mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #25

… Hvor hyggeligt det var, da Peter forleden kom trippende ind til mig om natten. Han lagde sig med panden mod min og jeg var ved at dø af lykke, imens vi faldt i søvn igen. Indtil han pludselig – i søvne – kom med et usædvanligt spulende nys. Som selvfølgelig ramte lige ind i fjæset på mig. Så var jeg ikke helt så lykkelig mere.

… At jeg til gengæld var ret lykkelig over at sommerfesten i Peters børnehave i dag blev aflyst, til fordel for “hygge på stuerne”. Hundredevis af mennesker, hvoraf halvdelen er børn, samlet i en Københavnergård med ansigtsmalingsboder og eftermiddagstrætte børn – i regnvejr? Så var den lidt mindre – og knastørre – udgave bestemt at foretrække. Især fordi jeg beholdt min tjans som ansigtsmaler, som jeg synes var ret skægt! Jeg blev især glad for at tegne skeletter. Nok fordi det var det eneste jeg kunne gøre nogenlunde overbevisende.

… Hvorfor ingen jeg mødte i går, fortalte mig at prismærket stadig sad i min kjole? Og dét endda dinglende på ydersiden. Så de det ikke? Turde de ikke sige det? Det var først da jeg satte mig i sminkestolen på TV2 – sent om eftermiddagen – at den søde make-up-artist gjorde mig opmærksom på det og klippede den af. Tak, søde make-up-artist. 

… At prismærke-på-tøjet faktisk overgår noget-mellem-tænderne på “det skal man sige til hinanden”-barometeret.

… At jeg selvfølgelig godt véd, at jeg altid bør vaske mit tøj, inden jeg bruger det. #rebel

.. Om jeg nogensinde kommer til at iklæde mig denne her fra NA-KD, som jeg synes er så pæn og som jeg lige nu drømmer om at have på til min fødselsdag i næste uge. Eller om jeg hellere bare skal gå med den kjole jeg også havde på HER. Den er pissepæn og så sparer jeg de penge! #jeggørdetsgu

… Hvornår jeg i øvrigt gik fra at hade de der store tassel-øreringe til faktisk at synes de er ret cool. Disse her tænker jeg er ret perfekte til efterårets brændte nuancer.

… Om det samme mon også kommer til at ske for mig og de der patværks-t-shirts, vi snakkede om for nogle uger siden? For eksempel er jeg ikke helt afvisende overfor denne her.

… Om det var galt eller genialt at købe kanelknækbrød med på kontoret i dag? Jeg mener, de smager jo sygt godt med smør på. Til gengæld er jeg ikke sikker på om de gør noget godt for noget som helst andet. Især ikke formen.

… Mine mavemuskler, som jeg i dén grad har mærket, efter jeg tilbragte en time til yoga i forgårs. Jeg ved ikke helt om jeg har mærket så meget til dem, fordi de er usandsynligt slappe, eller fordi træningen bare var usandsynligt effektiv. Jeg vælger at tro på det sidste selvom det første også er ganske plausibelt, hvorfor jeg faktisk glæder mig til at kunne komme afsted igen. Især fordi træningen ikke føltes (så) hård, da jeg var der.

… At holdtræning dog kræver nogen planlæggelse når man tilbringer ret meget tid alene med to børn, fordi den slags – hold, altså – typisk ligger enten tidlig morgen, eftermiddag eller aften. Suk.

… Hvor fuldkommen sindssygt det i øvrigt er, at der om et par timer kun er seks dage til min bog står i butikkerne. Også selvom den allerede kan forudbestilles flere steder. HER, for eksempel.

… Hvor endnu mere sindssygt det er, at jeg endnu ikke har fået bogen tilbage fra tryk. Shit, jeg håber vi når det!! Ja, det er faktisk dét jeg tænker aller-, allermest på lige nu.  Kom så, bog!

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Den kjole fra NA-KD ser flot ud ved første øjekast, men kigger du på billedet med overgangen fra nederdel til bluse ser det ikke særligt pænt ud, det er ret sjusket og ikke i orden til en festkjole.

    1. Jeg synes faktisk at dét er noget af det smarte ved kjole, ha ha! Omend det godt kan være at du har ret i at jeg ville blive træt af det, hvis jeg fik den på 😀

      1. Jeg tror Bente refererer til at det ser ud som om det ikke er UDFØRT særlig pænt, ikke om det gør kjolen pæn eller ej 🙂 Jeg synes nemlig også at ‘skrædder’arbejdet ser lidt sjusket ud – og det med at man skal sørge for at det liner op hele tiden, for ellers ser det endnu mere sjusket ud 🙂

  2. …hvorfor man kalder en web-shop som sælger tøj for na-kd? (Som jeg går ud fra skal lyde som ‘nøgen’ hvilket jo er det modsatte af tøj…

    1. Ha ha, dét er da et godt spørgsmål! Mon det er fordi man kan komme helt nøgen og gå derfra fuldt påklædt?! I have absolutely no idea.

  3. Kære skønne Cana. Tak for alt det du deler og giver?Glæder mig meget til at læse din bog – har forudbestilt den? -er gravid i uge 38+2 og tæller ned til at møde vores lille datter❤️ Knus Didde

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven