Med bare bryster i offentlige rum

Du sidder på café. Måske sammen med din kæreste, din mor eller en veninde. I har sat jer ovre i hjørnet for at kunne snakke lidt intimt. Du drikker en cafe latte. Med en halv pose sukker, så den smager lidt af dessert. Ved bordet ved siden af, som ellers har stået tomt, sætter sig en kvinde. Hun larmer. Mosler rundt med kæmpestor taske og en baby, som skriger. Så meget for jeres intime snak. Du smiler til hende og hun smiler tilbage til dig, imens hun forsøger at puste en hårlok, som klæber ned langs hendes pande, ud ad munden, hvor den på ucharmerende vis, har forvildet sig ind. Du forstår godt, at det ikke altid er så nemt når man har en lille baby. Og så trækker hun op i trøjen. Blotter sig for sin baby sult (og dig og dén du er i selskab med og alle andre på caféen, i øvrigt). Der hænger en stofble på kvindens skulder. Den dækker ikke brystet, som mest af alt ser ud som om det er ved at sprænges. Kvinden begynder at amme sin baby, som nu ikke længere skriger… 

Det har været til debat, lige siden kvinderne begyndte at bevæge sig ud fra hjemmets fire vægge; amning i det offentlige rum. Hvor lidt eller hvor meget er ok? Og hvor må man gøre det? Da jeg var på barsel med Jens, min ældste, lød et ramaskrig igennem ammeland, fordi en restaurant i Illum havde forbudt en kvinde at amme derinde. Nogle (mænd, især) syntes selvfølgelig det var helt ok at de ikke skulle “sidde og glo på mælkebaren” hen over deres dyre mellemstegte bøf, imens andre (kvinder, især) var dybt forargrede over, at nogen kunne mene at en mor ikke måtte ernære sin baby på den restaurant hun havde indfundet sig på.

En baby skal jo, som det mest naturlige i verden, selvfølgelig have mad når sulten melder sig og fordi der til stadighed heldigvis er masser af kvinder, som har heldet med sig til at etablere en succesfuld amning, så foregår den slags altså barnets mund suget fast rundt om kvindens brystvorte. Simple as that. Og selvfølgelig skal kvinder have mulighed for, lov til og en generel accept af at de giver deres babyer mad, uanset hvordan det foregår. Selvfølgelig.

Alligevel er det ikke altid så let, som man kunne tro og for at forklare mig, kommer her et uddrag af min bog, 40 Uger Efter, hvor jeg berører lige præcis dette emne.

Amning i det offentlige rum

Det var en vældig ambivalent følelse første gang at skulle amme på et offentligt sted. På én gang at være blufærdig over at vise bryster til vildfremmede mennesker, blandet med følelsen af at holde på sin ret som moderne mor, som selvfølgelig ikke lader sig begrænse af lidt bar hud og som har lov til at amme steder. Jeg syntes faktisk, at det var sådan helt vildt akavet at sidde på en café, imens jeg febrilsk forsøget at holde stofbleen på sin plads henover bryst og baby. 

Det lykkedes selvfølgelig aldrig, og jeg kom alligevel altid til at vise det ferskenfarvede mejeri frem til alle interesserede, imens min baby lå med mælk i mundvigen og forsøgte at lege fang musen med min brystvorte. Not nice at all! Jeg lærte aldrig rigtigt at styre den forbandede stofble, men jeg lærte til gengæld at sætte mig, så færrest mulige havde frit udsyn. 

Indimellem hænder det selvfølgelig også, at baby bliver sulten, når man er ude af huset, men ikke lige er på café. I den situation har jeg prist mig lykkelig for at have fået børn i den tidlige sommer. Det har nemlig betydet, at jeg er sluppet for alt for meget overtøj i de første måneder, hvor sulten opstår mest akut. 

Med mit første barn boede vi i København, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange bænnke rundt omkring, der har huset mig og mit spisende barn. Det var om noget offentligt, men til gengæld passerede folk altid hurtigt forbi, og jeg var vist mest af alt bare en del af det i forvejen brogede gadebillede. 

Med mit andet barn boede vi i en lille, skøn landsby i Sønderjylland, med 3000 indbyggere. Der er tre bænke i byen – og jeg har heldigvis kun ammet på den ene. Det var på ingen måder som at amme på en bænk i København, skal jeg lige hilse at sige. Folk, der kørte forbi i bil, var lige ved at falde ud af sideruden, når det skulle kigge på “hende den mærkelige dame med de bare bryster”. Jeg var ikke en del af et broget gadebillede, men en turistattraktion. I den lille by er gadebilledet jo selvsagt ikke så foranderligt, så selvfølgelig skaber et par (vældigt mælkestore) bryster forstyrrelser i den landlige idyl. Behøver jeg at sige, at det var helt vildt ubehageligt at amme til frit skue i landsbyidyllen? Not ever gonna do that again! 

Der er så stor forskel på hvorhenne man vælger at trække op i trøjen, og det vigtigste, synes jeg, er at mærke efter indeni, om det er grænseoverskridende eller ej. Hvis din egen blufærdighed bliver krænket, så lad være. Hvis ikke, så giv den gas, men forsøg at være diskret, så du ikke ender med at krænke din sidemand. Og køb så noget ægte ammetøj, så du i det mindste kun behøver at trække toppen af isbjerget frem i stedet for at skulle flashe en hel barm og verdens blødeste mavedelle. 


Jeg lærte virkelig at sætte stor pris på tøj, der rent faktisk var beregnet til at man nærmest kunne nøjes med at blotte brystvorten, som det ammende barn i sagens natur dækker for – men dét er selvfølgelig en smagssag. Jeg havde blandt andet en kjole som til en forveksling lignede denne her (reklamelink), som også er ammevenlig. Og så synes jeg bare at denne her (reklamelink) er vildt pæn – især fordi den ganske givet må være ret god til at dække efterfødselsdunken, som i hvert fald for mit vedkommende varede ved temmeligt længe, efter jeg havde født.

… Og altså, skal vi så ikke bare lige hurtigt blive enig om, at kvinder gerne må amme deres babyer lige hvor de har lyst? Så længe de gør det med respekt for alle andre, der måtte være i nærheden, ved at være så diskrete som dén slags nu engang lader sig gøre.

Skriv din kommentar

Kommentarer (10)

  1. Nu ved jeg ikke om jeg bare var “heldig” i ammeperioden med vores første søn, men jeg oplevede heldigvis ingen skæve blikke eller kommentarer fra fremmede. Og jeg har både ammet på adskillelige cafeer, restauranter, bænke ja sågar i Parken på tribunen til en FCK kamp… ? Og når barnet var sultent så var der jo kun 1 ting der hjalp – og hvis der ikke var et “amme-venligt” sted i nærheden så fik han altså bare mad der hvor vi var. Jeg prøvede naturligvis at finde et nogenlunde uforstyrret sted, men det var nu mest for min søns skyld for han har altid været nysgerrig så hvis der var for mange spændende ting der skete så kunne det godt blive en udfordring med det spisning… ?
    Jeg synes heldigvis idag at der er mange amme/pusle-områder som man kan gå ind i og få ro til at give mad, især i butikscentre.
    Men gode ammebluser og ikke mindst bh’er er altså et absolut “must” for mig, og heldigvis kan man finde mange pæne bluser som både skjuler fødselsdellen og ikke nødvendigvis ligner “mor-tøj”.

  2. Jeg er begyndt at lægge den vinkel, at det er barnet, der har ret til mad og trøst osv. Om det så er gennem amning, flaske eller alt muligt andet, så kan de ikke behovsudsætte, så det skal være NU. Min søn er født i Skotland, hvor børn (til to år, mener jeg) må ammes, hvor de og deres mødre ellers må opholde sig. Amning er ikke særligt udbredt i Storbritanien, så de gør meget for at promovere det. Personligt syntes jeg, det var rart ikke at skulle frygte at blive smidt ud med mit lille, sultne barn og vide, at loven var på min side. Jeg er ærligt talt lidt bekymret for at skulle amme nr. 2 her i DK.

  3. Dejligt at læse lidt om det at amme i det offentlige rum – jeg håber selv at kunne få amning op at køre når vores lille spire kommer til verden omkring årsskiftet. Jeg har derfor jo naturligt nok også tænkt lidt over amning i det offentlige rum. Som udgangspunkt tænker jeg, at jeg vil amme, hvor jeg vil og så forsøge at dække mig lidt til. Men jeg aner jo ikke, hvordan jeg kommer til at have det med det eller om det overhovedet kan fungere i praksis. Er spændt på a finde ud af det 🙂

  4. Jeg har ammet enormt mange steder i Køvenhavn, og da jeg først kom over min egen blufærdighed, oplevede jeg det aldrig som et problem. Jeg brugte en ammetop, der kunne knappes ned og en trøje, der kunne hives op, alternativt bandt jeg en stofble fast til min bh-strop og lod den dække bryst og baby. Der blev ikke blottet meget hud, selvom man jo ikke kan undgå det helt.

  5. Vi var på ferie i Dubai, men jeg stadig ammede vores søn. Dernede kan man blive taget med på politistationen, hvis man fornærmer andre ved at være afklædt! Ved ankomsten købte jeg derfor et tørklæde, der var beregnet til ammende kvinder. Det lignede et overdimentioneret spejdertørklæde, og skulle vende om, så trekanten dækkede enten højre eller venstre bryst/arm/skulder. Det fungerede mega godt!!
    Jeg fornærmede ingen forbipasserende ved at flashe hud, min søn kunne koncentrere sig om at spise, fordi han ikke blev distraheret af synsindtryk. Og jeg slap for at blotte mig for fremmede. Jeg købte tørklædet for en slik i et supermarked, og man kunne endda få det i mange moderigtige farver 😉

    Sidder der en iværksætter med på linjen forklarer jeg gerne dimensioner og materiale, så vi kan få sat tørklædet i produktion herhjemme og få sluppet mælkebaren fri over det ganske land 🙂

  6. Jeg ammede min datter delvist indtil hun var et år og har heldigvis aldrig oplevet hverken negative blikke eller kommentarer ? Har dog også forsøgt at gøre det så diskret som det nu er muligt.

  7. Jeg er så en af de (åbenbart) nederen typer der faktisk synes det er både grænseoverskridende (for mig that is) og upassende når mødre svinger hele patværket frem for at amme eksempelvis midt på en restaurant. Hver ting til sin tid, og jeg synes ikke den slags hører til midt i andre gæsters måltid eller latte. Derfor synes jeg også det er fint, at nogle restauranter har ret til at bede mødre om at holde brysterne indenbords, og jeg vil til enhver tid støtte op om sådanne steder. ?
    Det er desuden ikke amningen i sig selv jeg har noget problem med, men nærmere folks manglende evne/ikke-eksisterende evne til at tage lidt hensyn til andre omkring sig.

  8. Jeg har også ammet mit barn på diverse bænke og cafeer. Det eneste jeg nogen sinde har oplevet var ældre damer der kom hen og lige skulle kigge – for der er da ikke noget sødere end et lille barn der får mælk hos sin mor, sagde de. Så var der ligesom ikke særlig meget at gøre ved den blufærdighed. Jeg har aldrig siddet med babsen fremme og jeg tror næsten med sikkerhed at de fleste andre ville blive mere forstyrret af en skrigende sulten baby, end af en ammende kvinde med mælkebryster. Desuden synes jeg ikke man kan be’ betalende kvinder om at forlade et sted hvis de ammer, med mindre de nærmest sidder med begge babser plantet på bordet.

  9. Jeg har også ammet i fuld offentlighed, men har aldrig oplevet nogle ubehagelige/ubehøvlede kommentarer, blikke e.lign. For at være helt ærlig kender jeg faktisk slet ikke til nogen, der har oplevet nogle negative kommentarer, så ved ikke hvor udbredt det reelt er.
    Jeg er naturligvis også helt med på, at små børn naturligvis skal have deres mad, når de skal have det – uden tvivl – men synes nu også samtidig at man sagtens kan vise hensyn som småbarnsmor. Det er jo ikke kun de mælkefyldte bryster, der fylder. Med små børn fylder vi jo en del – pusletasker, sutter, neonfarvede legesager, stofbleer, gylp, bøvser, højlydt prutten er jo ofte også en del af pakken. Og helt ærligt kan jeg godt forstå hvis alle andre gæster på en given café/restaurant kan blive en smule overvældet! Skal man så holde sig væk/smides ud mens man har helt små børn? Nej, naturligvis ikke, men hensyn og forståelse for andre omkring sig.

  10. Det handler om at vise gensidig respekt. Nøjagtigt lige som i andre forhold i livet. Når en mor ammer sit barn, skal man lade være med at glo. Og som du selv er inde på, så sætter moderen og barnet sig lidt diskret på caféen. Længere er den ikke. Og ideen med tørklædet er superfin.
    Jeg er imidlertid ikke vild med, at barnet bliver skiftet på et cafebord.