mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – med et uventet fødested!

Solen skinner, det er fredag og jeg synes det er på sin plads med en skøn, sjov og sej fødselsberetning, som foregik et lidt – ahem – andet sted, end tilsigtet.

Jeg er 2.gangs gravid og venter lillesøster. Jeg har en klar forventning om, at denne gang skulle fødslen ikke være så langtrukken som sidst, hvor det tog 40timer fra første ve til at han var ude. Da jeg ramte 38+1 tænkte jeg, så nu er der gang i noget! Men jeg var samtidig meget i tvivl. Vi tog et smut på sygehuset,  hvor vi fik meldingen om, at det var snydeveer! WTF!!? Snydeveer, jamen come on, jeg var så klar til at føde nu. Nå, men ugerne gik og jeg fik en masse snydeveer, så jeg ignorerede dem alle sammen.

Lørdag aften 40+1 kl. 22: Hmm jeg synes jeg er meget urolig i kroppen og det føltes lidt som veer, men nej det var jo nok bare snydeveer. Hele natten til søndag bliver jeg ved med at vågne og er urolig i kroppen, men jeg vågner først når veer er toppet, så jeg når ikke at opdage at nu er det faktisk veer. Kl. 6.30 om morgenen spørger min mand, inden han tager på arbejde, om det ikke er veer. “Nej nej, det er ikke noget!” De går i sig selv alligevel. Han kommer hjem igen kl. 8.30 (han er landmand, så han arbejder kun et par timer om morgenen i weekenderne) og spørger igen, om vi ikke skal aflyse vores morgenmads aftale kl. 10, men igen, nej nej det er ikke noget! Da klokken bliver 9 (altså, en halv time senere) ringer han selv og aflyser. Kl. 10 ringer jeg efter min mor, fordi vores dreng på 2.5 år, begyndte at blive lidt påvirket af at jeg har veer, selvom jeg synes jeg skjuler dem godt 😉

Fra klokken 10-13 har jeg veer med 7 minutter i mellem, der varer næsten 1 minut. Jeg ringer til fødegangen som min jordemoder havde sagt jeg skulle. De spørger om jeg vil ind, men nej jeg har ok styr på veerne.

Da klokken nærmer sig 15, går veerne lidt i stå. Fuuuck hvor træls! Nå, jeg ringer igen og beder om et godt råd. Jordemoderen jeg taler med, synes jeg skal tage 2 panodiler og et langt bad og gå i seng. Hmm! Nå, det gør jeg så! Er mega-skuffet hvis det skal gå i stå og ikke blive i dag alligevel!

Kl.16.30 der kan jeg ikke holde ud at ligge ned længere. Veerne bider til igen og jeg står op og vimser rundt. Fra 17.30-18.30-ish tager min mand tid på veerne. Der er 3-4 minutter i mellem og de varer omtrent 1 minut! Sådan, så er vi igang. Jeg ringer og siger jeg godt vil afsted, da vi har 50 minutter til sygehuset. Hold nu kæft, de veer gør da nas nu. Jeg hænger halvvejs ud af bilvinduet!

Vi ankommer og bliver indlagt 19.30. 4 cm åben. Blev lidt skuffet over at det ikke var mere, men nå, pyt! Vi kommer på stuen, får skjorte og bukseble på. Jeg tisser så åbenbart i bleen under den næste ve, da jeg ikke fik tisset af hjemmefra! Fedt fedt, nå, jeg vil bare under den varme bruser og lige vaskes ren. Jeg får klyx og bliver godt tømt! Troede jeg. Det viser sig nemlig senere at det gjorde jeg ikke!

Grundet travlhed så går jordemoderen lidt frem og tilbage. Jeg har et brændende ønske om at føde i vand, så badekarret bliver fyldt imens at jeg er under bruseren. Min mand bliver instrueret i hvordan han skal hjælpe sin flodhest op og ned i karret. Op med mig. Mmm vandet er lækkert, ja, i de 3 minutter jeg ikke har en ve, altså. Jeg panikker lidt hver gang der kommer en ve nu. Jeg føler ingen kontrol. Det er ikke lige som den første fødsel, hvor jeg havde følelsen af kontrol.

Klokken 20.30 ringer vi efter en jordemoder. Hun kommer ind og jeg forklarer at det irriterer mig helt vildt, at jeg ikke kan styre de her skide veer og at jeg skal have lidt hjælp. Hun er super sød og masserer min lænd. Hun kan godt se at de gør ondt og at de overvælder mig lidt. Jeg er oppe af karret og læner mig ind over briksen og på et tidspunkt er jeg nede på gulvet på alle fire. Ved sgu ikke hvad det skulle hjælpe, men fuck hvor gjorde det ondt. Alt i mens siger jeg flere gange: “Hvorfor kan jeg ikke styre dem!!?”

Næste ve, ja der skider jeg sgu i bleen! Uh det lugtede altså og jeg får også sagt undskyld. Og så gør jeg det sgu igen! Jamen hvorfor?! Så jordemoderen foreslår, at jeg lige tager den næste ve på toilettet, god idé og jeg vimser derud. Jeg får en ve og skider igen. Næste ve; øhh det her føles ikke som lort. Jeg beder jordemoderen om hun ikke vil springe fosterhinden, så pressetrangen forsvinder (det gjorde den nemlig første gang). Det ender med at det er en jordemoderstuderende, der tager vandet og hendes ansigtsudtryk da vandet er gået, er guld værd!

Jamen hovedet er jo lige her!!

Min mand, som ikke havde brug for at være der når jeg skulle skide eller have taget vandet, kommer ind på badeværelset, imens jeg stadig sidder på toilettet.

“Jamen så presser jeg altså nu!!”

2 pres og ud kom hun! Kl. 20.54 altså 24 minutter efter at jdm kom ind på stuen.
Jeg sidder stadig på toilettet Det var total vildt! Jeg læner mig sig tilbage så jeg bedre kan sidde med hende, og så får jeg som en lille detalje lige skyllet ud i toilettet.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven