Klasseønsker og forældrepli

p5230364

Èn af de allerførste ting vi fik at vide, udover at alt det nye der skulle til at ske formentlig var hårdest for os forældre, var, at det ikke kunne nytte noget at ønske sit barn i klasse med bestemte andre børn, da vi første gang var til informationsmøde på Jens’ kommende skole, hvor han starter i 0.klasse efter sommerferien. Vi fik kærligt men bestemt at vide, at skolen i samråd med børnehaverne gerne ville påtage sig det faglige ansvar, at sammensætte nogle gode klasser, ud fra deres egne kriterier og ikke nødvendigvis ud fra hvem der på forhånd legede godt sammen – eller hvem hvis forældre mente legede godt sammen. At det i virkeligheden kunne være temmeligt kikset hvis Antons mor ringede og bad om at sætte ham i klasse med Karla, når Karlas mor ringede og bad om at skille dem ad.

Skolen kan ikke gøre alle tilfredse og de pointerede på det kraftigste, at vi som forældre, er nødt til at stole på deres faglige vurdering og dømmekraft.

Så det har vi selvfølgelig gjort. Faktisk har vi stadig ikke haft anden kommunikation med skolen end omtalte envejskommunikation til informationsmøderne og jeg tænker, at det er helt fint på nuværende tidspunkt. Det skal nok gå, tænker jeg.

… Samtidig forstår jeg selvfølgelig også, at det ikke er sådan for alle. Som for dén mor, som bliver bekendt med at en mor til et andet barn, som hendes eget barn leger dårligt med, har ønsket at de kommer i klasse sammen, som tilfældet for eksempel er, for den kvinde, som for nogle uger siden sendte et dilemma ind til Damer i Dilemmaer og som nu ligger online. “Karlas mor”, hvis vi skal benævne hende ud fra eksemplet ovenfor.

Det ér skide svært, at skulle slippe (en del af) kontrollen over vores små bitte pus og jeg forstår også godt, at man som forælder har lyst til at sørge for at éns eget barn har de allerbedste forudsætninger, både når det kommer til klassesammensætning, skolegang og alt muligt andet som livet løbende byder dem; jeg er bare ikke sikker på, om det er spor fornuftigt. Måske var det ind i mellem også bedre, at se lidt på fællesskabet og håbe på, at den styrke der uden tvivl kan være at finde dér, er meget større end den svaghed, man måtte have lyst til at gøre sit bedste for at eliminere på forhånd. Måske kan fællesskabet så meget mere, hvis vi bare tænker en lille smule mindre på os selv.

Well, Cecilie, min medpodcaster og jeg er ikke helt enige i podcastepisoden om hvad man bør stille op med de andre børns (pisseirriterende) forældre og med problematikkerne omkring klassesammensætning, men jeg tror nu alligevel på, at man i hvert fald af og til, gør klogt i at klappe kaje og stole på, at det hele nok skal gå. At stole på pædagogernes og lærernes evner i deres faglige arenaer og huske på sin forældrepli, som man måske med rette kunne kalde det, når vi forældre lige skal lære at se ud over egen (avls) næsetip og i stedet værne lidt om fællesskabet. Lyt med HER på iphone og via Podcast Republic på android, hvis I har lyst til at høre mere – og til at blande jer i debatten, som I, som altid, skal være mere end velkomne til i kommentarfeltet.

C’est la fucking vie!

Skriv din kommentar

Kommentarer (18)

  1. Kære Cana. Fantastiske tanker du gør dig i forhold til den nye rolle som mor til at skolebarn – et skridt jeg selv tog for ca. et år siden. Min nyeste udfordring, som nyuddannet lærer og kommende klasselærer i en 1. klasse, tænker jeg at det er vigtigt at lade skole/børnehave lave de klassefordelinger de mener giver den bedste balance i klassen og på årgangen. Prøv og se tiden an – børnene udvikler sig ENORMT meget i løbet af deres første skoleår og mange gange bliver vi forældres fordomme gjort til skamme. Dog er det vigtigt, at vi forældre reagerer, hvis der opstår problematikker – men gør det til klassens lærere – det er dem der står med eleverne til hverdag! Kh. Louise

  2. I mit barnebarns 0.klasse startede man med at alle bør var sammen i 6 uger med alle pædagogerne, som så i fællesskab sammensatte klasserne, det har fungeret fint. Børnene er nu færdige med 3. Kl og begge klasser fungerer.

    1. Det er simpelthen så smart! Hos os er der lavet midlertidige klasser, som så bliver endelige i løbet af september, så vidt jeg har forstået. Det giver også en dejlig tryghed, synes jeg, at vide, at der er mulighed for at skifte, hvis et barn slet ikke trives i den klasse det er havnet i 🙂

  3. Jeg kan kun give skolen ret. Som ”gammel” SFO leder har jeg alt for tit haft forældre der ønskede at Sofus kom i klasse med Ejnar, for han kunne ikke lege med andre. Heller ikke selvom det blev modbevist ved at Søren legede med Stefan og Morten da forældrene ville have ham med hjem. Så stol roligt på pædagoger og læreres faglighed, de vil jeres børns bedste ❤

    1. <3 Jeg tænker også at det kun giver mening at stole på de mennesker der skal passe på vores børn i så mange timer hver dag.

  4. Jeg kan rigtig godt lide dine tanker omkring opstart i skolen – sådan havde keg det også første gang, lod skolen styre hvilke lærer og andre børn hun blev en del af, selvom jeg havde mine forbehold.
    Det skulle jeg ALDRIG have gjort og han nu lært at jeg stoler mere på min egen intuition end autoritet…
    Jeg er nu den forældre der stiller krav til skolen, så frabeder mig ting og er i dialog med skolen omkring dette, da jeg mener det er min opgave som forældre at sikre at mine børn får den bedste start og uddannelse da det er deres fremtid det handler om.
    Jeg frabeder mig de børn der vitterlig ingen opdragelsr har og jeg frabeder mig inkompetente lærer. Jeg er mine børns advokat her i livet ind til de bliver voksne. Mener det er min pligt.
    Der findes heldigvis rigtig gode, søde og kompetentet lærer der gør alt for at vores børn får den bedste uddannelse, men min erfaring med det modsatte har blot lært mig at jeg er nød til at tage konsekvensen hvis skolen ikke lever op til deres ansvar. Og det gør jeg glædelig.
    Ved at jeg kan blive vild upopulær med min holdning, men man lære af skade, så de andre er sendt afsted med krav.

    1. Heidi, jeg kan simpelthent ikke helt forstå din tankegang.. Jo noget af vejen, men at du ved hvordan andres små børn er opdraget, såfor real og på forhånd, det er mig en gåde. Og det virker meget stigmatiserende og curling agtigt. Du kan ikke lade dine børn gå gennemlivet med troen på at ALT er perfekt, eller det kan du jo godt, men så vil de en dag, vågne op, og opdage at verden er en anden.OG på det tidspunkt, vil det måske være for sent at gøre dem rummelige. Rummelige til at håndtere og se at ikke alle kan være perfekte.
      Jeg tager også aktivt stilling til mine børns skoletid, men jeg kan og vil ikke, bede skolen sammesætte en klasse efter MINE ønsker, og udfra hvem JEG vil have som skolekammerater og lærer til mine børn. Tænk hvis alle var sådan… shit nogle børn vi ville sende ud på den anden sige

      1. Melanie, jeg forstår hvad du mener med din kommentar, men jeg er helt vildt enig med Heidi. Da inklusionsbegrebet blev indført i folkeskolerne, medførte det større klasser og flere elever med rigtig mange forskellige behov i samme klasse. Ting som én lærer i hver lektion skal kompensere for. Det er ikke godt for nogen parter, at børn med andre, særlige kaldes det vist, behov, placeres sammen med børn uden særlige behov. Begge børn taber på det. Og det Heidi gør, er et oprør. Hun kalder det “dårligt opdragede” børn, jeg kalder det børn der har brug for lidt mere ro i klassen, lidt flere lærere og lidt kortere lektioner. Og hvis ikke vi, som forældre, siger fra overfor det, gør opmærksom på det og markere os som en del af debatten, så sker der aldrig noget. Det synes jeg ikke er curling, men fornuft. Derudover er der også, synes jeg, en sindssygt god pointe i, at stille krav til sin omverden, og pædagogisk i forhold til børnene – det lærer dem også noget om ansvar, og at man ikke nødvendigvis skal acceptere at noget er på en bestemt måde.

        Jeg synes det bliver farligt at tale om curling, som kommentar til en indlæg om en dreng der skal starte i folkeskole. Her forventes det altså, at forældrene tager en eller anden form for ansvar. Som jeg forstår på Cana, så skulle hun også nok gøre opmærksom på det, hvis hun følte at noget var utilfredsstillende, men det har det jo ikke været endnu. Når voksne, nyuddannede mænd tager deres forældre med til jobsamtaler, så kan vi tale curling. Ikke her. Det synes jeg virkelig ikke.

        1. Åh, det er så svært, for vi vil jo i bund og grund allesammen det bedste for vores børn og jeg forstår godt hvis man, med dårlige erfaringer i bagagen får behov for at beskytte sine børn mere fremadrettet. På den anden side, er det selvfølgelig bare vigtigt at det ikke sker på bekostning af nogle andre og at det ikke bliver på sådan en “mig-før-alle-andre-måde” <3

    2. Kære Heidi.
      Jeg kan godt forstå dig et stykke af vejen.
      Men lad os endelig håbe at det blot er dig der bliver upopulær, og ikke også dine børn.
      Ja det ville være vanvittigt uprofessionelt, men alle er mennesker.
      Så i sidste ende kan din egen holdninger smitte af, og gøre således at ingen vil ‘røre’ dine børn med en ildtang.
      (Altså lige ind til de får en chef/bankrådgiver/læge osv, som er pisse ligeglad med dine sikkert velmenende holdninger).

      I sidste ende skal man også opdrage sine børn til, at tro på egne evner, inklusiv evnen til at begærde sig i en uretfærdig og ufuldstændig verden.

      Lad os håbe du fortsat er en god advokat, men endnu vigtigere en god mor, der støtter dine børn i de knups som verden unægteligt vil give dem en dag.

  5. På mine dødres skole arbejder de med udskudt klassedannelse. Dvs at klasserne først dannes til jul. Der sket meget det første halve år og ens bedste børnehaveven er ikke nødvendigvis ens bedste skoleven.

    1. Det lyder smart! Hos os er der endelig klassedannelse i september, så vidt jeg har forstået 🙂

  6. Jeg synes at det fungerer rigtig godt, at børnene starter i SFO et par måneder før, når de starter i folkeskolen. Af mange grunde, men i forhold til klassedannelse giver det meget. Børnene får leget sig ind på hinanden og nye venskaber opstår. Og man sikrer at man får spredt børnene rigtigt ud. Derudover tager det lige toppen af det kæmpe skift, at de starter i en SFO og lærer de andre børn at kende. Held og lykke med skolestart, det er jo kæmpe stort!

    1. Ja, det virker smart de steder de gør det 🙂 På den skole hvor Jens starter er det dog først SFO fra 1.august 🙂