen. Men sjovt var det.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven