mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En (frygtelig) tur i Tivoli

Egentlig ville vi have været en tur forbi Rosenborg Slot, for at kigge på kronjuvelerne, som Jens har fået en nylig interesse for at vide en hel masse mere om, men fordi vi åbenbart ikke kunne snolde os ud af døren, før den slags steder åbenbart lukkede, tog vi en hurtig beslutning: Tivoli.

Og jeg ved det jo godt. Man skal ikke tage i tivoli på en lørdag i nogenlunde anstændigt vejr, hvis man på nogen som helst måder har mulighed for at komme der på andre dage. Rookie-fucking-mistake!

Turen i Tivoli forløb nogenlunde således:

Vi tager bussen ind mod Tivoli. Alle er glade, selvom bussens vinduer sidder så højt, at ingen kan se ud.

Vi ankommer og der er ingen kø til at komme ind. Fuck, yes!

Vi trækker vores turbånd, efter nu alligevel at have stået i kø i 10 minutter.

“Vil I prøve Veteranbilerne? Det er Peters tur til at styre!” spørger jeg entusiatisk. Drengene siger ja.

Vi snor os igennem menneskemængden.

“Jeg vil ikkeeeeeeee!” græder Peter, så snart hans lille hånd skal til at slippe min, for at gå ind i køen. Så vil Jens heller ikke.

Vi går i stedet på Rasmus Klump Legepladsen. Den hitter altid.

(Okay, vi går ikke. Vi skiftevis går, stopper, lister udenom, kravler over og smyger os tæt forbi alle de andre, der åbenbart har haft samme idé som os. Især dem med store rygsække kan være svære at komme forbi, kan jeg konstatere).

“Hjæææælp moaaaaar!” råber Peter, der er kommet én meter op i et klatretårn, hvor halvtreds andre børn vælter op og ned omkring ham. “Jeg vil op i skibet!” 

Der er cirka en milliard børn.

Piratskibet er en ubetinget fiasko. Jens forsøger efter bedste evne at hjælpe sin lillebror, der to gange i træk bliver sparket i hovedet; formentlig af børn, der selv er blevet skubbet/sparket/væltet af det komplette virvar af pastelfarvede softshell-jakker, der flyver rundt over alt.

Vi går fra legepladsen. Eller, Jens og jeg går. Den sårede 3-årige bliver båret.

“Må vi ikke få en is?” 

“Jo, for helvede! Hvis vi kan gå et lidt mindre forfærdeligt sted hen først! Når vi er færdige i Tivoli, kan vi gå et andet sted hen og få en is. Vi kommer bare tilbage en anden dag. Skal vi gå nu?”

Drengene hopper af glæde med udsigten til is.

Ved udgangen kommer åbenbart temmeligt hukommelsesstærke børn i tanker om, at vi ikke har prøvet “Den Flyvende Kuffert”.

Vi går da bare igennem menneskemængden igen. Fucking irriterende. Nemt.

Verdens mest behagelige tur i kufferten. Ægte. Helt uden larm.

Ragnarok udenfor. “Kom og smag verdens bedste glögg!” råber en mand fra en bod. Jeg véd af erfaring fra tidligere år, at det faktisk er en virkeligt god glögg. “Ja for helvede. Stik mig bare hele flasken. Uden rosiner. Med alkohol. Ekstra vodka? Ja tak! Ellers tak”

Vi går igen mod udgangen. (Uden glögg). Altså, stopper, går udenom, prikker på skulderen, får slag i solarplexus af overfyldte Fjallräven og limboer os igennem horder af mennesker.

Vi har jo heller ikke prøvet dyrene…“.

Vi stiller os i kø.

Det bliver vores tur. Drengene går ind. Ældre mand vader direkte ind i Peter, som vælter så lang han er. Storgrædende. “Hov, der var vist nogen der gik ind i hinanden” sagde manden, med et garanteret venligt smil. “Ja, det var der da vidst” sagde jeg med garanteret verdens sureste fjæs.

Vi tog snurretoppen. Som snurrede. Og snurrede.

… Og snurrede. Så meget, at vi ikke opdagede, da turen var slut.

Hurtigt ud. Svimmel. Menneskemængde igen. På med rutinen.

“Min hoppebold er væææææææk!”. Forpulede lortebold, mand! Vi finder den, skat.

Tilbage igennem menneskemængde. Hen til snurretop. Se bold. Se fremmed barn gå op til bold. Se eget barn bryde sammen i gråd. Bede fremmed barns mor om hjælp. Kæmpe redningsaktion. For en skide hoppebold.

Katastrofe afværget.

Ud!

Skal vi ikke gå på trampolinlegepladsen? Og tage McDonalds med hjem, bagefter?” spurgte jeg.

… Og så endte historien alligevel godt. Fordi vi har wildcards og ufortrødent kan tage i Tivoli enhver anden dag resten af året – og især fordi børnene nu sover og jeg har verdens mest passende vinglas til en aften som i aften.

“Don’t ask”. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Jeg så dig til bogforedrag i Taastrup forleden og kan derfor nu sætte din stemme på det jeg læser.
    Hvilket kun gør det sjovere – ikke fordi din ulykke morer mig. Men hold nu kæft hvor er det godt overlevet altså! #dufortjenerdenvino

  2. Det har jeg altid sagt ,aldrig som aldrig i Tivoli en weekend ,og ja Tivoli åbner om 14 dagen igen jaaae ,vi tager en hverdag ?????❤️

    1. Ha ha, vi plejer også være gode til at efterlade den berømte park til alle byens mange besøgende i weekenderne, men ind i mellem glemmer jeg hvordan der er – og jae, så er udfaldet som så…

  3. Derfor er Tivoli kun for voksne. En enkelt fadøl eller 4 på søcafeen. Det er OK. Gider ikke at stå i kø med grædende børn.

    1. Argh, sådan har jeg det nu slet ikke! Jeg ELSKER at have mine børn med i Tivoli – bare mest udenfor sæson 😀

  4. Cana! For helvede! Det er fanme svært ikke at grine lidt (meget) højt af jeres dag når du beskriver den så levende! Det er skide sjovt fordi det er uhyggeligt sandt, og man SÅ meget selv har været der. #lortebold #vinovarmegetfortjent

  5. Med fare for, at sætte en hel lavine af negative kommentarer i gang, er jeg simpelthen nødt til forsigtigt at spørge jer, der har årskort til diverse attraktioner (Tivoli, Legoland, Zoo mv) om ikke lidt af magien og spændingen for børnene går af, når man “bare” kan komme der så tit, man vil?
    For mig har det både i min barndom og med mine egne børn på nu 11 og 14 år, været vildt stort og noget, man rigtigt glædede sig til, når der fx blev sagt, at vi kunne tage i Tivoli eller Legoland en dag i sommerferien. Jubiiii… noget at glæde sig til. Hvad glæder jeres børn sig til? Hvad er stort og vildt for dem? Jeg spørger af ren nysgerrighed og håber ikke, det bliver taget ilde op. For det er bestemt ikke hensigten. Rigtig god søndag. Hvor den så end bliver tilbragt.

    1. Vi har årskort til både tivoli og zoo. For mig handler det om at bruge nærmiljøet. Du har ret i at det måske ikke er så magisk, men så er det noget andet. Så følger vi med hvordan dyrene har det, får unger osv. Og tivoli er altid fedt….selv om vi er der en gang om måneden sådan cirka. Vi bruger mest legepladsen og en meget sjælden gang prøver vi en enkelt forlystelse.

    2. Jeg synes det er et rigtigt godt spørgsmål, netop fordi jeg selv har haft oplevelsen af “magi”, når jeg som barn besøgte Tivoli – eller bare København, for dén sags skyld. Noget mine børn selvklart ikke får på samme måde, fordi vi kommer rendende i Tivoli (og i særdeleshed i København) hele tiden. Alligevel kan de sagtens glæde sig HELT VILDT til nogle ting, på de dage vi gør mere ud af det end “bare” et besøg på legepladsen og en tur i den flyvende kuffert, som altid er på programmet. Den dag de må få en vaffelis, for eksempel. Eller en Candyfloss. Eller hvis de får lov til at kaste med bolde i spilleområdet.
      For os, er tivoli en lille hverdagsluksus og så må vi tage den helt store magi, enten i de små ekstraoplevelser eller på andre dage, fx på ferie, i legoland, lalandia eller bare på tur med veterantoget ved vores kolonihave 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven