mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #22

… Hvor sjovt det er, når man går bag én, som er iført hovedtelefoner og som helt åbentlyst tror at hendes prutter er lydløse.

… Om jeg også kunne være sådan én der faldt i “jeg-kan-ikke-selv-høre-det-så-det-kan-de-andre-nok-heller-ikke-fælden”?. Formentlig. Med garanti.

… Hvor stort mit hjerte blev, da Jens kom med en figur lavet ud af røde plus-plus-klodser og sagde at jeg skulle være rød, fordi jeg var kærlighedsmesteren.

… At det pt. føles som om jeg er alt andet, men at min mission lykkes, når mine børn føler jeg fylder dem med kærlighed.

… At jeg – kærlighedsmester eller ej – glæder mig til at komme på posthuset efter denne her, som jeg bestilte efter jeg havde skrevet dette indlæg i sidste uge.

… Hvor optursagtigt det i øvrigt er, når der er fri fragt, uanset beløbet man handler for.

… At jeg ellers plejer at være sådan én der som minimum shopper liiiige op over fri-fragt-grænsen, fordi jeg narrer mig selv til at tro, at jeg sparer penge på den måde. #idiot

… Hvem pokker der har fundet på navnene til nogle af de dimser man skal bruge, når man skal sætte vandhaner til. Jeg nævner i flæng: “nippel”, “nippelrør” og selvfølglig “brystnippel”. For real!

… At ovenstående ord også fik mig til pludselig at synes, at “prop” og “slutmuffe” var temmeligt upassende, selvom jeg måske bedre kan se deres berettigelse, når de står alene. Men altså, i kombination med “brystnippel”, er det som om alt bliver lidt mærkeligt. Når det altså handler om vvs-arbejde.

… Om I også stadig tænker over “slutmuffe”? Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvorfor jeg synes det ord er så beskidt. Noget med “muffe, der tilnærmelsesvist kunne minde om “guffe”, måske? Som altså ikke nødvendigvis er den slags “guf”, man spiser om fredagen. Måske er det bare min hjerne der er afsporet.

… Hvor latterligt dejligt det til gengæld er nu, efter en lille måneds tid som kolonihaveejer, endelig at have rindende vand derude. Og toilet. Oh the joy! 

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Min mand er vvs’er og jeg griner stadig over de mystiske betegnelser ? SM-nippel er i øvrigt med i samlingen af VVS-nipler ?

    1. Åh, gud!! “Skaaat, henter du ikke lige en SM-nippel? Den ligger nede ved slagbænken” ??

  2. Jeg har lige været sendt i byen efter vindskeder til legehuset… Det var på en måde ganske puseløjerligt at bede om I Bauhaus;-)

    1. HA HA HA!!! Jeg døøøøør!! Det havde KUN været toppet, hvis du havde mødt én med høretelefoner og luft i maven samtidig! ???

  3. Jeg sad for nyligt ved siden af én i bussen, som vist også var overbevist om at hans prutter var lydløse ?? Heldigvis lugtede de ikke slemt!

  4. Du kan også få glide/smøremiddel med i købet, når du køber en brystnippel i mange vvs-butikker 😀
    Og de røde klodser fra din søn Jens, det passer perfekt på dig❤️

  5. Haha – jeg arbejder i et byggemarked, kan du så forestill dig, hvordan det at skulle ringe ned til VVS-afdelingen og bede om stregkoden på en nippel ?? ? Det er den perfekte start og måde at lære sine kollegaer at kende på ??

    1. HA HA HA! [kalder over højttaleren] “Claus til kasse 3. Sidder med brystnippel, der mangler stregkode” ???

  6. slutmuffe er nok også fræk i dit… øh vores beskidte sind, fordi slut kan udtales på engelsk….

  7. Det er helt crazy med det der fri fragt! Jeg kan sætte alt i min webshop ned med 50% og så kommer der 2-3 ekstra bestillinger ind, men når jeg holder en dag med fri fragt så ryger der 25 ekstra bestllinger ind ??? som shopejer undrer det mig helt vildt, men når jeg selv shopper på nettet hopper jeg lige i når der er fri fragt. Gad vide hvilke mekanismer det er det sætter i gang ?

    1. Viiiiildt!! Men altså, jeg falder også pladask i, når der er fri fragt. Og når det så af og til er en kombination af rabat og fri fragt, SÅ bliver det dyrt 😀

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven