mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tidligt lørdag morgen

Det er så vidt jeg husker kun kun sket to gange i løbet af de seneste måneder, at jeg er vågnet – sådan mærkbart – før drengene. Her er helt stille og kun en sagte tikken fra uret og mine fingre der forsøger lydløst at køre henover tastaturet vidner om, at jeg rent faktisk stadig har min hørelse i behold.

Det var egentlig Peter, der vækkede mig, da han faldt ud af min seng med et bump og et hyl, der var overstået allerede inden jeg fik halet ham op til mig igen. Det var klokken lidt over fem og jeg så derfor mit snit til lidt morgen-alenetid, som jeg i virkeligheden synes er (endnu) rarere end aftenalenetid, fordi hjernen er mere frisk og så på grund af stilheden.

Heldigvis bor vi i hvad man på godt jysk vel ville kunne sammenligne med et overdimensioneret villakvarter. Ikke fordi her som sådan ligger nogle villaer, men fordi det har lidt den samme stemning. Vi er trukket lidt tilbage fra de større handelsgader og ud over den økologisk bager, et par spisesteder og den yndigste graviditetsbutik, Enula9 (som jeg i øvrigt må have overtalt til at ville sælge min bog), så ligger her nærmest ingenting, som trækker folk fra andre områder af byen – eller landet, for den sags skyld – herind. Her bor sindssygt mange mennesker i forhold til der hvor jeg kommer fra, men her er trygt og hvis man står op ligeså tidligt som jeg har gjort det i dag, på en helt almindelig lørdag morgen i september, ja, så er her også helt stille.

Her virker mennesketomt og hvis man ser bort fra det ene oplyste vindue, i en lejlighed på 2. sal på den anden side af gaden, så vidner min udsigt om, at det stadig varer lidt, inden byens summen for alvor går igang.

Måske skulle jeg alligevel ligge mig tilbage ind til Peter og snue den, nu jeg kan. Jeg er trods alt den eneste, der opdager at jeg gør det og han skulle jo også så nødigt falde ud af sengen igen.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven