mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En status på mit udslæt og den ukontaktbare læge

For en sjælden gangs skyld, har jeg faktisk min mand hjemme på sådan en helt almindelig fredag aften og jeg ligger således i skrivende stund i soveværelset, nybadet og indsmurt i creme og lufttørrer, imens Thomas og drengene tumler rundt i sofaen til disneyshow og blandselv-slik.

Årsagen til min lufttørring i soveværelset er naturligvis, som de kvikke af jer nok allerede har gættet, ikke af særligt fræk karakter, men affødt af mit udslæt som jeg klagede min nød over i går; eller altså, det var sådan set ikke så meget min mening at klage min nød over udslættet, men over det faktum at jeg havde følelsen af, at det var noget nær umuligt at komme til lægen. Heldigvis – kan man sige – er det “bare” et udslæt og jeg er ganske overbevist om, at det nok skal gå væk igen. Særligt efter jeg slog et smut forbi lægevagten på Bispebjerg Hospital i aftes, efter lægerne hos 1813 havde set i billede af mig og mistænkt en streptokokinfektion, som lynhurtigt blev afblæst, eftersom mit infektionstal var aldeles nydeligt. Lægen derude anede ikke hvad mit udslæt var for en størrelse, men hun var – selvom hun aldrig havde set magen – sikker på, at det var fredeligt. Og hverken fnat, fransk rosen, psoriasis eller nogle af alle de andre forslag der kom på banen i mine kommentarfelter i går.

Således ordinerede hun mig at tage nogle antihistamin i kombination med en god creme. Og lidt ro på.

Vel hjemme blev jeg ringet op af en sød kollega, som faktisk også var hende der tidligere på dagen skød nedenstående billede af mig, for at anbefale mig nogle gode cremer, som hun selv har haft god erfaring med og pludselig – imens vi snakkede sammen – kom jeg i tanker om de produkter jeg faktisk tidligere har reklameret med og som hævder at være “Det Døde Hav på tube”, som da om nogen måtte være belejlige at bruge nu.

Og ved I hvad? De har simpelthen allerede virket! Det er helt vildt!! Mit udslæt er selvfølgelig stadig udbredt og ret slemt, men helt klart mindre i dag end i går, hvor jeg startede min lille creme-kur. Produkterne jeg har brugt er fra Kimovi og I kan læse hvad jeg tidligere har skrevet om dem HER, hvis I har lyst – og nu, efter at have prøvet dem igen, hvor jeg allerede efter én dag har mærket forskel, stoler jeg altså for alvor på, at de faktisk er så gode som de lover. I hvert fald til dét jeg døjer med lige nu.

Nuvel, det skal slet ikke handle mere om det, andet end at jeg bare gerne vil sige tak for forståelsen, for alle jeres kommentarer og beskeder og så vil jeg fluks kaste mig over at undersøge hvilken læge jeg (selvfølgelig) skal skifte til, som mange af jer har foreslået. Jeg tænker i alle tilfælde at det skal være én med åben konsultation, så man altid kan komme til, hvis tampen brænder.

…Og nu er cremen jeg smurte på, inden jeg begyndte at krænge mine tanker ud til jer, trængt godt ind i min hud og jeg vil krybe tilbage ind i sofaen til mine drenge og nyde at det er fredag og at vi er fuldtallige i familien.

God aften – og tak fordi I læser med. I er dejlige!

img_5585

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Michèle Saldo på lipkesgade kan klart anbefales. Jeg og min familie bliver altid taget meget seriøst, og får altid en tid samme dag hvis det er noget akut (hvilket det jo oftes er når man kontakter en læge). God weekend og god bedring 🙂

  2. Jeg selv og mine drenge skiftede læge for et lille halvt år siden. Det er klart et af de bedste valg jeg har taget.
    Egentlig havde jeg haft den samme læge hele mit liv. Den bedste læge man kan tænke sig; han kunne huske både mig og senere min søn, han kunne huske vores “histore” både ang sygdom og den personlige, og frem for alt lyttede han altid og tog os alvorligt. Han solgte desværre sin praksis og jeg gav den nye en chance, selvom min mavefornemmelse sagde noget andet. Efter 2x fejlbehandling af mine børn og et opkald, hvor jeg blev lettet over at hun havde ferie, da jeg havde akut brug for hjælp, flyttede jeg læge. Den nye praksis vi er tilknyttet kender godt nok ikke vores historie, men jeg føler mig igen tryg og lyttet til og så har de ALTID tid til akutte børn med sygdom og flækkede øjenbryn.
    Pøj pøj med lægeskiftet

  3. Vi havde lægerne på Strandboulevarden 33 da vi boede på Øbro. Der kunne vi altid komme til, hvis vi eller ungerne havde et akut behov. Håber ikke det er dem du har nu haha.. Men nu er det i hvert fald givet videre 😉 pøj pøj

    1. Dem havde vi også, da vi boede der! Kan helt klart anbefales. Super gode både til børn og voksne og til at få fat i – også på telefonen 🙂 Skiftede af samme grund fra en på ydre østerbro – man kunne ALDRIG (og jeg mener aldrig) komme igennem på telefonen, så irriterende 😑

  4. Kære cara.
    Jeg så ud lige sådan for 3 år siden. Og havde forfærdelig kløen over hele min krop, min læge afprøvede alt og intet virkede. Efter 3 måneder begyndte jeg at udvilke stærk migræne og opkast, vægttab på 30 kg på knap en måned, jeg troede det bare var efter graviditets tab og fordi jeg netop var lidt stresset efter at være startet nyt arbejde. Min læge indlage mig på en migræne klinik akut. En blodprøve skulle vise at det var alt for højt stofskifte. Set i bakspejlet ved vi nu at den kløe og det udslæt jeg havde var startskuddet til det hele, altså de første tegn vi overså.
    Så for en sikkerheds skyld ville jeg anbefale dig at få taget et blodprøve test med stofskiftet i fokus. Det er en ths test, th 4 og th 3. Held og lykke signe

  5. Jeg har Martin Ryt-Hansen på Østerbro ved trianglen. 🙂 Han er så sød og dygtig, man kan booke tid over nettet (Ingen telefonkø!) Og det er et stort lægehus, så man kan altid på en tid hos en anden læge hvis han ikke har tid. Og så er han bare en sød og rar mand!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven