Stjernekigger? Derfor er de sværere at føde

stjernekigger

Inden jeg startede på jordemoderuddannelsen, var jeg overbevist om, at en stjernekigger måtte være et barn, der kom med numsen først – fordi barnets hoved på den måde vender mest mod stjernerne.

Sådan er det ikke.

At barnet er stjernekigger betyder “bare” at barnets ansigt vender fremad i bækkenet, når det roterer ned mod bækken- og skedeudgangen, i stedet for bagud, som er det hyppigste.

Et barnehoved er – ligesom et voksenhoved i øvrigt – ikke helt rundt, men en lille smule aflangt, med den absolut største omkreds på samme sted som en studenterhue ville sidde. Til gengæld er omkredsen, hvis man tager fat omkring barnets baghoved, meget mindre. Derfor kommer baghovedet næsten altid først ned igennem bækkenet og man vil altså aldrig se, at et barn ikke vender hovedet i én eller anden retning på vejen ned igennem bækkenet, da omkredsen “lige på” er større end kvindens bækken og altså umulig at gennemføre. Det er dét man oplever, hvis man under fødslen får at vide at barnet står i en høj lige stand, som I kan læse meget mere om HER.

Når barnet indleder sin lille rejse ned igennem bækkenet vil det have hagen ned mod brystet og ligge sidelæns, således det “kigger til enten højre eller venstre side”. Denne stilling vil de fleste gravide allerede rimeligt tidligt i graviditeten opleve at barnet trives ved at ligge i, hvilket skyldes at det er sådan, der er bedst plads i bækkenet, så barnet ikke bliver unødigt trykket på hovedet. Snedigt, ik’?

Når så fødslen går igang og barnet, i takt med at livmoderen åbner sig, trænger ned igennem bækkenet, vil hovedet rotere en kvart omgang, inden det når bækkenudgangen, hvor barnet altså i de fleste tilfælde vil have nakken peget op mod kvindens skamben, som er den absolut mindst pladskrævende måde barnet kan komme ud på, fordi bækkenet, fuldstændigt ligesom barnehovedet, ikke er helt rundt. Bækkenet er ovalt med den bredeste del fra hofte til hofte i toppen – eller bækkenindgangen, som man på fagsprog kalder det og ovalt med den bredeste del fra forside til bagside (på kvinden) ved bækkenudgangen, hvorfor barnet altså er nødt til at rotere for at kunne komme ud.

I nogle tilfælde vil barnet, når det roterer ned igennem bækkenet, dreje en kvart omgang den anden vej, således barnets ansigt ender med at vende op imod kvindens skamben, hvor der, fordi fleksionen i barnets nakke på dén måde ikke er optimal, vil være lidt mere trangt med pladsen.

Bevares, det er selvfølgelig altid trangt med pladsen, når et barn fødes, forstå mig ret, men sådan rent knogle-mod-knogle-mæssigt, så er det mest hensigtsmæssige altså, at barnet fødes med ansigtet vendt ned mod kvindens haleben. Dermed ikke sagt at det er uladesiggøreligt at føde en stjernekigger; slet ikke. For nogle kvinder er det piece of cake, men i de tilfælde, hvor barnets hoved måske i forvejen er lidt vel stort til kvindens bækken, eller hvis kvindens bækken har nogle bitte små anormaliteter i udformningen, eller barnet ikke bukker hovedet helt ned mod brystet, kan det betyde, at vejen ud bliver meget trang og i nogle tilfælde endda umulig. Heldigvis kan det lykkes for langt de fleste, men fordi barnet, der ender med at være stjernekigger “fylder lidt mere” end et barn der fødes med hovedet helt regelmæssigt indstillet, så tager det typisk lidt – eller meget – længere tid, ligesom det for nogle formentlig også kan opleves som mere smertefuldt.

Man kan desværre ikke sige så meget på forhånd om, hvorvidt et barn vil blive stjernekigger eller ej, fordi det er noget der sker i løbet af den rotation der sker med barnet, når det under fødslen trænger ned igennem bækkenet, men der er alligevel nogle ting man i løbet af graviditeten kan gøre, for at optimere chancerne for en regelmæssig hovedstilling, som det så tørt hedder. Det har jeg skrevet mere om HER.

Det kan være ganske smertefuldt og usandsynligt hårdt at føde et barn, hvor hovedet ikke indstiller sig “ordentligt” i bækkenet, fordi kroppen ikke kan “få lov” til at reagere optimalt på veerne, som i sagens natur ofte bare bliver mere og mere smertefulde i takt med at fødslen skrider frem og kvinden bliver mere udmattet. Derfor er det alfa omega at give kroppen de bedst mulige vilkår, hvoraf bevægelse og foroverbøjninger (eller bedre, knæ-albue-leje) kan nævnes som nogle af de vigtigste. Og så skal man vide, at det sagtens kan lade sig gøre at føde en stjernekigger og at det ikke er spor farligt, omend det kan være en kende mere besværligt.

Læs også: En stjernekigger født derhjemme

Skriv din kommentar

Kommentarer (28)

  1. Har født 3 stk. stjernekiggere, så det må da alt andet lige forbedre statistikken for andre 😉 Bevares, det var da ikke smertefrit, men jeg har altså “kun” fået samme 3 børn, så jeg har ikke rigtigt noget sammenligningsgrundlag 🙂 Jeg fødte ganske udramatisk og naturligt.

    1. Hvor er det dejligt at læse at det har været fuldstændigt udramatisk for dig; det er det heldigvis for rigtigt mange 🙂

  2. Jeg har fået 2 x stjernekigger også, selvom jordemoderen sagde at det ikke var noget der som sådan ville ske igen. Men tænker alligevel det måske er noget med bækkenet? Men altså, jeg har aldrig prøvet andet og ja det gjorde da nas, men de kom da ud. Den sidste herhjemme på sofaen med hardcore koblede veer:-)

    1. Man kunne godt mistænke at der ét eller andet i dit bækken som gør at dine børn har foretrukket at rotere dig om i en stjernekiggerposition, men med en statistik vurderet udelukkende ud fra 2 fødsler kan kom næppe kaldes videnskabelig 😉

  3. Alle mine fire børn har ligget som stjernekiggere, men har drejet sig lige inden de blev født. Det har bare givet nogle mærkelige korte veer og gjort knogle-mod-knogle-ondt. Jeg har ofte tænkt på om jeg mon bare er bygget galt? Siden de har vagt at ligge sådan? Tak for din spændende gannemgang

    1. Hmmm, altså drejet sig ud som regulære hovedstillinger? Det lyder temmeligt atypisk, hvis du – ovenikøbet fire gange – har oplevet at barnet er roteret 180 grader lige inden fødslen. Du må have et superbækken 😀

  4. Min førstefødte var stjernekigger og det var en lang hård fødsel. Han blev taget med kop da hans skuldre også stod skævt og ikke rigtig kunne passere. Udgangen blev for evigt ødelagt for fremtidige børn, så næste kom ud ved planlagt kejsersnit. Og det var jeg glad for. For hun havde også et stort hoved og de havde svært ved at få hende ud ved kejsersnit – så tør slet ikke tænke på hvordan det var gået hvis hun skulle ud af natur udgangen:-)

  5. Min førstefødte er født som stjernekigger. Det var en helt udramatisk fødsel. Han er født med 3 presseveer og jeg fik ingen smertelindrende undervejs, og heller ingen bristninger. Så det kan sagtens lade sig gøre 🙂

  6. Mit første barn var stjernekigger og blev taget med kop. Det var en lang fødsel på 45 timer fra vandet gik til hun var født. Pressefasen varede omkring 2,5 timer og jeg var så udmattet til sidst. Det var en skrækkelig fødsel. Jeg fik alle former for smertelindring. Bistik er det værste jeg har prøvet i mit liv (vil næsten hellere føde), men epidural var en gave ved denne fødsel. Min datter var ikke specielt stor, vejede 3580 gram.

    Dog tror jeg min datter banede vej for min søn, som blev født ved en drømmefødsel 2,5 år senere. Han var en ordentlig basse på 5.270 gram, men blev født helt naturligt uden smertelindring.

    Nummer to var en fødsel fyld med overraskelser, da vi ventede en pige på 4200 gram, men det blev en dreng på 5300 gram 🙂

    Nu er det slut med fødsler for mit vedkommende. Mit bækken er stadig skidt på trods af den mindste er 2,5 år gammel.

  7. Min datter blev født med siden til, altså hverken ‘normal’ eller stjernekigger. Jordemoderen mente, at hun kiggede over mod far, som stod på min højre side.
    Har ikke spekuleret så meget over det, men har du et bud på hvorfor det skete, og om det umiddelbart vil ske igen?
    Det var min 2. fødsel, men storebroderen kom ud normalt.
    Havde desuden en nem fødsel på knap 4 timer.

  8. Mine tvillingepiger var begge stjernekigger. Tv A havde meget svært ved at komme ned i bækken

  9. Min 1 fødte var stjernekigger, og hvis lidt skrå, da de prøvede at få hende roteret, som ikke Løkkes. Det gjorde ekstremt ondt, for hun kunne ikke rigtig komme ud. Så stuen blev fyldt med samtlige folk, jordemor, jordemor studerende( som stod for fødslen) , sygeplejeske, læge osv.. så blev hun lige dirket ud med hjælp af en finger på hver side af hovedet.. og ja mig åben fra 1 til 2 hul.. 1,5 time sygning, ( jordemor ikke tilfreds med studerendes sygning, så den skulle lige laves om).. det var min stjerkigger.. (hun var ekstrem skævt hoved da hun kom ud, troede aldrig det ville blive normalt igen… :0)

  10. Min Nr 2 var stjernekikker. Kan huske følelsen af at han gled op igen hver gang en presseve stoppede. Og så at jeg efter fødslen havde ret så ondt i måsen – nærmest som om at han var kommet den vej ud. Ja ja ved godt at det lyder meget klamt.😶😱

  11. Mit første barn blev født som stjernekigger og det var en sindssyg hård fødsel. Jeg fik ingen presseveer og fødte hende på ren viljestyrke 😄 Hendes far, som tog imod, var lykkelig, for hun kiggede ham lige ind i øjnene, da hun endelig kom ud. Efterfølgende blev jeg syet i 1 time. De tilkaldte deres bedste “syerske” og jeg er efterfølgende meget glad for, at han tog sig god tid og var meget omhyggelig 😊 Nr 2 kom ud på normal vis, og det var en helt anden oplevelse. Min krop kunne ligesom selv bedre følge med og jeg er glad for, at jeg valgte at føde normalt, i stedet for ved planlagtkejsersnit, som jeg i lang tid overvejede.

  12. Min, nu 10 mdr. gamle, stjernekigger endte med at tage nødudgangen ud ved kejsersnit efter 12 timer med pressetrang og veer der kom så hurtigt efter hinanden at der næsten ingen pauser var. 4680 g og stjernekigger, så selvom jeg i øjeblikket var ked af ikke at føde vaginalt tænker jeg at jeg måske til gengæld skulle have brugt lidt tid med at sidde på en badering efterfølgende :S På de 12 timer åbnede jeg mig 6 cm, og kun 1 cm de sidste 4..

  13. Min lille pige og min anden fødsel var stjernekigger. Men en hurtig og nem fødsel til trods. Første ve kl.2.15 og født 5.41 efter pressefase på små 15 min. Det var først da hovedet kom ud og kroppen jordemoder kiggede op og sagde “og i har så fået jer en stjernekigger” 💕 Eneste øv var moderkagen der ikke ville ud og måtte fjernes i op – mon det har noget med stjernerne at gøre?! 😀

  14. Hej Cana.(dit navn jeg nu kan udtale ordenligt, takket værre en skøn popcast👌)
    Jeg fødte min lille skønne stjernekigger for 3 år siden. Avvvvv hvor det gjorde ondt! Hun lå skævt i bækkenet, så de måtte med et lagen ryste hende ned på plads! 44 timer havde jeg veer og fra 22:10-23:26 pressede jeg for fuld smadder, ikk en muskel i min krop havde jeg ikke ondt i. Samt min numse avvv. Heldigvis slap jeg med et enkelt overfladisk sting. 👍 Ved du om der er større sandsynlighed for endnu en stjernekigger når man har født en?
    Håber du har en skøn aften.

  15. Jeg har fødte en skæv stjernekigger første gang og en alm stjernekigger anden gang. Den første var svær at få ud og de prøvede kop og endte med klip fordi pulsen faldt – men hun kom flyvende ud med hoved og krop samtidig og de greb hende som en amerikansk fodbold! 3. grads bristning og klip samtidig 😕 Anden fødsel var hurtig og effektiv uden drama, men også her kom hun flyvende ud med hoved og krop samtidig! 2. grads bristning. Så jeg har et mønster af ar.. Begge fødsler uden smertestillende og hhv. 8 og 3,5 time. Men jeg tænker også der er noget galt i mit bækken når de begge vendte forkert..?
    Tak for en skøn blog, nyder at følge med og at du tager så mange forskellige emner op 😊

  16. Min førstefødte søn blev født med almindelig hovedstilling mens min datter er født som stjernekigger. Fødslen var rimelig hurtig. Gik i gang kl 2 og hun er født kl 9. Hun blev taget med kop og har i dag to ar i sin pande fra koppen fordi den lavede stor sår. Den lille mius havde et kæmpe lilla mærke i panden i de første uger. Fødslen gjorde ikke mere ondt end min første fødsel. Det var ikke særlig hårdt. Fik kun bistik som er en fantastisk opfindelse til lindring (for mig i hverttilfælde. Kan læse at de har været et helvede for andre 😱) Cana gør fødsler af stjernekiggede at man bliver mere presset bagtil mod udgang nr to? Jeg kan læse at en anden skriver om det og jeg synes aldrig helt at jeg har kunnet stramme muskulaturen op igen. Sagt mere direkte. Hvis jeg skal på toilettet og mere end bare tisse så skal jeg helst rimelig hurtigt finde er toilet. Og det er ikke fordi jeg ikke har lavet tusinder af knibeøvelser i alle åbninger 😱😉😊

  17. Min mindste, på nu 6 år, var stjernekigger. Eller rettere han kiggede mod kl 1, i stedet for 12. Det var en god fødsel. Men forløbet bagefter var et mareridt.
    Han endte med at blive hjulpet ud med cup, og jeg bristede næsten totalt. Så fra at være nybagt mor til to, blev jeg hastede ned på op, for at blive syet sammen.
    Tak for en skønn blog. ☺️☺️

  18. Tak for en spændende blog. Jeg fødte en stjernekigger for snart 10 mdr siden. Havde trykketrang i 5 timer før jeg endelig var 10 cm og måtte trykke. Det var benhårdt. Det endte med klip og kop fordi hjertelyden var lav, og baby var meget slap og trak ikke selv vejret da han blev født – men har det godt idag 🙂 . Jeg fik en grad 3b rift, og det har været hårdt efterfølgende. Til samtale med lægen bagefter anbefalte hun mig at få planlagt kejsersnit næste gang. Hvad er din erfaring med at føde vaginalt efter en grad 3b?

  19. Mit tredje barn blev født som stjernekigger for snart et år siden. Hun vejede knap 4200 g, hvilket formentlig også var medvirkende til, at jeg fik en slem 3. grads bristning. Hun blev taget ved hjælp af sugekop og mine veer, som jeg pressede på, selv om jeg havde fået lagt en spinalblokade efter tre timers smertefulde presseveer. Pga. Underkropspræsentation havde jeg fået hende vendt en uges tid inden fødslen – det har formentlig også en betydning. Mine to andre fødsler er gået “nemt” og hurtigt uden smertelindring, så denne her var klart den hårdeste. Nu et år efter mærker jeg næsten intet til bristningen, men de første 3-4 måneder efter fødslen var meget drøje med smertestillende og tre småbørn under 5 år, der kræver action 😀

  20. Min søn lå som stjernekigger lige som pres veerne skulle til at gå i gang, (da der blev monteret den måler i hovedbunden på baby de bruger), men da han havde været meget sur under min ve-storm og sparket imod under hver ve – var han blevet meget træt og faldt i søvn og slappede åbenbart så meget af at han kom til at ligge rigtigt da det var presse tid.

    Min jordmor skulle lige til at sige han var stjernekigger til os, da hun mærkede efter igen og så lå han rigtigt og var faldet i søvn (kunne vi se på målingerne).

    så vi fik først af vide, at han næsten var endt som stjernekigger efter fødslen, af en 4,5 kg meget sovende dreng, som jordmor måtte vække da hun rentgjorde luftveje.
    Den første hun i sin karriere havde taget imod stor snorkende 🙂

  21. Min første fødsel var en fantastisk oplevelse, 4 timer med veer og 8-10 minutter med presseveer, så kom hun flyvende ud til mig- og jeg sagde: at hvis alle fødsler, var sådan kunne jeg føde 100 gange.
    2 gang jeg skulle føde, blev jeg bedt om at komme ind, når mine veer begyndte, for alle forventede en hurtig fødsel – men lillesøster sad skævt i mit bækken og var derudover stjernekigger, føj for en omgang. Har siden måtte nedjustere antallet af fødsler, jeg mente jeg kunne klare – men heldigvis ikke helt afskrækker. ?

  22. Min baby ligger med ryggen i højre side (er 38+5). Jeg har hørt man har større risiko for at føde en stjernekigger da baby roterer med uret grundet livmoderens sammentrækninger og derfor skal længere vej rundt og har mulighed for at stoppe halvvejs og derved blive stjernekigger. Er det korrekt?

    1. Jeg har lige født min anden stjernekigger, der er 2,5 år imellem dem.

      Ved den første havde jeg veer i 4 døgn før hun kom til verden efter 5 kvarters presseveer, det var et langt forløb, hvor jeg var på fødegangen i 1 døgn, jeg ville gerne have født helt uden smertelindring, men endte alligevel med at prøve: ilt, lattergas, karbad, akupunktur, varmedunk, en ryste tur med et klæde, og til sidst fik jeg epidoralblokade, efterfulgt af veedrop, men ud kom hun, helt uden jeg gik i stykker, jeg måtte dog på operationstuen for at få fjernet moderkagen, da den sad umuligt fast.
      Aldrig har jeg været mere udmattet, men set i bakspejlet, så syntes jeg selv at jeg havde en fantastisk fødsel, fordi jeg var med under hele forløbet, jeg blev informeret, jeg fik lov til at vælge om jeg ville prøve adre former for smertelindring, jeg følte at det var min fødsel. Under presseveerne var der 6 forskellige jordemødre tilstede på stuen, og jeg hørte at efterfølgende at der blev snakket om at jeg skulle have været klippet, eller sent til akut kejsersnit. Jeg var så glad for min polske jordemoder, som stod fast på at jeg sagtens kunne klare fødslen selv, jeg følte virkelig at hun læste mig, hun er helt klart grunden til at jeg havde en fantastisk fødsel første gang.

      Anden gang havde jeg veer i 16 timer og en pressefase på 20 min.
      Jeg var på fødegangen i 1,1 time, jeg nåede kun lige at få noget andet tøj på før vandet gik, som en kæmpe vandballon, jeg fik lidt ilt mellem veerne og han endte med at blive taget med kop, som resulterede i at jeg står tilbage med en mild 3 grads bristning, der blev fikset ved operation.
      Jeg er ikke i tvivl om at de har handlet korrekt under min fødsel, jeg savnede bare at blive indraget noget mere, jeg følt slet ikke at det var min fødsel. Jeg syntes at min anden fødsel har været en katastrofe, og set fra en faglig vinkel, ville de fleste nok tænke at den første fødsel var en katastrofe, og nr 2 var fantastisk.

      Jeg skal til efterfødselssamtale om en uge, for at få kortlagt min fødsel, og besvaret alle mine spørgsmål.

  23. 1 stjernekigger født her. Endte med en grad 4. Da hun blev ved med at smutte ind. 1 cup. Faldt af et par gange. Fik hende ud med kompresser Cuppen. ??????