mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Status på livet som græsenke

img_6940

Der er nu gået lidt over 6 døgn siden vi satte Thomas af i drop-off banen ud for terminal 2 i Kastrup Lufthavn og det er, sådan helt overordnet, gået godt.

Hverdagene i denne uger fløjet afsted, drengene har det fleste dage været søde, både ved hinanden og ved mig og hvis man bare lige ser bort fra at Peter, siden han smed sutten for to uger siden, er vågnet konsekvent før klokken seks, ja, så har det nærmest været a walk in the park. Sådan set også rent bogstaveligt, hvor vi har besøgt særligt Classens Have en del i den forgange uge, fordi den er så god så god at cykle i. For drengene, forstås, imens jeg har siddet på en bænk og lyttet til én af de gode bøger jeg er igang med.

Alligevel har der manglet noget. Aftenselskabet.

Faktisk har jeg været alene (sammen med sovende børn) hver eneste aften fra søndag og indtil i går, hvor jeg pludselig fik nok af ensomheden. Jeg blev kvalt af mit eget selskab og jeg pakkede derfor drengene i bilen, med hver deres lille slikpose og Disney Sjov på en iPad imellem forsæderne og kørte afsted mod Sønderjylland, hvor vi landede hos min mor i går aftes.

Det er selvfølgelig allermest min egen skyld, at jeg har været alene, men jeg har på én eller anden mærkelig måde ikke lige haft det store overskud til at ringe efter en veninde hverken den ene eller den anden dag og pludselig, ja, så er dagene bare fløjet forbi, imens jeg pludselig fik en følelse af at have brugt lidt for meget tid med hovedet oppe i egen bagdel, med selvsamme placeret lidt rigeligt tungt i sofaen every fucking night.

Jeg mistænker at mit absolut manglende overskud til andet end mine børn, handler om, at jeg lige nu både kæmper for at få alle brikkerne til at falde på plads med min bog, så der forhåbentlig ikke kommer til at gå aaaaalt for længe inden den rammer hylderne (for eksempel er det åbenbart ikke så lige til at lave en forside, som både min redaktør og jeg er tilfreds med), samtidig med at jeg står overfor en større make-over af bloggen her, fordi jeg efter 2,5 års god og tro tjeneste har sagt op hos Bloggers Delight.

Det er to relativt store ting, som formentlig begge to kommer til at have en temmeligt stor betydning for mig og min fremtid – og som for fanden allerhelst skal gøres så godt som muligt. Og altså, hvorend jeg gerne ville kende guldkornene til at gøre det hele rigtigt, så må jeg også bare erkende, at jeg jo bare er en jordemoder fra Sønderjylland, som altså aldrig nogensinde har lært noget om hverken at skrive blogs eller bøger.

Til gengæld ved jeg, at det var en fremragende idé at køre til Sønderjylland. Mine drenge har leget ude, inde, oppe og nede, imens jeg har drukket kaffe med min mor og min bror og snakket om sommerferie. Og i aften skal jeg ud til en veninde, som jeg ikke har set i hundrede og jeg mistænker at det bliver helt vildt hyggeligt!

Overskuddet skal nok komme tilbage og den slags har det heldigvis med at avle på sig selv, så det skal nok gå det hele og på onsdag er Thomas hjemme igen og solen skinner jo, for pokker. Lige ned i mit halvfulde glas.

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Hej sødeste Cana
    Er sikker på at grunden til din blog er blevet så lækker er fordi du netop ikke er “uddannet’ i at blogge men gør det med hjertet og ikke hovedet som en vane jo desværre bliver !!
    Og bogen er jeg sikker på bliver fantastisk også fordi den er skrevet med hjerte og erfaring istedet for ‘uddannelse’ ❤❤❤

  2. ÅHH, jeg kender til fulde følelsen af følelsesløs bagdel efter for lang tids kontakt med sofaen.
    Jeg er den lykkelige mor til tre søde lopper, jeg er sygeplejerske og gift med den sødeste sømand syd for Limfjorden. Som – også kommer hjem onsdag efter 5 uger på havet.
    Når alle er puttet og jeg har gjort klar til næste dag – så når jeg sjældent andet end sofa og forhåbentligt krimi på tv.
    Jeg har verdens skønneste veninder, men når vi er alene hjemme orker jeg sjældent telefonsnak eller andet – og håber på en SMS er nok.
    Og det ville det jo ikke være, hvis ikke mine veninder er så søde og accepterer, at jeg i uger af gangen er ret ukontaktbar. MEN når sømanden er hjemme, og jeg har fået kysset ham – så suser jeg ud af døren og forsøger at indhente det hele på 5 uger.
    Ind i mellem suser jeg også hjem til min mor i Nordjylland eller min bror på hans gård, og slapper heeeeelt af. Man bliver sjovt nok aldrig for gammel til moderlig omsorg (eller broderlig) 😊.
    Og ps – selvom jeg ikke når cafe besøg og veninde hygge, så er det ikke mindre hyggeligt at læse om – at du gør. Samtidig med du nyder din familie. Du skriver meget ærligt og varmt.

    1. Kæft hvor er du sej. Og sød. Og garanteret en mega god veninde, uanset hvilken uge det er.

  3. Hmm… har sneglcille ikke også sagt op hos bloggers delight? Er i ved at starte noget ligende selv. Kan man det… gør i det😊

  4. At ‘vende hjem’ giver altid mig lidt ekstra på overskudskontoen – også selvom det kun er cirka 10 km fra min hoveddør, og at det kun er for en kort bemærkning (:

    – Kit

  5. Åh smukke. Du gær det hele præcis efter min bog😉 hvis min mor levede, ville jeg osse pakke mine unger og køre derhen. Derhen = HJEM❤️
    Tror ikke man skal bruge så meget hjerneenergi på at tænke på, om det er rigtigt eller forkert. Men bare gære det som føles rigtigt ❤️❤️❤️
    Sidder i Malaga, Spanien, på Montebello. Et genoptræningssted for os, som har fået nye hofter og har haft tumorer i knæet, og idag er 1. uge af 3. Og jeg S A V N E R😭 Men ligeså stort savner er, ligeså stor bliver gensynsglæden❤️

    Live U’r blog❤️❤️❤️❤️❤️

    1. Årh for fanden, det stikker i hjertet at læse din kommentar! Jeg håber at dit genoptræningsforløb kommer til at give gode, gode, gode resultater ❤️

  6. Fest vil jeg sige tak for mange gode grin, eftertænksomme og alvorlige stunder i dit selskab. Det bliver ikke nemt og finde en der kan fylde den plads. Jeg er selv græsenke 120 (minst) om året og er p.t med på en af min mands mange rejser. En rejse der varer 3 år. Jeg har delt min familie i to og har nydt at læse om dine eventyr. Ensomhed er hverdag hos mig og jeg suger alt til mig fra dk. Veninder får man ikke bare i etfremmede lang så der er dejligt og lidt midunderligt at læse om dine. Buhu jeg har selv valgt det og elsker dette land men jeg kommer sku til at savne dine eventyr.
    PS! Har startet min egen blog om alle tanker..

    1. Jeg kommer heldigvis til at blogge præcis som jeg plejer – bare ikke i stald hos Bloggers Delight 🙂 For mig er det ennåde stor, svær og vigtig beslutning, men for jer betyder det forhåbentligt ikke andet, end at min blog forhåbentligt bliver meget pænere, rent visuelt 🙂

  7. Hej Cana.
    Du er så sej, elsker at følge med hos dig.
    Hvor og hvem skal du i stedet blogge hos fremover? 🙂

  8. Jeg er også græsenke (og alenemor) lige nu. Det kommer altid bag på mig, hvor hurtigt tiden egentlig går, til trods for at jeg stort set ikke når andet end at holde både mig selv og afkommet i live og huset nogenlunde beboeligt… 😊

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven