mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #20

img_7103 ikke-navngivet-5

… Hvor vanvittigt det er, at jeg efter tre gange i de kyndigste osteopathænder ikke længere har ondt i bækkenet. Eller i nakken for den sags skyld, som hun opdagede at jeg havde.

… At behandlere der selv afslutter et forløb, er mine yndlings, fordi jeg er typen der ellers har svært ved at sige stop og ender med at bruge alt for mange penge på noget jeg ret beset ikke har brug for. Eller råd til.

… At mit udslæt faktisk også er ved at være helt væk.

… At sidstnævnte nok ikke kan tilskrives min mirakelmager osteopat, selvom hun godt nok kan meget.

… Om så ikke jeg burde fejre mit smørbløde bækken med en ny kjole. Denne her, for eksempel.

… Hvor praktisk det er med lange kjoler, når man er typen der ikke orker at barbere ben hver dag.

… At jeg virkelig godt gad at have en anledning til at trække i en sag som denne her, som udover at være helt vildt festlig også efterlader masser af plads til kage!

… At jeg faktisk også, som en anden skrev som en kommentar på facebook til indlægget HER, har fået ret god parkeringskarma, nu hvor jeg har lært reglen om, at jeg bare skal tro på det. Også selvom jeg altså ikke synger en sang.

… Hvornår og hvordan det er sket, at skoletasker er blevet så røvdyre?! Jeg købte skoletaske med Jens forleden og kom af med mere end 1.000 kroner. For en stoftaske. Med (ret grimt) print på. Okay, det var så inklusive gymnastiktaske og penalhus, som jeg selvfølgelig tilkøbte, men helt ærligt. Tusinde kroner! For en taske, der med garanti skal skiftes ud om ét år. Tsk!

… Om I også kender de dage, hvor man har mest lyst til at beskære billeder af én selv, som jeg har gjort ovenfor? #hejmenstruation

… Om jeg er den eneste som ikke glæder mig til den nye sæson af House Of Cards? Måske var det fordi jeg var gravid da jeg forsøgte mig med at se den, men jeg faldt simpelthen i søvn i hvert evig eneste afsnit.

… At jeg faktisk aldrig ser særligt meget tv om sommeren, hvorfor jeg vel egentlig bare kan glæde mig over, at jeg ikke er med på HOC-vognen.

… At jeg i øvrigt heller ikke forstår Tour De France. Eller altså, at nogen gider at sidde inde hver eneste dag henover sommeren og se det. Frankrig forstår jeg godt.

… At jeg godt gad til Frankrig snart. Eller bare lidt på landet. I solskin, selvfølgelig.

… Hvor mange gange i løbet af sommeren jeg rent faktisk ville få brugt et kolonihavehus, hvis jeg nu – rent hypotetisk, selvfølgelig – købte ét?

… At jeg selvklart skulle have lidt rabat på dét der hypotetiske kolonihavehus. Så der også kunne være til et nyt køkken og en trampolin til børnene. Og en taske til næste års skoleår.

Skriv din kommentar

Kommentarer (26)

  1. Jeg må åbenbart have et meget forskruet syn på penge, for jeg synes da, at 1000 kroner for taske, gymnastiktaske og penalhus er relativt billigt.🙈💗

  2. Vi købte sidste år model i skole taske og penalhus , datoerene valgte selv kom af med ca 500 får både tasken ( med gymnastiktaske) og penalhus, hvor vi fik gratis skriveredskaber med 😀

  3. Haha… Tilslutning til din kommentar om house of cards. Faldt ikke bare i søvn til den, – nåede også at tænke, at det var dybt underligt at Kevin Spacey nogle gange vendte sig væk fra den scene han var i gang med og i stedet talte direkte til seeren.
    Jojo, prøvede faktisk at se den – uden at falde i søvn – flere gange. Det lykkedes ikke!
    Så meget for “den-er-så-god” “du-må-bare-se-house-of-cards”.

  4. Hvilken osteopat har du været hos? Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Jeg har på tredje år også problemer med mit bækken, det er så irriterende 😕

    1. Jeg har været hos Lotte på ydre Østerbro. Hun er fantastisk og kan med garanti googles 😀

  5. 1000kr for en skoletaske er røv mange penge. Men skidtet holder og kan sagtens genbruges i er par år, hvis man ikke gør som min datter glemmer en banan i den og først opdager den når værelser er fyldt med bananfluer og banan samt taske er rådene…..😉

  6. Ja skoletasker er ikke der billigeste… jeg var dog heldig at min søm skulle starte i før sfo sidste år på den friskole han går på og det havde han ikke ret meget lyst til, for ingen af vennerne fra børnehaven skulle med… Men det blev fejet af bordet da jeg sagde at vi skulle ud og købe en skole taske til ham og at han selv måtte vælge.. og jeg hade lige set at en boghandel havde 50% rabat.. jubii. Så en skole taske, som han er rigtig glad for incl. Gym taske og et pebalhus i samme mærke til minus 20% tror jeg vi kom af med 450 kr. Ja tak.. Det skal siges at han er blevet rigtig glad for at gå i klassen så ingen is på ko’en mere. Næste år er det så lillebror der, forhåbentlig, skal starte i før sfo og skole så må vi se hvad jeg finder på til den tid. 😉
    Hav en dejlig aften og uge.

  7. Tjaaaah, selvom det ikke er sjovt, så er vi nogle der er NØDT til at genbruge skoletaskerne i et par år. Det fede er, når man på f.eks. Facebook ser noget rigtig lækkert til 100 kr – incl. gym-taske og pennalhus – som barnet selv har lyst til at bruge – nu på 3.år. Kun pennalhuset er udskiftet!
    Men bare rolig. Om et par år rammer de Eastpack alderen, så fåes tasken fra 369 kr. 😉
    Rigtig god skolestart til jer alle

  8. Til Betinas komnentar…
    Eastpak tasken er moderne og har 30 års garanti… Og børnene elsker dem…

    Men bare fordi de er billige og moderne, er det altså dumt at ødelægge dit barns ryg, af de to argumenter!!!

  9. Skoletasker er absurd dyre! Men mine drenge har begge sagt at ‘den skal far med ud at købe’ ha ha så den fik far 😆
    Med dette sommervejr kunne det godt byde på mere tv end vi ellers ikke ser meget af om sommeren 😆

  10. Hej skønne Cana.
    Jeg kunne ikke lade vær med at ligge mære til dit skønne bælte! Hvor er det fra? 😀

  11. Giver I simpelthen ungerne nye skoletasker hvert år? Fordi de er slidt op? Eller? Og her har vi jo heldigvis lov at være forskellige. Jeg blev bare målløs og kom til at tænke, at hvis det er normalen, så må min datter vænne sig til at være uden for på skoletaskeområdet, når vi kommer dertil 😉

    1. Altså, indtil videre har jeg jo ret beset ikke engang et skolebarn, så jeg aner det ikke. Jeg mistænker dog, at mine drenge måske gerne vil markere klasseskift ved nye tasker og så troede jeg – heldigvis åbenbart ikke helt klogt – at dét var standarden 🙂

  12. … Men jeg kan til gengæld helt følge dig i tankerne om kolonihavehuset. Det fylder også mit hoved for tiden, hvor vejret er blevet skønt, og det kunne være fantastisk med egen lille græsplet.

  13. Jeg har to piger, og meldte ud lige fra skolestart at man skifter skoletaske hvert andet år. De har endnu ikke sat spørgsmålstegn ved det, men jeg kan heldigvis også se at de andre forældre i begge klasser har samme strategi.
    Vores unger skal nok nå at vokse op og blive små forbrugsmonstre, men jeg har tænkt mig at forhindre det så længe som muligt. Vil foreslå dig ikke at tilbyde taskeskiftet før du selv synes de trænger. Børn har det med ikke selv at opfinde de behov…
    Kram herfra

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven