mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Skal vi lige snakke lidt om utroskab?

img_5649

Vi kan vist temmeligt hurtigt blive enige om, at utroskab overordnet set er noget lort, som burde forbydes. Det er ødelæggende, fejt og et kæmpe brud på det tillidsbånd, der bærer vores parforhold. Og alligevel sker det. Hele tiden.

Jeg har heldigvis aldrig selv oplevet utroskaben på egen krop; eller altså, jeg har i alle tilfælde aldrig opdaget det, som i min verden naturligvis betyder det samme som, at det ikke er fundet sted. Derfor aner jeg heller ikke hvordan jeg ville reagere, hvis det pludselig ramte mig, at min mand havde været sammen med en anden.

Og faktisk, er jeg heller ikke sikker på, om jeg overhovedet ville vide det.

Og lige præcis min usikkerhed, er årsagen til nærværende indlæg, som kommer i halen på at Cecilie og jeg i sidste uge diskuterede et dilemma, som jeg syntes var mega svært.

Min mand og jeg har et vennepar, som vi ses med flere gange om ugen. Både manden og konen betragter mig, som deres fortrolige og det har indtil nu aldrig været et problem, fordi de ikke har talt særlig meget om problemer i deres indbyrdes forhold. Men det skal jeg love for har ændret sig. Manden har fortalt mig, at han er sin kone utro.. med hendes bedste veninde.
Han har overhovedet ingen tegn på dårlig samvittighed og griner bare når jeg fortæller ham, at det er forkert og langt ude. I hans verden er det blot sex og det har intet med hans kone at gøre. Fuck altså.. hvad gør jeg? Jeg har det svært med denne viden og føler mig som en kæmpe røv over, at holde det hemmeligt, men har heller ikke lyst til at være budbringeren.. i ved budbringere er dem, som bliver skudt

Vi diskuterede dilemmaet i sidste uges afsnit vores podcast Damer i Dilemmaer (som I kan finde HER hvis I har iphone eller via app’en Podcast Republic, hvis I har Android) og selvom der faktisk sidenhen er kommet endnu et afsnit ud – som ligger i den lidt mere letfordøjelige ende af skalaen – online, så kan dét her ikke rigtigt slippe mig. Måske fordi jeg i virkeligheden ikke synes at der er noget rigtigt at gøre, andet end at fortælle den utro mand, at han er et fjols! Hør HER hvad vi kommer frem til i podcasten og kom endelig gerne med jeres input. Særligt hvis I har personlige erfaringer og holdninger til hvordan I ville have det – både som veninden og som kvinden der blev bedraget.

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. For 3 år siden opdagede jeg, helt tilfældigt, at min mand havde en on-off affære med min bedste veninde gennem 1,5 år.
    Det var selvsagt et kæmpe chok, som lagde min verden og mit liv i ruiner. Min umiddelbare reaktion var, at han måtte forsvinde ud af mit liv, t men med 3 børn sammen, var det alligevel ikke helt så simpelt… Han var voldsomt ulykkelig og tynget af skyld, men også lettet over at det nu var kommet for dagens lys. At han, endegyldigt, kunne bryde ud af sit forhold med min veninde.
    Min mand tiggede og bad om en chance for at vise, at han var værd at satse på. Jeg var i syv sind, for uanset hvilken vej jeg valgte, var den smertefuld og uoverskuelig. Tungen på vægtskålen blev børnene. Jeg mener (stadig) ikke, at man skal blive sammen for børnenes skyld – men man bør give det en chance, for deres skyld!
    Jeg lovede derfor min mand 1 år. Jeg vidste at vi stadig elskede hinanden – men var det nok? Ville jeg være i stand til at tilgive? Og ville jeg ende som en bitter og jaloux kvinde? Jeg gjorde det klart for min mand, at jeg ville give det en chance. Men fornemmede jeg, at bitterhed, kontrol og jalousi tog over, så måtte vi skilles…
    Året der fulgte, husker jeg ikke meget fra. Jeg var i dyb krise, og meget ulykkelig. Min mands utroskab var til stor sorg for mig, og den sorg tog tid at bearbejde. Min mand gjorde alt hvad han kunne: besvarede alle spørgsmål jeg måtte have, var altid enormt opmærksom på mig, sendte mange sms’ er når han ikke var hjemme, og var i det hele taget tålmodig med min proces.
    I dag, 3 år senere, er vi stadig sammen. Vi har begge lært enormt meget om os selv, hinanden, og vores ægteskab. Vi står i dag stærkere, end nogen sinde før.
    Utroskaben forsvinder dog aldrig ud af vores liv. Jeg har bearbejdet sorgen over min mands svigt, men den forsvinder aldrig – jeg har bare lært at leve med den.
    Min mand skal, resten af sine dage, leve med skyldfølelsen over at have såret de vigtigste mennesker i hans liv, på grusomste vis.
    Det er prisen vi betaler, for stadig at have hinanden.
    Jeg kunne selvfølgelig skrive meget mere om min oplevelse af emnet, mit forhold til min veninde før og efter utroskaben, og hvilke faktorer der gjorde sig gældende i forhold til, at jeg rent faktisk tilgav min mand, men det er en længere historie. Min pointe er egentlig bare, at utroskab ikke behøver at betyde enden for et forhold – der er en vej igennem. Om det gælder for alle, er nok usandsynligt. Og uanset hvad, må man affinde sig med at forholdet aldrig bliver det samme igen – hvilket ikke behøver at være en dårlig ting…

    1. Ej men for fanden, hvor er du bare sej! Kæmpe kram til dig og tak for et fantastisk indspark ❤

    2. Din historie minder så meget om vores. Min mand var utro med vores søns dagplejemor, som også var blevet en veninde. Det er idag 3 år siden og vi er også stadig sammen. Der har været mange kameler der skulle sluges, men jeg er sikker på at vi er kommet stærkere ud sammen på den anden side. Jeg er helt enig med dig om at man ikke skal blive sammen for børnenes skyld. Men man skylder dem at prøve alt hvad man har lært!!

  2. Jeg ville blive enormt såret, gal, og magteløs, hvis tog min mand i utroskab.. Når det så er sagt så skal man også kigge indad, hvis det sker, for i langt de fleste tilfælde sker det jo fordi der noget galt på hjemmefronten. Selvfølgelig er der også dem som gør det for spændings sktld, men det er en anden snak.
    Jeg ved ikke om jeg kunne tilgive utroskab.
    Jeg ved heller ikke om jeg ville kunne holde mund, hvis jeg opdagede at en i min vennekreds er utro.

  3. For en måned siden blev jeg ringet op af min kæreste. Vi har været sammen i snart et år, og jeg har gennem hele vores forhold været dybt taknemmelig for ham og sikker på, det er ham, jeg skal leve resten af mit liv med. Men i telefonen fortalte han mig, at han i starten af vores forhold var sammen med en anden. Min verden brød sammen, det ødelagde mig fuldstændigt. Jeg brugte de første dage på at græde. Jeg hulkede. Jeg sov ikke om natten, og jeg spiste stort set ikke. Det gjorde SÅ ondt.
    Jeg har valgt at blive sammen med ham, men der er ingen garanti. Det er ikke fordi, jeg ikke kan tilgive ham. Men hvis det bliver ved med at gøre så ondt, som det gør nu, kan jeg ikke klare det.
    Jeg er overbevist om, det rigtige at gøre er at tilgive. Altid. Selv hvis det skete igen, ville jeg tilgive ham. Men det er ikke ens betydende med, jeg skal tilbringe resten at livet med ham.

    Jeg ved, hvad jeg er værd, og jeg skal behandles ordentligt. Det skal alle kvinder. Og mænd. Men når jeg vælger at tilgive, giver jeg slip på retten til at holde det imod ham resten af vores liv sammen. Jeg tror, at netop det kan være enormt ødelæggende for et forhold. At blive ved med at bringe det op i skænderier. Jeg vil altid have et sår, og en gang imellem vil det gå op, og det vil gøre ondt på mig igen. Det kan ikke undgås, men det skal bearbejdes gennem samtale med min kæreste. Det er både jeg og han indforstået med, og jeg tror på, vi kan klare det.

  4. Hvis manden (eller en kvinde) selv holder det skjult kan jeg godt følge at den, det går ud over kan leve videre lykkeligt uvidende! MEN i det sekund han fortæller sine venner og i særdeleshed mennesker der kender også kæresten/konen det, så får det en klang af at han vil lette samvittigheden eller rent faktisk er lidt stolt af sin scoring og det læner sig op af blær! Hvor vildt umodent det så end lyder! Det jeg prøver at sig er, at hvis du var min veninde og du vidste sådan en ting uden at fortælle mig det, ja så var du for det første ikke rigtig en veninde for mig mere og for det andet er han ikke en ven når ham siger det på sådan en måde der fuldstændig er uden spor af dårlig samvittighed. Tanken om at andre vidste min mand var mig utro uden at fortælle mig det giver mig en føles af ikke kun at blive svigtet af manden men også af alle dem jeg stoler på!

    1. Jeg er helt enig. Og altså, bare lige for at afklare situationen, så er det altså ikke mit eget dilemma, men ét jeg refererer til, som vi har modtaget hos Damer i Dilemmaer 🙂 Og som vi altså diskuterer i omtalte podcastepisode 🙂

      1. Jeg er med😉og så glad på dine vegne for at det ikke er dig der sidder med det dilemma. Men det var ret fint, for jeg har i “gamle dage” aldrig været en der ville sladrer men tror at jeg i dag ser helt anderledes på nogle ting og så er det fedt at der er andre der deler my point of view.

  5. Min eksmand og daværende veninde var sammen i ca 6-7 mdr inden jeg fik det at vide. Og hendes mand fik besked. De skulle lige være sikre på hinandens følelser. Det er nu næsten 7 år siden og de er stadig sammen! Heldigvis! Jeg kan se de trives, har 2 børn osv! Det gør mig glad fordi de begge har betydet ufattelig meget for mig! Og nok altid vil have en plads gemt i mit hjerte. Jeg er selv videre og fået børn, men jeg ville ønske at især hun ville mødes over en kop kaffe og få en snak! Jeg mangler at få lukket døren ordentligt, men hun har ikke lyst.
    Bruddet ødelagde meget og jeg endte som taber af fælles venner osv. Og det gør det svært at finde lysten til en ny omgangskreds, da den angst for at miste stadig er der. Ift min kæreste og børnenes far er jeg ikke så bange. Jeg ved jeg intet kan og vil gøre for at holde på en, som ikke gengælder mine følelser. Men jeg ønsker dem alverdens lykke, både med og uden mig💕

  6. Min mor har været min far utro. De er ved at blive skilt men hun har ladet mig cide at hun har haft en anden mand i 1 års tid. De ses stadig jævnligt og min far ved ingenting. Det er forfærdeligt at stå imellem og så snart min r kommet på plads vil det være en af de første ting jeg fortæller ham.

    Jeg ville nemlig selv ønske at nogen havde sagt til mig at min kæreste gennem 4 år jævnligt var mig utro!

  7. ååhh det er da så svært, men jeg håber virkelig at min veninde ville komme og fortælle, hvis hun vidste at min mand var/er utro..
    og jeg ville måske kunne tilgive ham, men er også sikker, at jeg vil går fra status “par” til “single” i sammen sekund. Det er helt uacceptabel i min verden 🙂

  8. Jeg havde en veninde hvor hendes mand var hende utro. Jeg gav ham et ultimatum hvor jeg gav ham 3 dage til at fortælle det ellers ville jeg. Han fortalt hende det og de kom igennem det og ud på den anden side.

  9. Jeg ville ikke have det at vide. Forhåbentlig ville min veninde give ham en ordentlig skideballe, og forhåbentlig ville det være nok til at få ham til at stoppe. Hvis det “bare” handler om sex, ville jeg ikke have det at vide, for det kommer der seriøst ikke noget godt ud af. Hvis der er følelser indblandet, synes jeg, det er noget andet. Så holder man sin partner, sig selv og den man har fået følelser for, for nar.

  10. Jeg var på forretningsrejse med en interessant og sjov kollega, som altid havde været der for mig. Han var virkelig en god kollega. Når han omtalte sin kone, hvilket han ofte gjorde, var jeg slet ikke i tvivl om hans kærlighed til hende.
    For mit eget vedkommende, var jeg efter mere end 12 år og et par børn og huskøb etc virkelig i krise. Min mand ville alt andet end være mand – hellere ude med drengene, på arbejde, foran tv’et. Sex var alene på hans initiativ. Jeg trængte til at blive set og rørt og hørt.
    På forretbingsrejsen var vi en flok ude at spise hver aften, og på andendagen går jeg med min kollega ind for at få en øl. Det udviklede sig og blev det mest fantastiske sex nogensinde. Vi var fra starten helt klar over begge to, at det selvfølgelig stoppede efter vi kom hjem. Men nej. For mit vedkommende blev det et punktum for mit ægteskab. Ikke pga manden, men fordi jeg blev klar over, at jeg virkelig manglede noget hos min mand, som han aldrig ville kunne give mig.
    Min kollega ville sit ægteskab. Og det var så godt! Vi skulle ikke starte noget og slet ikke på den baggrund! Jeg blev et frisk pust til hans ægteskab og jeg er nu videre med den mest fantastiske mand, som jeg ikke kan se mig selv uden.
    Det har slet ikke været så let, som det formentlig lyder; hans kone fandt ud af det og ringede til min eksmand. På trods af, at vi var skilt, troede han pludselig, at han havde et svar på sit forliste ægteskab.
    Så konklusionen på alt dette er, at hvis man virkelig ikke kan holde sig inden for ægteskabets rammer, så skal man holde det helt for sig selv og slette alle spor. Det gør så mange helt forfærdeligt sårede. Både de venner og veninder, der pludselig skal have en viden, der giver kvalme og sorg, og den ægtefælle, der uanset hvad, pludselig får et kæmpe skår i sin tillid og tryghed.
    Selve den umiddelbare glæde ved at være sammen med en, pludselig bekræftelse, spænding, god og spontan sex, det opvejer aldrig den sorg og mistillid man påfører andre. Så hvis det sker, så slet dine spor! Jeg kommer aldrig, aldrig, aldrig til at gøre det igen.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven