Start sommerens bedste udsalg med 40% på alt

OLYMPUS DIGITAL CAMERA meandmet

Uh la la, jeg elsker denne tid på året, hvor jeg hver eneste morgen spændt kigger ud ad vinduet for at spotte om det mon er vejr til kjole eller jeans. Eller kjole og jeans, som jeg har gjort på billederne her. For selvom der lige nu er meget snak i krogene om, at det da godt nok er et trist sommervejr vi holder os her i Danmark, så er der jo stadig relativt gode chancer for høje temperaturer og solskin hver evig eneste dag. Det er jo sommer! Og selv på de kolde dage, er det stadig ikke sådan rigtigt koldt, så da jeg i går cyklede hjem fra kontoret i silende regn og med en stor og klodset BR-pose på styret, tog jeg alligevel flere gange mig selv i at synge med på Tina Dickows “You Wanna Teach Me to Dance” imens jeg trommede på min regnjakke med højre hånd og smilede til alle de sammenkrympede regnvejrsansigter jeg mødte på min vej, fordi jeg med helt våde bukser, sko og kinder stadig ikke frøs; og fordi jeg, selvom vejret måske nok svigter i forhold til mine forhåbninger for vejret her i juni, faktisk stadig synes at mit sommertøj er sjovere end mit vintertøj. Jeg er nemlig, langt om længe, begyndt at søge lidt væk fra det evigt sorte, som jeg plejer at iføre mig om vinteren. Okay, ikke helt, men lidt – og så drømmer jeg selvfølgelig stadig om at iføre mig lidt flere af kjolerne fra min store kjoleguide 🙂

img_7214

Hvidt – og lyseblåt og lyserødt – tøj især, er bare smadderpænt om sommeren, synes jeg. Og gult i år faktisk også, men det må helt klart være noget med at jeg er præget af modebilledet, eftersom jeg ellers plejer at synes, at gul er en lidt “billig” farve.

Nuvel, det skal egentlig slet ikke handle så meget om mit forhold til sommer, men om, at Me & the Met, som har landets måske allerbedste leveringsservice, som jeg engang skrev om HER, holder pre-sale, hvor de giver 40% på stort set hele biksen, bortset fra de i forvejen nedsatte varer, som altså “bare” fastholder deres udsalgspris. Det betyder altså at mærker som Ganni, Designers Remix, Kokoon, Gestuz, Day Birger et Mikkelsen, Zadig&Voltaire og mange flere, kan erhverves til næsten halv pris lige HER, hvis man bare anvender rabatkoden pre-sale.

Der er virkeligt mange lækre sager derinde og jeg har, udover skjortekjolen som jeg har på, på billederne, for nyligt også købt den fineste bluse fra Gestuz (som I også kan se lidt af i indlægget HER og som jeg nu opdager desværre allerede er udsolgt hos Me & the Met) og denne mega (!) flotte kjole fra Ganni.

img_7224

Det gælder om at være hurtig d’damer, hvis I skal score jer nogle af de bedste udsalgsstyles hos Me & the Met i denne omgang og I kan altså gøre det lige HER – bare husk at bruge rabatkoden pre-sale inden I checker ud 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)