mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Okay? Okay.

img_7698
Jeg vågnede op uden smilet fra i går
Til en verden som jeg ikke helt forstår
Det gik jo lige så godt
Var med på beatet
Havde fundet meningen med livet
Men den må de have ændret nu i nat
Jeg dumpede ned lige midt i det her rod
Og lige siden har der hængt en regnsky over mit hoved
Det gik jo lige så godt
Red på en bølge
Jeg havde en plan, jeg bare skulle følge
Men den plan skulle jeg måske have skrevet ned
Et eller andet sted
Jeg er egentligt ikke okay
Ja, jeg ved godt, man skal være sin egen lykkes smed
Men det kan være svært at se solen, når det øser ned
Det er ikke verdens undergang
Bare en tirsdag morgen
Og jeg er ikke okay
Og er det ikke okay? Hey, det går jo nok
Det går jo nok alligevel
Jeg er sikker på i morgen når jeg vågner
Er jeg nok blevet mig selv igen
Det går jo nok
Og går det ikke
Så går det nok alligevel
Jeg er sgu egentligt bare lidt ved siden af mig selv
Er det ikke okay?

Egentlig har jeg aldrig været den store fan af Rasmus Seebach, som er ophavsmanden til ovenstående, men efter en venlig sjæl i går, da jeg havde udgivet dette indlæg, bad mig om lige at lytte til nummeret, som teksten hører til, kunne jeg ikke lade være med at få en lille smule tårer i øjnene. Han kan sgu noget, ham Ralle.

Jeg tror det er en helt universel følelse, den jeg sidder med lige nu. Med lidt for meget om ørerne på alle fronter i mit liv, hvor det pludselig føles som om det hele ramler, selvom jeg selvfølgelig godt ved, at det gør det ikke. Ikke sådan for alvor, i hvert fald. Det hele skal nok gå og bare dét at have fået sat ord på overfor jer – og jeres vidunderlige kommentarer, ikke mindst jeres kommentarer (altså pånær den ene som kom fra en herre, som mener jeg skal tage mig sammen og lade være med at have ondt af mig selv) har faktisk gjort, at der i hvert fald er taget én byrde fra mine skuldre 🙂 Så tak for jer!

Jeg er ikke helt okay, men det er nok i virkeligheden helt okay og lige om lidt starter en ny uge og mon ikke også dét kan give lidt fornyet energi. Særligt selvfølgelig, hvis solen kommer til at skinne lige så meget som jeg forestiller mig det indeni mit hoved.

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Jo den tekst der er da egentlig helt okay.
    😊😊
    God nat til dig og se dagen i morgen bliver ligeså god som vi forventer og som vi selv gør den til.
    Og bliver den det ikke er der endnu en dag efter…Deg er det vi skal starte dage med. Tro på at de bliver gode også efter de dårlige.
    Sov godt.😊😊

  2. Kære Cana,
    Det bedste du kan gøre er lige netop det, du gør nu. Tage en pause og mærke efter. Det bedste råd, jeg har fået er “it will pass” – når man ikke er okay, skal man nok komme derhen, hvor man er okay igen. De negative tanker og eventuel stress går over igen. En pause får dig til at mærke efter, hvad det er, du har brug for lige nu – måske har du ikke passet godt nok på dig selv og har brug for at give dig selv noget medfølelse og ro.
    Vi kan ikke være glade og have meget energi hele tiden, så måske er det nødvendigt, at du lytter til, hvad din krop vil fortælle dig.
    Mange kærlige tanker,
    Anette

    1. Tak for din meget søde kommentar, Anette. Du har helt ret i at jeg ikke har passet godt nok på mig selv, men det har jeg heldigvis et helt liv til at lave om på <3

  3. Kære Cana.
    Jeg fik et lille jag i hjertet af at læse dit sidste blogindlæg. Den følelse du sidder med lige nu, tror jeg mange har prøvet. Men lige netop dét kan være svært at forholde sig til, når man føler det hele bare er pisse træls.
    Prøv at kigge på dit liv, udefra. Som en tilskuer til et skuespil om man vil. Kig på det, og se om der er noget der kan lette den følelse du sidder med lige nu.
    Hvis dine 100 bolde alle skal gribes igen, skal du måske finde en anden måde at mestre visse ting på, så det ikke bliver for meget. Du skal nemlig passe på dig selv, så du ikke en dag sidder og ikke kan komme ud af døren, fordi det hele virker uoverskueligt og trist og gråt.
    Køb en kanelsnegl, en kæmpe latte og sæt dig ud et sted hvor der er stille, så du kan få styr på dine bolde igen 🙂
    Tak for en finurlig, fin og ærlig blog!
    Rikke

  4. Det er blevet en slags livsfilosofi for mig, at leve efter ordene “Er det her noget som har betydning for mig om 2 år? Vil jeg være ligeglad med dette om 2 år? Begår jeg uoprettelig skade på mig, mine eller andre, med dette (fra)valg?”. For vores kampe skal nemlig vælges med absolut omhu, også dem som udspilles inderst inde i egen krop. ❤️ Cana du er MENNESKELIG, og hurra for det. Det er det tætteste vi kommer på ægthed i vores liv, vores menneskelighed. Nå ja og så lige den erfaring der udspringer af at lære af hvad vi mærker, føler, tænker og tror, den hjælper ægtheden et godt stykke på vejen. Giv den gas søster, føl dig ikke okay og vær okay med det – livet er en dans, som ikke bare handler om at finde de rigtige sko, men om at finde det rigtige underlag at danse på og musikken der får sjælen til at bevæge sig❤️ Kæmpe karma-kram fra Aarhus

    1. Du fortjener simpelthen en kæmpe stjerne for din fantastiske kommentar! Det er jo for fa’en bare dansegulvet den er gal med 😀

  5. Pu ha… jeg er til gengæld ret stor fan af Ralle og hans tekster. Og lige præcis den her rammer en nerve tæt på øjenkrogen hos mig.
    Alligevel havde jeg helt glemt den idag… da jeg kørte til mit 38 ugers tjek up hos jordemoderen og bare satte mig til at hyle fordi de sidste 6 ugers barsel stort set ikke har budt på andet end indlæggelse med barn nr. 2, utallige hospitals og læge besøg på det ene, andet og tredje sygehus. Søvnløse nætter først pga. Hendes smerter, dernæst angst for hvad hun fejlede, til uro over om de mon havde fundet frem til den rigtige diagnose når nu barnet aldrig rigtig fremviser sikre tegn, til spekulationer over om vi mon får styr på det hele inden fødsel og et virvar af aftaler og logistiske finurligheder. Til en mellemørebetændelse oveni der har placeret selv samme barn i min seng den sidste uge og sammen med mine efterhånden uudholdelige smerter i hoften forhindre mig i at sove, endsige hvile. Den sidste uges hovedpine og dagens synsforstyrrelser er bare en tilføjelse. Og nej, jeg har ikke svangerskabsforgiftning. Ingen væske, ingen protein… fin og livlig baby.
    JEG er ganske enkelt bare ikke okay…
    #strammerballerne
    #familienførst

    1. Åh altså, kæmpe, kæmpe, kæmpe stort kram til dig. Jeg håber alt alt det i har været igennem i de seneste uger betyder, at du bare kan læne dig tilbage og nyde din baby liiiige om lidt <3

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven