Your loss, babe

Det er nu afgjort. Jeg har verdens bedste læsere. Punktum.

Hvordan jeg ved det? Det gør jeg, fordi jeg her til formiddag blev mødt af den fineste lille pakke på mit skrivebord inde i Andedammen, som ramte mig lige i hjertekulen. Den var fra en sød og usædvanligt omsorgsfuld læser, som startede ud med at sige undskyld, for sin direkte facon og at hun håbede, at jeg ikke ville tage det ilde op, at hun havde stalket sig frem til adressen her på kontoret. Hun skrev til mig, at hun var så ked af at se, at jeg virkede så trist i denne tid og at hun syntes jeg var sådan én, som bare burde have det godt, når nu jeg gav så meget godt til hende, igennem mine daglige skriblerier herinde. Så hun havde købt mig en t-shirt, fordi hun sådan kom til at tænke på mig, da hun så den.

Altså, imens hun havde shoppet løs til sig selv, havde hun ikke bare tænkt på mig, men også købt noget til mig, som hun syntes ramte plet.

Dét i sig selv, synes jeg er overdrevet vildt og stort og fuldkommen vanvittigt. Tænk sig, at der har siddet én derude og tænkt så meget på mig, at hun har købt mig en t-shirt i håbet om, at den kunne give mig et smil på læben. Det kunne jeg aldrig (!!) finde på at tage ilde op, og jeg er altså mest af alt bare på røven over, at der virkelig har siddet en som ikke kender mig andet igennem en skærm, som så tydeligt kærer sig om mig. Hold kæft, hvor er det vildt. Og dejligt. Og hvor er jeg taknemmelig.

… Og jeg lover jer for, den har givet mig smil, for den mindede mig lige om, at jeg (også) er noget værd. Noget jeg ellers af og til glemmer lidt midt i alle de forandringer der sker i mit liv lige pt.

For hun har totalt meget ret, hende verdens sødeste og mest betænksomme læser. Gennemsnittet af mit humør ligger langt under det sædvanlige, min hjerne fungerer i bedste fald på halv kraft og jeg føler mig mange dage som en skygge af mig selv. Men jeg véd, at det er midlertidigt og jeg ved hvad det skyldes, hvorfor jeg er ganske fortrøstningfuld. Jeg er ikke ked af det hele tiden; overhovedet ikke, men jeg er heller ikke mit ukueligt muntre jeg, i samme omfang, som jeg var for et år siden. Heldigvis er der masser af gode ting i vente (min bog, for eksempel, som jeg er ved at dø af spænding over at se, når den kommer tilbage fra tryk) og selvom skyerne nogle dage synes at være lidt rigeligt tunge, så ved jeg jo godt at solen skinner oppe over dem hver evig eneste dag.

Humøret skal nok komme igen og hvis ikke af sig selv, så begynder jeg sgu til zumba, eller noget andet grinagtigt, som både kan styrke latter-, mave- og humørmusklerne.

Your loss, babe.

Hold, kæft hvor jeg elsker det og hold kæft, hvor jeg elsker at blogge, når det (også) kan føre sådan noget her med sig.

Tak. Bare tak.

P.s. Verdens sødeste og mest betænksomme læser sluttede sit lille brev af med “P.s. T-shirten er købt hos NA-KD” og jeg tænker, at det betyder, at hun er cool med at jeg linker til den. Hvis nu der var andre der kunne finde på også at erhverve sig én. Enten til sig selv, eller til en veninde, som har brug for det. Den kan findes HER. Og hvis man er shoppelysten (og deler smag med mig) kan jeg også anbefale at kigge på denne HER som lige nu er nedsat til 249.-

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Hvor er det bare sødt gjort! Det må have været vildt for dig at modtage.

    Og hey! Det skal nok blive godt alt sammen igen. Jo længere tid der går, des flere smil vil du få på læberne. Det er bare så forbandet hårdt, og gør så forbandet ondt når man står midt i det.

    Jeg sender dig lige et kæmpe knus. Det bliver godt igen. I promise!

  2. Wauw, hvor er det sødt gjort!!!! Du har i øvrigt helt ret i at zumba er mega grinern. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af at gøre noget i takt, men det er simpelthen så sjovt. Gør det, gør det, gør det!!!

    1. Kom for at skrive Hey, ikke hate på Zumba! ? Grinagtigt synes jeg nemlig var et lidt træls ord at bruge, det lyder lidt latterliggørende ?Zumba ER nemlig den allersjovestt motionsform der findes! Jeg er selv instruktør og ELSKER det.
      Ingen går fra en Zumba time i dårligt humør ?
      På plussiden forbrænder man ca 550 kcal på en time hvis man går til den med rumpevrik , bodyrolls and all. Do it! ?

    2. Ha ha, jeg HAR faktisk gået til zumba engang! Og jeg syntes nemlig det var herresjovt, lige indtil den dag mine mega baggy bukser (som jeg kun havde på for at se sej ud, selvfølgelig) sprækkede. 30 centimeters hul, lige i skridthøjde. Men måske skulle jeg give det et skud mere ?

  3. Er der mon nogen der har fortalt dig at du også ser en hel del smukkere ud, mere i kontakt med dig selv, rolig og nærværende?

  4. Hvor er det betænksomt og sejt gjort! Hurra for den læser 🙂
    Og for dig, og for at alt bliver godt.. Du ser skøn ud på billederne i øvrigt!
    (Glæææder mig til bogen)