De sjove spørgsmål om graviditet og fødsel

Nogle spørgsmål (og svar) er simpelthen for sjove til at holde på, og selvom de ikke er spor seriøse eller med det ringeste faglige islæt, så synes jeg stadig de fortjener plads på en jordemoderonsdag. De har i alle tilfælde fået mig til at grine og nu håber jeg, at de kan gøre det samme for jer, for det føles alt andet lige altid dejligt at grine! Det er sågar lige før jeg vil tro, at det er godt for oxytocinniveauet, som jeg har skrevet så meget om i indlægget om at forberede sig på at føde.

sjove spørgsmål om graviditet og fødsel

Bør jeg få et barn, efter 35? 

Nej, 35 børn er nok.

Hvad er den mest pålidelige metode til at afgøre barnets køn?

Fødsel.

Min kone er fem måneder henne og så humørsyg, at hun sommetider grænser til at være direkte irrationel.

… Så hvad var dit spørgsmål?

Hvad er den hyppigste “craving” man får i slutningen af sin graviditet?

At få fødslen overstået.

Hvornår tror du jeg føder?

Når du er absolut udmattet af at have haft veer. Og presseveer.

Min doula fortæller mig, at det ikke er smerte jeg mærker, når jeg skal føde barnet, men derimod et enormt pres mod bækkenbunden. Er det rigtigt?

Ja, det er fuldstændigt som dengang i december 1999, da Peter Tanev sagde, at der ville komme lidt rigeligt vind hen ad aftenen…

Er der noget særligt jeg bør undgå, når jeg skal komme mig ovenpå fødslen?

Graviditet. Bestem selv hvordan.

Vores barn blev født for to uger siden; hvornår kan jeg forvente at min kæreste igen begynder at føle sig – og ikke mindst opføre sig normalt igen?

Når jeres barn flytter hjemmefra.

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Nu ved jeg godt, at det ikke er en brevkasse du har her på domænet, men jeg tillader mig alligevel, at stille et bette spørgsmål. Og det er slet ikke dumt. Tror jeg. Men ikke for de sarte..

    Sagen er den, at jeg har fået min menstruation, for 1. gang siden min fødsel, for 7 mdr. siden. Bloody hell! Den har ikke været savnet. Og apropos bloody, så synes jeg, at der er lidt rigelige mængder blod. Altså, jeg bløder igennem en super plus tampon plus natbind på 1-2 timer. Er det normalt??? Jeg ringede til min læge i dag efter 24 timers blodbad, og sygeplejersken sagde, at eftersom det var syv mdr siden jeg fødte, så skulle jeg jo bløde for alle de mdr. Altså er slimhinden 7 x så tyk. A’hvaffor noget? Er det sandt?
    Har da aldrig hørt om det før. Men f*** hvor er der tarveligt hvis det er sandt. Jeg forbløder jo! Jeg husker selvfølgelig at spise jernpiller, så jeg ikke dejser om.

    1. Argh, det er altså ikke helt rigtigt, at din slimhinde er 7 x tykkere end normalt, da dine hormoner har holdt væksten nede. Med dét sagt er det dog ret almindeligt, at den første menstruation efter fødslen er temmeligt kraftig – og at de kommende også kan være kraftigere end de tidligere har været. Såfremt de meget kraftige blødninger fortsætter, vil jeg anbefale dig, at snakke med din læge om en hormonspiral, da det kan nedsætte blødningsmængden væsentligt, for det lyder jo nærmest invaliderende, dét du har oplevet her.
      KH

      1. Tak fordi du tog dig tid til at svare.
        Jeg har allerede en tid i næste uge, til oplægning af spiral. Jeg håber, at det vil hjælpe. Og jeg håber, at jeg snart stopper det her voldsomme blødning. Det ér nemlig invaliderende. Tør jo ikke gå nogen steder.
        God aften!

    2. Hvor mystisk! Jeg fik også mit efter 7-8 mdr og den var helt normal. Hverken mere eller mindre end der var inden graviditet.
      Jeg synes det lyder lidt som en lille røverhistorie den der

    3. Ej det er løgn. Den sygeplejerske trænger da vist til at opdatere sin viden lidt.. Jeg ventede i over to år på min menstruation – eller ventede og ventede.. Jeg savnede det ikke ligefrem.. Og jeg blødte altså ikke 27 gange så meget som normalt. De første par blødninger var kraftige, men det har normaliseret sig helt.
      Jeg ville nok presse på for en snak med lægen, hvis det bliver ved..

  2. Haha det er Sgu for morsomt. Her kommer lige et guldkorn mere. Jeg er selv gravid og talte med en ung pige på 16 år på mit arbejde som var meget interesseret og spurgte til fødslen osv. Og så fortæller hun mig simpelthen at hun havde hørt at en fødsel gjorde lige så ondt som at miste sin mødom. Der måtte jeg da godt nok skrige af grin. Oh My lord. Hvis min fødsel føles som da min mødom blev taget så er der vist ikke noget st være nervøs for 😂😂😂😂

  3. Haha det er virkelig nogle sjove spørgsmål. Jeg må lige tilføje et guldkorn her. Da jeg selv er gravid talte jeg med en ung pige på 16 år på mit arbejde. Hun var meget interesseret og spurgte ind til fødslen osv. Om jeg er nervøs osv. Og jeg siger at jeg jo godt er klar over at det kommer til at gøre ondt. Så siger hun at hun har hørt at det gør ligeså ondt at føde som at miste sin mødom. Hahaha 😂😂 oh My lord. Hvis min fødsel kommer til at føles som da jeg mistede min mødom har jeg ihvertfald ikke noget at være bange for 😂😂😂😂

  4. 1000 tak for at sætte et smil på mine læber! 🙂

    Jeg er gravid i uge 30, og har en af de dage hvor det bare er rigtig træls at være gravid.

  5. Blev gravid og fik samme terminsdato som min veninde. Alle omkring os spurgte, om det var planlagt. Vi tog lidt pis på folk og sagde, at vi indimellem ringede sammen for at tjekke, om det var nu, det passede bedst at blive gravide ift til æggeløsning og evt oplagte fødselsdage….

  6. Ahaaaa! Ja der er mange sjove og dumme spørgsmål mht. Graviditet og fødsel. Min veninde spurgte ind til hvad jeg gjorde når jeg var ude med baby ift. Mad. Jeg grinte lidt og sagde: jamen jeg har jo altid mad på mig (hentydede til jeg ammede) hun kiggede blot underligt på mig og måtte ud i en længere forklaring før hun fattede det nogenlunde.
    Fik også et god bedring da jeg gik på barsel med min datter😅