mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Burger uden kød – men med saftig bøf!

img_7707 likemeat

Nogle gange er der bare ikke noget som at sætte tænderne i en saftig burger, med blød bolle og masser af velsmag fra gode grøntsager og en god bøf. Heller ikke selvom jeg, når det ikke er alt for besværligt, ikke spiser kød. Den gode bøf kan man nemlig sagtens få, uden at der behøver at være kød involveret. Og nej, jeg henviser altså ikke her til hjemmehakkede linse- eller rødbedebøffer, som måske nok smager dejligt, men som jo ikke smager rigtigt af bøf. Jeg henviser til kødfri alternativer som dem jeg for nyligt har smagt fra LikeMeat og som jeg altså er blevet usædvanligt begejstret for. De smager godt og så kræver de ikke andet end 20 minutter i ovnen, hvilket altså passer mere end bare almindeligt glimrende til det hverdagskaos, der hærger mit hoved i denne tid.

Siden jeg er stoppet med at spise kød, er jeg naturligvis begyndt at udfordre mine smagsløg på alle mulige andre måder, og noget af dét jeg især elsker at eksperimentere med, er burger uden kød. Brød, grøntsager, “bøf” og ost er bare altid en god ide.

img_7706

Eksotisk burger uden kød

Like Meat Juicy Burger

Burgerboller

Haydari (dip lavet på peberfrugt, cremet ost, persille, hvidløg og chili)

Ovnbagt courgette

Revne gulerødder, peberfrugt, rødløg, feta og evt. salat. 

like-meat-burger-nuggets img_7703 img_7705 img_7706

Fordi det er med lidt varierende held, hvor meget jeg kan få mine drenge til at spise, når der er burgere på menuen, havde jeg sammen med bøffer og courgetter smidt et par Veggie Golden Nuggets med i ovnen også og dér må jeg virkelig sige, at jeg blev positivt overrasket. Jeg synes nemlig ofte, når jeg har prøvet forskellige vegetariske alternativer til kylling, at de smager temmeligt fladt og har en underlig konsistens. Disse Golden Nuggets smagte seriøst ligesom jeg husker at nuggets lavet ud af kylling gør – og mine drenge, ja, de opdagede selvfølgelig ingenting. De var helt crispy udenpå og perfekte i biddet indeni og det er bestemt ikke sidste gang vi laver dem herhjemme.

Som det næste vi skal prøve er dog de her Veggie Crispy Schnitzel, som jeg glæder mig usædvanligt meget til. Både fordi LikeMeats nuggets har sat barren højt, men også fordi Wienerschnitzel (den uprætentiøse af slagsen, henne fra grillen) faktisk var min livret i en årerække da jeg var barn. Jeg håber på, at det bliver et kæmpe hit!

img_7713

De fleste af LikeMeats produkter kan købes i Kvickly, Superbrugsen, Irma, Bilka og i Fakta – nogle af dem fast og andre, lidt på rotation, så hold endelig øje med, om ikke der kommer nogle som passer lige nøjagtigt til hvad du bedst kan lide. Af dem jeg har smagt indtil videre kan jeg i hvert fald kun give dem mine varmeste anbefalinger, hvis man gerne vil spise mad som man plejer – bare uden kød.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Kan de steges på en pande eller grill, så de får en stegeskorpe som en rigtig burgerbøf?

    Da vi sidst var i USA talte medierne derovre meget om et nyt kød- og sojafrit produkt, som Bill Gates, ham med alle milliarderne stod bag. Det skulle være og smage præcist som kød, men er rent plantebaseret. Dem gad jeg godt prøve.
    http://beyondmeat.com/

    1. Ja, det kan de sagtens 🙂 Det er lidt hurtigere, men kræver selvfølgelig at man er lidt mere over dem, end når de kommer i ovnen 🙂 Dette gælder i øvrigt både for bøffer, nuggets – og schnitzler 🙂

  2. Men hvad er det så lavet af?
    Jeg har det generelt stramt med noget der giver sig ud for at være noget det ikke er.
    Vi får alt kød fra en lokal bondemand og det lever jeg fint med. Det ved jeg hvor kommer fra og jeg ved hvad det er. Og det er reelt og ærligt.

    1. Hej Carina. Det er ikke noget hokus pokus. Likemeat er lavet af soja, eller ærter, gulerødder og kartofler. Vi har også et økologisk sortiment. Likemeat laves nøjagtigt ligesom man laver pasta, men med lidt ekstra saft og kraft så produktet bliver rigtigt “juicy” og med en super konsistens. I Likemeat er clean label, gluten fri og uden alt muligt kunstigt – soja, vand og naturligt aroma. Der er som at spise afgrøderne fra marken, blot lidt mere “convenient”, og så er det godt for dig, miljøet og alle der elsker god mad. Toke Fonsbøl Direktør Likemeat Nordic

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven