mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Når naboen knalder

naboen knalder

Du skimter det ud af øjenkrogen og vender intuitivt hovedet imod det. Er det virkelig dét du tror? Det tager dig ikke mere end et par sekunder at fatte, hvad der foregår. Dine naboer – eller genboer, måske rettere – knalder til fuldt skue for dig og alle øvrige interesserede, der måtte komme forbi deres vindue.

Hvad fanden gør man? Skal man glo? Eller kan man overhovedet lade være, selvom man godt véd at det er forkert?

Jeg har – heldigvis og desværre – aldrig selv stået i dét dilemma, men jeg mistænker at jeg, hvis det var en engangsforseelse (eller -fornøjelse, om man vil) ville jeg nok have virkeligt meget optur over det. Jeg ville fnise, grine og ringe til mine veninder og berette om det vanvittige syn der udspiller sig lige udenfor mit vindue, hvis jeg var alene hjemme. Hvis mine børn sad i stue med mig og så det samme, ville jeg nok nærmere krybe i et hul på størrelse med noget der primært var indrettet til mus.

Ikke fordi det behøver at være farligt at tale om sex med sine børn, som jeg engang – helt uplanlagt – gjorde med min førstefødte, men jeg tænker alligevel at den direkte konfrontation, ville være usædvanligt svær at forklare sig ud af, på en letspiselig måde for mennesker på to og fem år.

Hvis det derimod var en ongoing affære (so to speak) ville jeg nok have det mere end bare almindeligt stramt med det og netop dét er, hvad en lytter af min og Cecilies podcast, Damer i Dilemmaer, står overfor. For hvad gør man egentlig, når man kontinuerligt kan se at naboen knalder? Et forhåbentligt usædvanligt, men ikke desto mindre ganske interessant dilemma, som vi altså har taget op i den seneste episode, som I kan finde lige HER eller via fx Podcast Republic, hvis I lytter med via android.

I skal som altid være mere end velkomne til at komme med jeres indspark, enten i kommentarfeltet her eller på vores facebookside, Damer i Dilemmaer.

… Og skulle vi så ikke lige slutte den af med en afstemning, for at få en fornemmelse af, hvor udbredt det egentlig er, det her med at se det, når naboen knalder? Jeg kan ingenlunde lade være med at tænke på Ugly Naked Guy fra F.R.I.E.N.D.S….

Skriv din kommentar

Kommentarer (25)

  1. Vi overvejede i vores gamle lejlighed om man kunne tillade sig at lægge et gardinkatalog i genboernes postkasse 😂 Men vi kunne trods alt trække vores egne gardiner for, i modsætning til lejligheden vi boede i før, hvor det var lyden fra de daværende genboers sexliv der kunne gennemtrænge vores lukkede vinduer…

  2. Der findes en utrolig smuk historie, som starter med det samme: en kvinde bliver konstant konfronteret med naboernes sexliv. Men historien tager en drejning og udvikler sig, til noget stort og smukt og tragisk. Det er et podcast og det hedder “the Living room”, jeg faldt over det helt tilfældigt, men det har siddet fast i mig lige siden.
    – er forresten meget glad for at følge med på din blog ❤️

  3. Jeg har ikke set min nabo knalde, men jeg har til gengæld hørt min underbo knalde (nok 100 gange), og er simpelhen ved at gå ud af mit gode skind når det sker. Vi bor i en gammel bygning, så her er ufatteligt højlydt, plus hun er en skriger. Hvad endnu værre er, at man kan hører klaske lydene også, når de giver den rigtig gas 😷

    Det var ikke skide fedt, at have mine forældre på besøg til aftensmad og hun så gik i gang nedenunder. Kæft, så akavet 🙄

  4. Jeg har aldrig set naboer knalde, men på et tidspunkt boede der 4 gymnasiepiger i lejligheden ved siden af min. Hende der havde værelse på den anden side af min sofa gik ofte til den med kæresten – så meget at jeg måtte gå i seng for at kunne høre mig selv tænke.
    På et tidspunkt begyndte en af pigerne som afløser på mit arbejde. Jeg fortalte at der var ret lydt hvor vi boede, og derefter hørte jeg aldrig en lyd derindefra igen 😉

  5. For 25 år siden boede jeg med min exmand på Nørrebro. En skøn morgen opdagede han, at to piger havde sex overfor… for åbne vinduer og uden gardinerne trukket for. Han var dybt fascineret 😂 og kaldte på mig. Måtte konstatere det ikke havde min store interesse 😂. Det grinte vi godt af bagefter…

  6. Jeg har oplevet det flere gange. Første gang var på Nørrebro, hvor en genbo lagde ud med at være højlydt med åbne vinduer. Så med gardinet trukket fra, og til sidst blev sengen rykket hen foran vinduet og lyset tændt (og gardinet fra). Den dag lokkede jeg min kæreste til at gå over og ringe på, for at jeg kunne stå og more mig over at se dem blive afbrudt og febrilske.

    Senere boede jeg et andet sted, hvor underboerne var højlydte, og hvor jeg måtte forklare min overnattende mormor, at det altså ikke var fordi de sloges, at de skreg.

    Jeg synes, der er stor forskel på, om folk larmer lidt, fordi det er dejligt – og det KAN jo altså høres, når man bor tæt, og husene er gamle – og så på dem, hvor det, at de kan ses og høre, virker til at være et ekstra krydderi, som vi andre ufrivilligt drysser over.

  7. Vi har aldrig set nabo/genbo knalde, men da vi boede i den tidligere lejlighed (som var MEGET lyt) fik vi hørt en del, på en skriger, med skiftende kærester og som var alenemor (hvor fik hun dog tiden fra?). I dag kan jeg godt se at det var herligt at hun havde gang i kærligheden og ikke stod stille, absolut. Men når man ligger i sin seng, med sin nyfødte ved siden og en trængende kæreste, som kigger misundeligt imod loftet, så under man altså ikke overboen et skrald (eller 4).

    1. Ååååårh nej, det var dog også det værst tænkelige tidspunkt med meget “aktive” naboer 😀

  8. Har aldrig set naboer knalde eller noget, men for en 17-18 år siden var jeg ude for at aflevere reklamer med min bror, knap to år ældre end jeg. Vi kom til et hus hvor der blev dyrket ret hed elskov, for åbne vinduer. Som de 12-14 årige vi var, fnisede vi – til sidst ret højt, og larmede lidt ekstra med postkassen. Der blev stille indenfor 😀

  9. Hej søde Cana & Cecilie
    Tusind tak for et sjovt og underholdende podcast!:-)
    Blir lige nød til at kommentere på jeres pølsesnak😂😂 ALLE i Jylland(og sikkert også andre steder!?) der ejer en grill spiser pølser hele grillsæsonen. Tror faktisk der er færre i mudtjylland, som spiser vegetariske end pølser😂😂 og jeg bor altså i en større by (og ikke vest på)😊 Jeg spiser ikke specielt mange pølser eller traditionel dansk mad for den sags skyld, men ingen sommer (eller stadion) uden grillpølse, og synes det er vildt sjovt, at særligt Cecilie undrede sig over hvem der spiser pølser😂😂 sådan er vi så forskellige – og alligevel ret ens😃👍🏼

    1. Præciiiiiis! Jeg undrede mig også virkelig over, at hun syntes det var så unormalt at spise pølser, ha ha!!

  10. Åh ja.. Boede i Vanløse, Kbh, hvor mine genboer ofte knaldede for åbne vinduer. Helt slemt var det, når hun gav ham et blæs på altanen. “mor, hvad laver damen?”spurgte min dengang 4 årige knægt.
    Kan ikke lige huske, hvad jeg svarede.
    Nabo i anden kbh’sk bydel, så ofte porno på væghængt tv med lyden på MAX.
    Ren hygge.. not

    1. Ha ha ha, ej for fanden, så må de sgu da sørge for et ordentligt rækværk, så man ikke kan kigge ind på deres altan 😀

  11. Da jeg boede i Sydney, havde jeg en “ugly naked guy” som genbo. Han var dog udemærket klar over at jeg ku se ham valse nøgen rundt, så det hændte at han stod helt splitter hans jørgen på hans sofa så jeg rigtig ku se det hele 😂 Havde nogen gange på fornemmelsen han bare ventede på jeg stod på min lille altan for at ryge så han ku vise sig frem 😂

  12. Ikke en nabo, men min mand og jeg var på ferie og opdagede at et par, på hotellet overfor os, havde sex for åben altandør. Det grinede vi af! Det opdagede de så og kom så helt ud på altanen og fortsatte akten.. SÅ blev det sgu akavet. Det var åbenbart meningen man skulle se.

  13. Boede på et tidspunkt i en ungdomsbolig, indrettet så man deltes om trinett-køkken og bad med en over eller underbo. (Gammel trelænget gård der var ombygget med små 12 sådanne ‘opgange’). Da jeg flyttede ind på første-salen boede der en pige (og meget tit hendes kæreste) i stuen. Og, let’s face it, der vr lydt. Så i en overgang var min discman en god ven når der skulle soves. En nat vågnede jeg ved at der blev banket på hendes værelses-dør, mere og mere febrilsk. Han havde åbenbart været på toilettet, og så havde hun låst døren efter ham! Det nåede et punkt, hvor jeg ikke gad høre mere på ‘Åh, kom nu, Randi, åben døren…’,’bank,bank,bank’, så jeg rømmede mig eftertrykkeligt. Der blev helt stille i 10 sekunder, så lød det ‘Randi, RANDI, åben døren, Johanne kan høre os!!!!’ Efter den nat blev der markant mere stille når jeg var hjemme…..

  14. jeg har ikke set det men hørt det og dagen efter snakker jeg så med naboen som om der intet var sket ja han ved ikke hvor højt det lyder og jeg siger det ikke jeg ser kun billeder når jeg høre lyde og krummer tæer …

  15. Se nej, men høre. Jeg kan fortælle helt præcist hvornår, hvor og hvordan min tidligere overbos datter blev undfanget. :S

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven