mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En god bog om skilsmisse

Faktisk var jeg temmeligt skeptisk, da mit forlag i en venlig bemærkning, sendte mig bogen for nogle måneder siden. Jeg var sgu da ikke sådan én, der læste skilsmissebøger. Men som det nu engang er med mig, når jeg får nye bøger, så kunne jeg selvfølgelig ikke lade den være. Jeg skulle bare lige læse 30 sider, for at kunne konstatere, at den ikke var noget med mig, som det så ofte er tilfældet, når jeg giver mig i kast med nye bøger. Men de 30 sider blev lynhurtigt til 50 og i løbet af ganske få aftener, havde jeg slugt bogen og anbefalet den til alle mine veninder. Stort set, i alle tilfælde.

Det er “Inden du går – vil du så ikke blive lidt længere” af Karin Heurlin det handler om, og jeg synes altså, at den er fantastisk! Måske særligt fordi jeg er et sted i mit lige nu, hvor jeg kan sætte mig rigtigt godt og fint ind i mange af de ting hovedpersonen går igennem, men også bare fordi den er skrevet så fint og hjertevarmt, at man ikke kan undgå at komme til at holde umådeligt meget af den søde, forvirrede, sorgfyldte, ukuelige, usikre og helt vildt skønne kvinde den handler om.

Faktisk er det lige før jeg vil gå så vidt som til at sige at den har hjulpet mig i min egen proces, selvom der ikke er mange lighedspunkter at finde mellem bogens handling og mit eget liv. Men den kan altså noget og det ville jeg sådan bare gerne lige dele med jer.

Bogen kan købes HER – og så kan den selvfølgelig også høres på mofibo, hvor I med koden CB2017 får 30 dages gratis adgang til alle deres lyd- og e-bøger, hvis I ikke allerede er medlem. Det kunne jo være at den var dén slags bog, man godt gad læse, uden nødvendigvis at have den liggende på natbordet 😉

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven