mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Sådan sparede jeg 10.000 kroner på min bil

Det tog mig lige akkurat to kopper kaffe, et par e-mails sendt fra sofaen i den tilstødende lille butik og lidt over tre timer, at have sparet mig selv for mere end 10.000 kroner, da jeg forleden indfandt mig hos FDM i Ballerup.

Ti-tusinde kroner! Det er altså ret mange penge, synes jeg. Tænk bare på, hvor mange fyldte poser jeg kunne slæbe ud af Netto for de penge.

Penge, som jeg ved at bruge godt 2.000 kroner på et brugtbilstjek hos FDM altså sparede, eftersom den usandsynligt grundige mekaniker fandt fejl på bilen, til en anslået minimumsudgift på 13.000 kroner – som jeg sidenhen fik repareret kvit og frit!

Sagen er den, at jeg i sommer købte mig en bil. For første gang nogensinde, købte jeg mig ovenikøbet en relativt ny bil, som ikke havde andet end tre år og 42.000 kilometer i bagagen og jeg tænkte derfor, da bilen endda ved første prøvetur stadig duftede (eller lugtede, nok nærmere – jeg kan virkelig ikke lide lugten af ny bil) af ny bil, var jeg ikke i tvivl om, at den var et fund til prisen. Hvis I har læst med længe, kan I måske huske dengang jeg havde en tussegammel Opel Corsa, som jeg en dag endte med at skubbe afsted, efter at have afleveret Jens børnehaven? I ved, jeg synes virkelig jeg har opgraderet på min bilvalg!

Alligevel, da jeg fik den med hjem til København, konsulterede jeg lige “Onkel FMD” for at høre dem, om der var noget jeg skulle være særligt opmærksom på, hvortil de anbefalede mig en brugtbilstest.

“Til lidt over 2.000 kroner?!” Fløj det vist ud af mig, da de foreslog det. Jeg havde jo købt en nærmest ny bil, så hvad kunne den overhovedet fejle? Altså, den var jo ret beset ikke særligt meget “brugt”. Argh, altså…

Og så ved jeg sgu ikke hvad der er sket med mig, men jeg mistænker, at det er noget med at jeg har fået børn og nærmer mig noget voksent, med pensionsopsparinger, forsikringer og alt den slags, for i hvert fald endte jeg med at ringe til dem igen dagen efter, for at booke en tid. Om ikke andet, så for at være sikker på, at jeg havde købt mig en god bil. Pralefaktor med evidens, kunne man kalde det. For altså, selvom jeg godt nok i videoen som I kan se HER siger, at jeg kun kan tælle hvor mange hjul bilen har og om den er pæn, så passer det altså ikke helt. Jeg kan også se på noget med brændstoføkonomi og grøn ejerafgift og den slags – og dér scorer min lille bil (som I selvfølgelig også kan se i videoen) topkarakterer, siger jeg jer!

Heldigvis skulle det vise sig, at mekanikeren var enig med mig i, at jeg havde gjort mig et udmærket køb og at min bil, ganske som forventet var i o.k. stand. Alligevel var der altså nogle helt basale ting, som han mente at jeg skulle gå tilbage til forhandleren at få fikset – på forhandlerens regning. Rustne bremseskiver, for eksempel. Noget jeg i øvrigt sørensus’me er glad for at jeg ikke er endt med at køre rundt med alt for længe. Det kunne jo være endt grueligt galt.

Forhandleren var heldigvis – fra dét sekund at jeg nævnte FDM – fuldkommen enig i, at det selvfølgelig var ham der skulle betale gildet og hans eneste spørgsmål var bare “hvor længe vil du have lånebilen?”. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan samtalen med forhandleren var forløbet, hvis ikke jeg havde involveret FDM i den, men jeg forestiller mig, at jeg havde skullet argumentere temmeligt meget mere, for at få de fornødne reparationer betalt.

Det var mange penge givet ud, men heldigvis endnu flere sparet og ja, jeg er glad for at have gjort det og jeg er nu bare endnu mere glad for min lille – næsten nye – bil!

Som en lille bonusinformation kan jeg fortælle at alle kan få lavet en brugtsbilstest hos FDM – prisen er bare lavere, når man er medlem. I kan se priserne – og booke en tid til test HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven