mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Canas Garderobe: Denim, velourkasket og strygemærker

img_5966 reklamelinks

Jeg ved det godt; jeg er fyldt tredive og jeg burde på mange måder være rimeligt voksent anlagt. Som jeg egentlig også synes jeg er. Alligevel er der én ting ved mig, der endnu ikke har lært min alder at kende: min tøjstil.

Jeg er stadig tosset med meget af det samme tøj som mange af de purunge piger og ved I hvad, jeg synes det er herresejt at klæde sig ungt, så længe man gør det med respekt for sig selv og sin krop. Det vigtigste er nemlig, synes jeg, at tøjet passer til kropsformen – og selvfølgelig at den der bærer det, synes at det rocker!

Jeg er derfor også hoppet med på denim-på-denim bølgen – tilsyneladende blandt andre sammen med Lakserytteren, som netop har udgivet sit første nummer ever, fuld denim, som er hysterisk morsomt – men helt ærligt, er man egentlig også nogensinde gået galt i byen med denim? I don’t think so! Ikke medmindre man går efter lavtaljede jeans selvfølgelig, som er uklædelige for de fleste. I hvert fald når man runder 30+.

I helt rette denimånd har jeg derfor for nyligt købt mig en ny denimjakke, som jeg har tænkt mig at bruge allermest sammen med jeans i nogenlunde samme blå farve. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville gå på jagt efter én i genbrug, da jeg godt kunne tænke mig en rigtigt 80’er jakke og fordi jeg gerne ville spare lidt penge, men fordi jeg pludselig godt kunne se, at jeg sgu nok aldrig kom forbi den rigtige genbrugsbutik på det rigtige tidspunkt, har jeg altså nu købt en helt ny af slagsen i stedet – som ovenikøbet var svinebillig! Jeg synes den rammer ret godt ned i dét jeg har været på udkig efter og så har jeg gjort den til “min egen” ved at stryge nogle mærker på, som gør den lidt sjovere.

img_5960-1 img_5964 img_5963

Jeg har købt mærkerne på asos HER og HER og jeg synes altså de er cool, selvom jeg er overbevist om, at min niece på 12 synes det samme. Til hende selv, vel at mærke.

For at give looket endnu mere kant (og en snert af hollywood-kendis-følelse, som man naturligvis heller ikke skal kimse af på en gråvejsdag her i Danmark) har jeg tilsat en kasket af velour, for om man vil det eller ej, så lader det til at velour er kommet for at blive og jeg synes altså, at det er helt vildt pænt. Og så passer den jo perfekt til de sko jeg havde på HER.

img_5959 img_5952

Som altid, havde jeg nær sagt, har jeg tilføjet et par hullede jeans, et cool bælte, seje sko og selvfølgelig mit store tørklæde, som kan holde mig varm, når solen ikke lige titter frem bag skyerne. Jow jow, det kører sgu ret godt med det der ungdommelige denimlook, hvis jeg selv skal sige det 🙂

Find tøjet her: Jakke 299.- // Jeans 599.- //  Kasket 129.- // T-shirt 250.- // Sko (udsolgt), lignende HER // Bælte (udsolgt) lignende HER, Tørklæde ukendt, lignende HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Hahaha du ser brand godt ud!!! Jeg har på det samme måde. Elsker når mine store børn spørger mig “hva skal du egentlig være mor når du ikke skal være teenager længere “❤ man skal gå lige i det man har lyst til!!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven