mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Lige om lidt…

De har lige ringet. De ville gerne hjem nu. Egentlig havde vi aftalt at jeg skulle hente dem ved middagstid, men udsigten til morbløde kram, som de ikke har fået siden fredag morgen i sidste uge, blev vist mere end tålmodigheden kunne klare. Og jeg forstår det godt.

Jeg har det på helt samme måde med dem.

Mine drenge, som med garanti i dén grad har hygget sig sammen med Thomas. Formentlig – og forhåbentligt – så meget, at de nærmest ikke har haft tid til at savne mig. Sådan som jeg også næsten har haft det med dem. Mit liv har været fyldt med veninder, fødselsdage, foredrag og en hel masse søde, skønne og seje mødre, som jeg har været så heldig at møde og der har derfor kun været efterladt en lille smule tid til savn. Tid, som dog alligevel har fyldt mere end jeg egentlig bryder mig om at tænke på…

Vi har ikke været væk fra hinanden så længe, siden jeg var i Nepal med Danmarksindsamlingen tilbage i januar måned, hvor mit fravær i sagens natur tjente et større formål. Nu er det bare som det er.

Og jeg tror faktisk – selvom vi savner hinanden – at det er ok.

Det bliver det i hvert fald. Det skal det.

Og lige om lidt kommer de hjem. Dem jeg elsker allermest.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Savnet bliver jo os parkeret lidt, i hvert fald for mit vedkommende. Og den dag når tiden nærmer sig at hende jeg elsker mest, kommer hjem eller jeg skal hente i børnehaven efter at ha været hos sin far. Bare tanken om den kram man kun kan få at ens barn/børn. Om det er 2, 3 eller 6 dage. Man indretter sig heldigvis som mor/far. For det er naturstridigt ikke at være med sine børn dagligt.
    Kæmpe kram til dig Cana, for bringe positive små indspark i mit liv og ting at tænke dybere over indimellem. Er lige blevet færdig med din mor, den er simpelthen så fin og velskrevet.

  2. Åh det er så dejligt med krammer ,det næsten lige så slemt når vi skal til børn og børnebørn så knuzzer jeg dem ❤️? God dag ?

  3. Vi har desværre kun min kærestes store dreng hver tredje weekend, da moderen ikke er særlig samarbejdsvillig, og for fanden (undskyld mit banderi) hvor vi savner ham. ? Det er ikke min søn af kød og blod, men han er stadig min dreng og storebror til mine to børn.
    Det er aldrig sjovt at være uden sine børn i længere tid af gangen, men som du skriver, så hygger de sig garanteret helt vildt ved deres far. Så dejligt at læse hvordan I har fået det til at fungere med Jeres drenge.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven