mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fordi Biler 3 og batteri- og rugbrødsdrevet legetøj holder!

Det er jo sjældent fordi det ikke er sjovt at være blogger – jo, det skulle selvfølgelig lige være når der er knas i privatlivet og man er typen der helst ikke beskriver dén slags alt for indgående i al offentlighed – men nogle dage er alligevel federe end andre. Og altså, én af de federe dage var så absolut i lørdags, hvor drengene og jeg var blevet inviteret til forpremieren på Biler 3 i Falkoner Bio på Frederiksberg.

Inden vi skulle ind og se filmen, var Jens sådan lidt lunken på projektet, da han vist synes at han var ved at være lidt rigeligt stor til Lynet McQueen og alle hans venner. Noget jeg egentlig godt forstår, fordi de hjemme hos os havde deres storhedstid da Jens var 3-4 år. Men på den anden side, så har jeg altid syntes at filmene var skønne og med lidt hjælp fra Flexitrax, som igen satte gang i bilfantasierne hos mine drenge, glædede vi os alle til arrangementet, som altså var sponsoreret af Duracell. I ved, dem med de super holdbare batterier, som i øvrigt er de eneste som har en power-indikator, så man altid kan se hvor meget batteri der er tilbage 🙂

Nuvel, arrangementet var smadderhyggeligt, men filmen! Den var ikke bare hyggelig – den var ligefrem fantastisk. Virkelig. Jeg sad nærmest tryllebundet og ærgrede mig – ligesom Jens – gul og grøn over at vi var nødt til at holde en tissepause undervejs. Der var en enkelt scene undervejs, hvor jeg lige lagde armen om begge mine drenge, fordi jeg selv blev berørt over dét der skete, men bortset fra dét, så var det lutter grin, spænding og lagkage. Eller altså, racerløb.

Flere gange undervejs i filmen blev jeg kastet direkte tilbage til dengang jeg var med FDM i Jyllandsringen for at køre ræs. Dét sus, den adrenalin og det overdrevne fokus der er så vigtigt undervejs, kom helt ind under huden på mig igen og jeg skal selvfølgelig ikke afvise, at det til dels også var derfor jeg syntes filmen var så god. Men det var den altså! Super god, endda. Både for drengene og for mig.

Som en lille (og virkelig fin!) gave, fik drengene en Lynet McQueen med hjem, som det skulle vise sig at de kom til at knuselske langt højere end deres flexitrax, til trods for at den rent faktisk til en vis grad er rugbrødsdrevet. Den siger lyde tilpasset de bevægelser man giver den og da først den var vækket til live med et sæt Duracell Ultra Power, så ville glæden ingen ende tage.

Jeg er kæmpe fan. Af Biler 3, af Duracell og af batteri- og rugbrødsdrevet legetøj, hvor fantasien og de kropslige udfoldelser får frit spil.

Hvis I har lyst, kan se I hvordan der så ud da vi ankom til premieren – og selvfølgelig hvordan mine drenge trippede over deres nye fede legetøj – i videoen herunder.

Og ja ja, I know – det var måske lidt fjoget med det der lille grin til sidst i filmen, men det er virkelig sådan jeg har det, når jeg hører Peter grine sit cirkusdirektørgrin!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Sikke er skønt grin til sidst. Det satte virkelig smilet på mine læber, på en lidt melankolsk dag.

    Og hvor er det bare hyggeligt, at de har lavet en ny Biler film. Kan huske da jeg så den første i mine forældres stue. Det er efterhånden en del år siden.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven