mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Vi overlevede!

Helt i begyndelsen handlede det om dage, siden om uger, på et tidspunkt om måneder og nu, om år. Tre år. De tre hårdeste, siger folk. Folk som mig, blandt andet.

Og nu er vi her.

Vores yngste er fyldt tre år i dag. Klokken 07.21, hvis man skal være helt præcis. Og vi lever stadig. Ovenikøbet efter en dag hvor sukkerniveauet har nået uanede højder, i de kæmpestore haller i Dino’s Legeland, som fødselaren havde bestemt at dagen skulle bruges på.

Bevares, det har været nogle hårde dage, uger, måneder og år – og det er det sådan set stadig. Noget jeg tror det bliver ved med at være til tid og evighed, i øvrigt. Men det er ikke længere sådan fuldkommen udmattende-og-tortur-agtigt-hårdt, som det var engang. Vi sover (næsten) hver nat, vi snakker om tingene; forklarer, argumenterer og bliver (nogle gange) enige. Bevares, der er stadig øjeblikke, hvor tumlingens frustrationer kammer over i et raserianfald af en anden verden – typisk selvfølgelig på de mest upassende tidspunkter – men overordnet set, er det ikke længere hårdt på den fysiske måde.

De tre år er gået; grundstenene til vores børns personligheder er for alvor lagt og krisetiden over livet med små børn, som i høj grad har overskygget alt andet, lader til at lette som en varierende tæt tåge, der ellers har ligget over de seneste seks år af mit liv. Vi overlevede; og selvom jeg selvfølgelig godt er klar over, at alle overlever, så synes jeg altså stadig at det er lidt sejt, for jeg husker stadig tydeligt de dage – og nætter, især – hvor jeg rent faktisk tvivlede. Kunne min krop overhovedet klare det sindssyge pres den blev udsat for, som gylpeglud, klatretræ, omvandrende mejeri og vaskekoner om dagen, for bare at blive holdt vågen om natten?

… og vupti, så er det forbi. Kroppen holdt og hovedet nogenlunde det samme og nu skal jeg pludselig til at lære dét også.

Vi har ikke længere små-små børn. Nu har vi pludselig børn, der kan lege med hinanden i timevis (eller i hvert fald i temmeligt mange minutter, hvis jeg skal droppe overdrivelserne for en stund). Børn der selv kan tage tøjet af og på og have en mening om helt reelle og rigtige ting (omend vi ofte er uenige, når jeg fx forsøger at påstå at bare strømpesokker og vandpytter er en dårlig kombination).

Det er eddermamer vildt. Min lille Peter, som for et øjeblik siden var så lille, er blevet tre år i dag og jeg fatter det næsten ikke. Tænk, at jeg nu er sådan én. En mor, helt uden babyer.

Det er altså noget af en mundfuld lige at sluge. Især når jeg jo i øvrigt ikke er blevet en dag ældre, end jeg var for seks år siden, da jeg blev mor for første gang.

img_7182

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Kære Cana,
    Første tillykke med fødselsdagen….det er Crazy at han allerede er 3…..og ja hvorfor syntes jeg så det er så Crazy….egentlig bare fordi jeg jeg fødte min første datter Vera en lille time før du fødte Peter….så vi har egentligt fulgtes ad hele tiden ( helt uden du har lagt mærke til det)….
    Men kæmpe hip hip her fra ….og sys egentlig man burde få en medalje eller noget når de fylder 3.
    Eller når man får nr. 2….. hvem gir sådan nogle medaljer ud ??? Ja jeg spørg bare.
    Alt det bedste her fra – kh. Kathrine

  2. Uha ja at komme igennem de første 3 år. Så kommer der 10 lidt mere tolige år og vupti, knuderne i maven kommer mangefold tilbage, som et spark af en hest. Pludselig bliver de store, ønsker at blive selvstændige. Faren lurer overalt. Har man nu gjort sit bedste til at de vælger at styre udenom. Og jeg er kun lige starte med første teenager. Har 2 mere to Come. Det var de nætter. 😮 ser frem til om Ca 12 år hvor jeg håber at kunne slappe lidt af igen og bare nyde mit mine skønne unger uden stress. 😉

  3. Kære Cana 🙂 først et stort tillykke med din Peter – håber I har haft en dejlig dag! Og dernæst; TAK! Det er rart at vide at der ER lys for enden af tunnelen!! Vores skønne søn er 4 mdr, og den der tvivl på om man overlever er begyndt at titte frem! Med en hård graviditet, en meget uplanlagte fødsel (han er født 35+5), et hospitalsophold på en måned, hvor han i en periode glemte at trække vejret og nu en periode med kiropraktor fordi han låser i hele sin ryg og læn – meget lidt søvn, og meget stor frustration om man er en god nok mor og om man overlever!!
    Men det gør man! 3 år, det er jo lige om lidt! Det skal nok gå. Kærligheden vinder over alt det andet! Altid!
    Så et kæmpe tak for dit indlæg – det faldt på et tørt sted hos en førstegangs mor 😉

  4. Kære Cana.
    Jeg læste første gang dine blogopslag sidste forår under mit 6 måneder lange ophold i Skotland. Din blog kom uventet og ret ubevidst til at betyde ret meget for mig. Jeg har selv søskende der har nøjagtig samme alder som dine to dejlige unger, og savner dem hver eneste dag. At læse din blok skaber så dejlige minder om hvordan det er at leve med børn, at klare alverdens udfordringer og så beskriver den en dansk hverdag!
    Jeg nyder stadig at læse din blok og er sikker på den komme til at betyde det samme for mig under mit nuværende lidt længere (3 år) ophold.
    Så god karma og kærlighed til dig og din dejlige familie. Og tillykke med Peter selvfølgelig!
    Mange kærlige hilsner fra Katrine!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven