mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Blue, blue – no more blues

Indrømmet: Der kommer ret let til at gå lidt rigeligt meget hverdag i den hjemme hos os, i denne tid. I ved, alle de mange aftener jeg er alene med drengene, når leverpostejen (eller altså, bønnepostejen) altså ofte nye højder, fordi der ikke er andre voksne, som jeg skal “imponere”. Bevares, det er både fint og hyggeligt og rart bare at være, med hverdagstøj og melaminbestik, uden at skulle præstere, men når man nu samtidig er sådan én, som falder pladask for pæne ting, så kan det nu alligevel føles særligt lækkert af og til at trække leverpostejen op ad gryden, til fordel for lidt mere fest og glimmer. Eller altså, i dette tilfælde, til fordel for en helt simpel – men væsentligt pænere end den sædvanlige – borddækning til aftensmaden.

Jeg kan godt høre, når jeg sidder og skriver det, at det kan virke helt åndssvagt, at noget så ligegyldigt som en borddækning kan have indvirkning på mit humør, men ikke desto mindre, er det altså tilfældet.

Bortset fra bordkortene, som Peter hjalp mig med at producere, er hele bordet dækket med ting fra Bloomingville; nogle af dem købte jeg op mod jul sidste år og så har jeg sidenhen spædet op med lidt nye tallerkener, drikkeglas og den smukkeste glasvase, som både fungerer til planter, som den blå lyng jeg er kommet i den her, og til afskårne blomster, som jeg dog på én eller anden måde, har det bedre med i sommerhalvåret, hvor de får alt det lys, jeg synes de fortjener.

Jeg er helt pjattet med den blå farve i mit efterhånden ret komplette stel, hvor alle dele i øvrigt er håndlavede og dermed altså også unikke – det er i øvrigt også dér mine kaffekopper, som jeg ofte bliver spurgt ind til på instagram, er fra – og så elsker jeg mine vinglas. Sidstnævnte har jeg kun et par stykker af, da jeg synes de egner sig bedst til en omgang solo- eller venindevin, hvor man kan fylde glasset op afhængigt af humøret 😉

Nogle dage bliver glasset fyldt helt til randen, men heldigvis passer humøret langt de fleste dage godt med den nederste streg; i hvilke tilfælde, man jo heller ikke behøver at være ked af at måtte lave en refill, vel?

… Og helt ærligt, med Bloomingvilles smukke blå service OG batman med til bords, så er der altså ikke noget at være ked af, er der vel? 😀

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Jeg er ikke selv typen, der går synderligt op i hverken service eller borddækning, men jeg kan godt følge dig… Indimellem bliver hverdagen, bare for hverdagsagtige og så giver det lige lidt ekstra velvære at pifte den op – det giver bare et bedre humør!

    Jeg gør det så med kamera udstyr i stedet – der er ikke noget så godt som et nyt objektiv at lege med og skabe nye udtryk med.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven