mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #27

… Natteroderi. Som jo er helt håbløst.

… Hvilket genialt træk det var, at der stod slik på bordene inde på Dandy i aftes. Seriøst, det var så sejt og hvis ikke jeg allerede var ret stor fan af dét sted, så blev jeg det i alle tilfælde lige dér. Disko OG snolder – vinderkombination!

… Hvor hurtigt min krop åbenbart vænner sig til at være længe oppe. Efter to dage med drinks og alt, alt for lidt søvn, sidder jeg nu her, søndag aften og kan overhovedet ikke forestille mig at gå i sent. Til gengæld har jeg stadig ikke lært, at sove længe.

… At det vel ret beset ikke engang er aften, men nat. Klokken er trods alt i skrivende stund 00:51.

… Hvordan pokker det må have set ud, da jeg – efter at have kørt en god håndfuld skumfiduser og relativt store mængder gin i svælget – indtog dansegulvet, eftersom jeg i dag har været øm i nærmest alle muskler der kan relateres til min halsregion. Den har tilsyneladende fået usædvanligt fuld skrue. Med hovedet, hvordan dét så end foregår på et sted, som ikke just lægger op til head-bang.

… Om det er mærkeligt at jeg ikke kan se, høre eller tænke på tallet 27, uden også at tænke på Jim, Janis, Kurt og Amy, og deres meget lidt favorable klub 27.

… Hvor meget jeg glæder mig til at skulle til Esbjerg og holde foredrag i morgen – altså, mandag. Også selvom jeg forleden fejlagtigt kom til at kalde gågaden for “Store Kongensgade”, når den i virkeligheden bare heder “Kongensgade”. Jeg er muligvis farvet af, at jeg cykler igennem den københavnske “Store Kongensgade” stort set hver dag.

… At jeg bare virkelig håber, at jeg kommer på en dag, hvor blæsten ikke rammer ind, så hele byen lugter af fisk. For ja, den gør den altså af og til.

… Om andre også får ondt i munden af at spise mange chips?

Denne HER fra NA-KD, som jeg lige er kommet til at klikke hjem. Kæft, hvor er den fin – og forhåbentlig helt, helt perfekt med en stor strik over.

… At en stor strik for eksempel kunne være denne HER (også fra NA-KD) – eller hvis man, ligesom jeg, er vild med glimmer: denne HER fra Gina Tricot.

… At jeg i første omgang nok hellere bare må finde en strik frem fra gemmerne. Det er trods alt som om mit shoppebudget til mig selv, har sprængt rammerne lidt vel rigeligt i denne måned, med købet af min nye taske, allerede 😀

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Slik OG drinks, så er stedet for næste cocktaildate fundet!
    Og ja, jeg får også ondt i munden af mange chips, de er skarpe de sataner 🙂
    Jeg bliver også helt vildt øm i kæberne af Haribo´ kanonkugler, men de smager bare efter en til, og så får man gumlet sig til ømme kæber #farligtslikogsnolder

  2. Haha, jeg er fyldt 27. d 3., og i mit blogindlæg herom, nævner jeg også Klub 27 :p
    Primært fordi, jeg ikke ligefrem regner med at joine den 😉 Men nej, du er altså ikke den eneste, der netop får den tanke ved det tal.

    – A

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven