mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Karmadrænage og spørgerunde

Det var dog lige godt utroligt, tænkte jeg, da beskeden tikkede ind på min telefon. Det var en fremmed kvinde som havde skrevet til mig på Facebook, at hun altså havde fundet mit dankort og nu gerne ville aflevere det tilbage. Tænk, at der findes så søde mennesker derude, som gør den slags! Jeg skrev selvfølgelig fluks til hende hvor jeg kunne hente kortet og det skulle så vise sig, at vi rent faktisk – siden i fredags hvor hun flyttede ind i sin nye lejlighed – deler gård! Ja, sgu!

Jeg haltede til blomsterhandleren og tilbage igen og fik mine nøgler og en vidst nok lidt akavet samtale ud af det – og så lovede jeg at give et glas vin, når det bliver bare en lille smule lunere i vejret, som den mindste lille tak for hendes indsats og ikke mindst ærlighed. Jeg mener, hun kunne jo så let som ingenting have scoret sig en ny garderobe fra både Boozt, Zalando og Asos, hvor jeg selv plejer at lægge en god del af min månedsløn, for mine penge og i stedet sendte hun mig en besked.

Dét er fand’me god karma. Til gengæld, er jeg åbenbart nu ved at løbe tør. I hvert fald har jeg glemt mine nøgler hjemme i lejligheden, hvor jeg lynbørgehurtigt smuttede fra i morges, for at nå at komme forbi åben konsultation hos min nye og i øvrigt helt fantastiske læge i Charlottenlund. Og Thomas er for længst taget afsted og skal spille intet mindre end fem koncerter resten af dagen. Og jeg kan hverken holde ud at sidde, gå eller stå med mit møgbækken. 

Heldigvis har jeg bilnøgle, pung og mobil og en reservenøgle til andedammen, hvor jeg lige nu har plantet mig med en kop kaffe og det nyeste “vores børn” som de så venligt havde sendt til mig og så tænker jeg på, om ikke vi skal lave en lille live-spørgerunde? For ærligt talt, så er jeg ikke god til at sidde stille, men på lægens kraftige anbefalinger bliver jeg vidst nødt til det og jeg har trods alt også købt hindbærsnitter, som smager bedst, med røveren plantet i sofaen imens man spiser dem og så kunne det da være hyggeligt at svare på nogle random spørgsmål fra jer imens!

I må selvfølgelig spørge mig om lige hvad I har Lyst til, men for at give jer lidt inspiration kan jeg indledningsvist berette at jeg helst drikker letmælk i min kaffe, at det kommer til at koste mig 178 kroner at parkere her ved andedammen, hvis jeg bliver helt indtil klokken 14.10 og at jeg elsker alle mine glimmerstrømper, bortset fra dem jeg har på i dag, fordi de er hvide og fordi jeg kan aldrig holde hvide strømper andet end gullige.

img_6516

Skriv din kommentar

Kommentarer (30)

    1. Det bedste har uden tvivl været børnene og alt det de har lært mig så relativt tidligt i mit liv. At jeg får lov til at “blive voksen” fuld af den vilde kærlighed jeg oplever til og fra mine drenge. Det sværeste har været, at jeg har været meget ensom. Jeg har følt mig alene, fordi de fleste af mine veninder endnu ikke havde fået børn, da jeg gjorde. Jeg ville have elsket hvis vi allesammen havde fået børn på samme tid, til gengæld synes jeg det er megadejligt nu, at jeg har veninder som er vidt forskellige steder i livet 🙂

  1. Hvordan har det været at gå fra stort hus til mindre kvm i byen? Og fungerer det at være en familie på 4 på de der 80-90 kvm?

    1. Jeg synes mest af alt det har været dejligt! Selvom jeg af og til savner det store hus, udsigten og haven, så er vi bare ikke “stort-hus-typerne”. Jeg savner dog at have plads til mange gæster! Det fungerer helt fint med pladsen i vores lejlighed nu, omend det nok var mere optimalt med liiiidt mere plads 🙂

  2. Forleden drømte jeg at jeg mødte dig og Thomas. Vi snakkede om min skod fødsel af min datter, og jeg inviterede dig med til min næste fødsel for at du kunne hjælpe med at gøre den bedre. Nu er jeg godt nok ikke gravid, men mon det er et tegn på at du skal med når det engang lykkes? 😉

    1. Ha ha, hvis vi kan planlægge at du føder i kontortiden, så har vi en aftale 🙂

      1. Jeg skal gøre mit bedste 😉 Og i skal selvfølgelig også liiiige være i det nordjyske på tidspunktet 😉 Oooog jeg skal vist også lige være gravid først. Førstefødte tog knap 6 år at producere – med fantastisk videnskabelig hjælp <3 Så regner ikke med det bliver i år jeg hidkalder dig 😀

  3. Jeg vil sende dig en venlig tanke, om lidt når jeg hører din skønne mand synge på torvet i Faxe 😃
    God dag, og pas nu på det skøre bækken ☀️

  4. Hej Cana. Jeg følger din blog med stor begejstring og interesse. Jeg har et spørgsmål i forhold til fødsel. Jeg har født ved kejsersnit her for 3 måneder side. Forud har jeg haft veer on and off i fem døgn, fik taget mit vand og ve
    – stimulrende drop, uden at åbne mig mere en 3 centimeter. Hermed tænker jeg om man kan have et

  5. Hej Cana. Jeg følger din blog med stor begejstring og interesse. Jeg har et spørgsmål i forhold til fødsel. Jeg har født ved kejsersnit her for 3 måneder side. Forud har jeg haft veer on and off i fem døgn, fik taget mit vand og ve
    – stimulrende drop, uden at åbne mig mere en 3 centimeter. Hermed tænker jeg om man kan have et for lille bækken til at føde?

    1. Hej Christina,
      Ja, det kan man faktisk godt. Det er ret sjældent med et bækken der er for lille, men til gengæld ses af og til nogle anormaliteter i bækkenet som gør, at det kan være svært for barnet at trænge ordentligt ned. Hvis lægerne mistænker det, vil de måle det ved kejsersnittet, så medmindre du har hørt noget, så tror jeg ikke man har mistænkt det.

  6. Nu har du før haft focus på tabuet menstruation så jeg tænkte om du kunne være frisk på at teste moderne stofbind ?

    1. Ha ha ha, jeg ved ikke så meget om det, men det kunne jeg måske sagtens – især hvis det er miljørigtigt!

      1. Det er totalt miljøvenlig både for det miljø vi bor i og for det miljø i trusserne 😊 Moderne stofbind er noget alle burde unde sig selv 😊 Jeg sender dig lige en mail med info senere 😊

  7. Hej Cana.
    Er det ikke enormt grænseoverskridende. At vi er så mange der føler at vi kender dig og ved rigtig meget om dig, uden du ved en pind om os? Jeg havde selv overvejet om jeg skulle starte lidt blog. Men kan mærke at jeg er for privat.

    1. Hej Mona,
      Faktisk, nej. Jeg synes ikke det er spor grænseoverskridende, men tværtimod rigtigt dejligt, omend det selvfølgelig ville være endnu mere dejligt, hvis jeg også kendte jer, sådan rigtigt. Derfor drømmer jeg om at tage på en danmarkstur på et tidspunkt, så jeg kan få hilst på – og krammet – en hel masse af jer. Jeg er nemlig overbevist om at I allesammen er nogle umanerligt dejlige mennesker <3

  8. Hej Cana.
    Jeg har et spørgsmål til det der med ikke at spise kød. Jeg ville helt vildt gerne have nogle flere kødfrie dage her hjemme (pt har vi en-to om ugen), men synes det er vildt svært at gå fra kød hver dag til at skulle finde på aftensmad uden kød. Altså vi spiser ikke gigantiske mængder af kød, men jeg synes bare at den der umami-smag som kommer fra kød er nærmest uundværlig hvis man skal få ting til at smage af noget, så vi spiser kød som tilbehør og som smagsgiver i retter. Jeg tænker at du også på et tidspunkt har skulle lave den overgang, altså fra at lave mad med kød til at skulle finde på nye lækre opskrifter uden kød, men hvordan gjorde du det og var det svært? Håber der kommer flere opskrifter fra dig nu hvor du har fået nyt og lækkert køkken 🙂

  9. Vi overvejer ind imellem at flytte fra Nordjylland til København, hvor vores børn og børnebørn bor, men forskellen i boligpriser bekymrer os.
    Var I heldige at løbe ind i en ok billig andelslejlighed, kendte I nogen, der kendte nogen, eller hvordan klarede I skiftet?
    Jeg følger din blok med stor glæde, selv om du er yngre end begge mine børn:-)
    Du er skøn Cana!

    1. Hvor er du bare sød! Tak 🙂
      Vi var bare helt vildt heldige, tror jeg! Vi faldt over en andel, som vi købte allerede inden jeg havde set den, fordi det bare var et godt tilbud. Men altså, med det sagt, sidder vi nærmest for det samme i vores 84m2 i København som i 250 m2 luksushus i Broager :-/

  10. Hej Cana 🙂 Først og fremmest: God bedring med bækkenet. Dernæst er lille tip: Gode vegetariske/veganske retter på bosh.tv – tilmed med de skønneste, små videoer til. Og så vil jeg lige høre – for at gøre mit indlæg til ét stort sammensurium: Jeg har født vort tredje barn for godt fire mdr siden. Fik mens ca 7 uger efter. Og har ikke haft den siden. Er det normalt? Har vist en lille rest moderkage, der sidder tilbage (tjekket hos gyn). Mon det kan drille cyklus? Kærlige hilsner Maj

    1. Tak for tips! Jeg satser og håber også på masser af inspiration når Maria fra vanløseblues.dk starter i Andedammen 🙂 I forhold til dit spørgsmål så virker det faktisk mest plausibelt for mig – i hvert fald hvis du ammer – at din “menstruation” 7 uger efter fødslen, ikke var en rigtig menstruation, men den lille rest moderkage, der skabte blødningen og at det er derfor du ikke har blødt siden, men mon ikke din gynækolog kan sige en hel masse mere præcist om det? 🙂 Jeg formoder at en evt rest af moderkagen skal fjernes manuelt hvis den ikke bliver “skyllet ud” med blødningen, når menstrautionen kommer, af sig selv.

  11. Goddag! Jeg er totalt fan af, at du skriver en bog om alt det EFTER fødslen. Sådan en bog mangler! Min fødsel for ca. et halvt år siden blev nemlig helt anderledes end forventet, netop fordi det ikke BARE var en enkeltstående begivenhed. Jeg fik en stor bristning, som skulle hele i lang tid efter, og jeg har stadig gener den dag i dag. Så på den måde er min fødsel ikke et afsluttet kapitel, sådan som jeg havde troet. Egentlig vil jeg bare spørge dig, om (store) bristninger er et emne, der har været oppe på din blog før, fx i en fødselsberetning? Jeg overvejer nemlig selv at skrive om min fødsel og tiden efter, både for min egen og andre i samme situations skyld.

    Tak for en god blog 🙂

    1. Hej Signe,
      Hvor dejligt at du også synes bogen er en god ide! Jeg kan faktisk ikke mindes at have skrevet noget om større bristninger, så hvis du har lyst, må du meget gerne skrive din beretning ned og sende den til mig på mail: cana@mortilto.dk 🙂

    1. Hej Emma,
      Jeg regner ikke med at skulle have flere børn, så det ved jeg faktisk ikke 🙂 Vi har tidligere haft navne som Bobby, Marvin, Pippi og Kirsten på vores lister (vi kendte ikke kønnet på forhånd med drengene) 🙂

  12. Nu nåede jeg ikke at skrive indenfor “spørge runde tiden” men giver det er skud alligevel 😉 Jeg er førstegangs gravid med termin om 7 uger og tankerne kredser naturligvis om fødslen. Har du skrevet noget om dine bedste råd til at forberede sig på fødslen? Her tænker jeg alt fra træning af fødselsstillinger, vejrtrækning, massage af mellemkødet, hindbærblad te osv.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven