mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Der er trods alt forskel på folk

Jeg prædiker det igen og igen; at der skal være plads og rum til forskellighed, og at man altid er okay, uanset hvor meget overskud (eller underskud) man end måtte have. At man aldrig er forkert. Og at de andre heller ikke er det.

Alligevel blev jeg særligt benovet i går, da jeg havde indfundet mig i BabySam i Esbjerg for at underholde en gruppe damer (og et par enkelte herrer) og jeg efterfølgende mødte særligt én kvinde. Der stod hun og så simpelthen så dejlig ud – og så var hun fand’me lige blevet mor for 14 dage siden. Mage til overskud skal man godt nok lede længe efter, tænker jeg.

Kvinden, som selvfølgelig også var smaddersød sagde smilende “Nu kom du jo lige i dag, så nu var det om at slå til” og altså, selvom jeg selvfølgelig bliver mere end bare almindeligt smigret over den slags komplimenter (som jeg tager det som), så synes jeg alligevel at det er noget af en præstation at dukke op til et foredrag så kort tid efter en fødsel.

I hvert fald var den slags udskejelser overhovedet ikke gået med mig, dengang jeg var nybagt mor; hverken første eller anden gang. Jeg mener, jeg kunne jo overhovedet ikke koncentrere mig om andet end min baby og mine usædvanligt store mælkebryster. Og min røv, vidst, som jeg havde noget så vederstyggeligt ondt i.

Kæft, hvor var hun sej altså! Og hendes baby – som kvindens mor, der også var med, kyssede på, imens vi tog billeder – var simpelthen så meget nuttet. Aw, altså. Babyer på to uger kan virkelig noget. Ligesom deres mødre.

Mødre er seriøst de sejeste i verden! Uanset om de kommer ud af huset to uger efter fødslen eller ej, for selvfølgelig er der forskel på folk – og selvfølgelig er det hele okay, så længe det er gjort med kærlighed.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven