mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fordi det er vigtigt at huske sig selv

Jeg har indfundet mig på min pind. Den pind i min lille andedam, hvor jeg igennem de seneste måneder har været alt, alt for lidt. Eller altså, for lidt i forhold til hvad jeg gerne har villet være det tidligere og i forhold til hvor meget jeg gerne vil være her fremadrettet. I virkeligheden har det været helt perfekt afstemt med det faktum, at jeg har haft brug for at være derhjemme. Ofte.

Der er mange som spørger til en status på livet som fraskilt og altså, det korte svar er, at det går godt. Rigtigt godt. Men det har selvfølgelig ikke været uden omkostninger at komme hertil; at have truffet en beslutning om, at gå målrettet efter egen lykke og – for en gangs skyld – rent faktisk at lytte til egne behov og følelser, som jeg ellers har haft for vane ikke at gøre. Nogensinde, nærmest.

Bevares, jeg har altid været meget bevidst omkring mine faglige kompetencer og jeg er en ukuelig optimist, når det kommer til troen på egne evner stort set uanset hvad opgaven lyder på, men når det kommer til mine egne følelser har jeg været iskold. De har været ligegyldige. Underordnede. Så godt som ikke-eksisterende. Og det er selvfølgelig klart, at det kræver noget seriøst arbejde pludselig at begynde at lytte til sit hjerte, når det ikke længere kun handler om at opfylde andres behov; at turde rent faktisk at føle og mærke efter, hvordan jeg har det og hvad jeg egentlig gerne vil. Sådan rigtigt. 

Det er måske i virkeligheden, sådan for alvor, gået op for mig i forbindelse med tilblivelsen af 40 Uger Efter, som i virkeligheden kan koges ned til at handle om, at vi mødre (og alle andre, selvfølgelig) skal lære at anerkende os selv, at lytte til os selv og at stole på, at vi er gode nok som vi er. Med hængepatter, gylp på tøjet og et følelsesliv, der af og til kan være svært at hitte ud af. Det er hele omdrejningspunktet både i bogen og i de foredrag jeg for tiden holder i BabySam rundt om i landet. Og selvfølgelig skal jeg også lytte til mig selv, når jeg siger det. Når jeg fortæller, at det er vigtigt både at erkende, forstå og lytte til egne behov – og måske endda sige dem højt, hvis ikke det er behov, man med lethed kan udfylde for sig selv. Det er skide hamrende svært, men til gengæld føles det virkelig godt. Det føles fantastisk aktivt at tilvælge egen lykke og selvom den selvfølgelig ikke er der hele tiden og selvom der også er så meget lort, både rundt om i verden, på det store internet og hjemme i privaten, så har det givet mig en indre ro og power, som jeg eddermamer gerne vil give videre.

Jeg har haft en kæmpe fest i de fire butikker jeg indtil videre har besøgt. Jeg har underholdt, fortalt og berettet det bedste jeg har lært. Fortalt om nogle af mine egne svære tanker i mit spæde moderskab, om BabySams Book En Rådgiver (som jeg hundrede procent skulle have kendt til da jeg fik mit første barn) og om vigtigheden af, at huske og anerkende sig selv. Og heldigvis er det ikke slut endnu. Der er fire butikker endnu (i denne omgang – jeg arbejder benhårdt på også at få lov til at indtage scenen i Århus-området) og jeg glæder mig helt vildt. Især fordi jeg rent faktisk selv har lært, at lytte til – og ofte også forstå – mig selv, sådan som jeg håber at alle de vordende eller nybagte mødre (og fædre og alle andre, der måtte have lyst til at komme med) også kan få det med sig selv. For helt ærligt, alle fortjener den power, der ligger i at stole på sig selv. I aktivt at vælge sig selv til.

Der er stadig et par ledige pladser i Næstved hvor jeg skal til i aften og i Fields hvor jeg kommer på torsdag og I kan tilmelde jer lige HER, hvis I har lyst til at være med. Det er helt gratis – og ret hyggeligt. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Du er sej! Ja, det kræver mod og kvindehjerte at turde give sit liv op for noget man tror, bliver bedre – og så sørge for at det virkelig BLIVER bedre;-)
    Tag det fra EN som har gjort det samme 🙂

  2. Kære Cana
    Jeg syns’ bare, jeg ville skrive, jeg har læst dit indlæg flere gange nu og nu tog jeg den lige en gang til 🙂
    Det er bare så fint skrevet, og jeg får lyst til at hænge det ud og hænge det op på køleskabet og minde mig selv om, at få fundet det mod frem du har præsteret at finde der, og aktivt tilvælge Mig .. med de omkostninger der følger med.
    Nu er mine børn store- så jeg håber du snart gar igang med din næste bog om at gå efter egen lykke, for du skriver virkelig så dejligt 🙂
    Kh og dejlig dag til dig og dine lækre drenge

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven