mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Kan man være ven med en blogger?

img_5461

Det er helt latterligt, så meget alle de søde tilkendegivelser I har sendt i min retning i dag – efter at jeg i en artikel, som netop er udkommet i Alt For Damerne, har udtalt at jeg føler at I der læser med her hos mig, er som en slags veninder for mig og at jeg mistænker, at mange af jer, har det på samme måde med mig – har betydet for mig. For jeg aner det jo i realiteten ikke og jeg har været sindssygt bange for, om jeg nu lød krukket, i min udtalelse.

Men for fanden, piger, damer, kvinder; jeg mener det altså og jeg er simpelthen så mega beæret over, at I – eller i hvert fald nogle af jer, som har skrevet søde ting til mig i dag – også godt gider at være en slags veninder med sådan én som mig.

Hvis man altså overhovedet kan det. Være ven med en blogger?

Hvis nogen havde spurgt mig for 5-10 år siden, havde mit klokkeklare svar været nej! Selvfølgelig kan man ikke blive venner med et menneske man aldrig har mødt, ville jeg have sagt. Og altså, bevares, jeg tror såmænd også stadig at der er dele af det traditionelle venskab, som man er nødt til at mødes, for at opleve, men jeg tror alligevel godt på, at vi kan skabe relationer på tværs af det store internet. Relationer, forståelse, respekt og én eller anden form for venskab og indforståethed.

Hvad siger I, damer? Er der noget om snakken?

Og hey, tak fordi I læser med. I er bomben!

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Synes dit måske svar er lidt for svagt, for ja jeg føler klart at du er min bekendte, men ikke en ven 🙂
    Men når det er sagt så elsker jeg din blog og jeg skynder mig altid at læse når der kommer nye indlæg!
    ❤️

  2. Hej Cana! Nu har jeg læst med i et stykke tid, men aldrig kommenteret. Nu er dog en perfekt lejlighed til det! Jeg synes, du virker som et helt utrolig fattet og intelligent menneske, og det er ærligt talt betryggende med mennesker som dig i en ellers kynisk verden. Jeg kan kun forestille mig, at du er en fantastisk mor, måske også fordi du minder mig om min egen haha (hun er også for COOL btw!). Du virker hjertevarm og oprigtig, og jeg bliver da helt smigret over, at du ser mig (din læser) som veninde. You go, girlfriend!

    1. Ej okaaaaaay, stop! Du er jo ALT for sød. Jeg bliver virkelig, virkelig glad over din kommentar <3 TAK.

  3. Hej Cana. Jeg har, som mange af de andre dejlige damer her på bloggen, behov for lige at indskyde en kommentar til dit oplæg.

    Ja det tror jeg faktisk godt man kan. Måske ikke i den gammeldags og traditionelle facon, men med tilhørsforhold, meninger, tilkendegivelser, accept, humor og forståelse på flere plan. ❤

    Jeg fik ny hofte i februar 2015, og min alder taget i betragtning (36 år) manglede jeg ligesindede, som jeg kunne dele viden og erfaringer med. Jeg joinede et de grupper jeg kunne finde på Facebook, men oplevede trælse admins, tørre og ikke-givende hofteopererede, som ikke længere gad at dele erfaring længere. Så jeg startede min egen gruppe. Bom! Total hip replacrment – worldwide var født og eneste formål var, at skabe dialog med andre hofte-folk. Jeg havde ikke ventet at denne gruppe ville afspejle så meget af min personlighed som den gjorde og gør. Jeg har en BA i pædagogik, og tror på, og elsker, mennesker som udgangspunkt – alle er lige og har krav om, og behov for, at blive set, hørt og forstået.. ❤
    Gruppen tæller nu ca 180 medlemmer, hvoraf 3-5 stykker er fra Danmark. Resten er fra USA, Canada, Congo, UAE, Irland, England, Australien, New Zealand + en del andre, og er en gruppe hvor vi oplever nære venskaber, på trods af afstanden imellem os. Vi snakker om hvad der rører sig i hinandens liv, om sorger, glæder, om vores kroppes forfald og det modsatte – vi er blevet en slags familie, “a big bunch of happy hippies” som mine engelsktalende venner kalder os. Og det er præcis hvad vi er. Hvis jeg har en dårlig dag, hvis jeg er bange fordi jeg oplever pludseligt opståede smerter i min kunstige hofte, så er der altid et par stykker som kan relatere, og dermed berolige mig, eller bare støtte mig og give gode råd om hvad jeg kan prøve at gøre, for at få smerten til at gå væk. ❤ Så jo! Jeg tror på at man kan opnå venskab med en man aldrig har mødt in person.

    Stort kram til dig❤

  4. Det er sjovt – jeg har tit tænkt det om lige præcis dig, Cana 🙂 Jeg følger troligt med, griner, græder og græmmes sammen med dig. Jeg tror også det har meget at gøre med din måde at blogge på, og hvor meget du interagerer med læserne på mange forskellige platforme. Jeg får i hvert fald tit lyst til lige at sende dig en snap med noget sjovt, som fik mig til at tænke på dig 🙂 Så tak for dig! <3

    1. Ejjjj hvor er du sød! Jeg er vildt glad for at du har det sådan 😀 Så også tak for dig <3

  5. I sommers var jeg lige ved at gå ind i Cecilie fra sneglcille og hele hendes familie. Det var så akavet for jeg havde vildt meget lyst til at sige hej, som var hun en af mine veninder, men hun har ingen chance for at vide hvem jeg er 😂

    1. Jeg er sikker på, at hun ville elske at hilse på dig – sådan har jeg det alle tilfælde selv. Jeg bliver altid lidt befippet og rundt på gulvet, når jeg af og til møder læsere, der hilser på, men jeg synes det er SÅ dejligt og SÅ hyggeligt!

  6. Det er sjovt, at du har det sådan. For jeg sidder på den anden måde og så titter det lille væsen, vi kalder usikkerhed, frem og fortæller mig at det kan da godt være, at jeg føler det er hyggeligt at snage i andres liv på deres blog, men hvad i alverden skulle jeg kunne komme med, der ville gøre at interessen gik den anden vej også? Når jeg svarer på opslag i bloggen, betyder min kommentar så virkelig noget og bliver den egentlig læst? (og det er ment sådan generelt, ikke specielt på denne blog 🙂 )
    Og det er sjovt nok, for jeg er egentlig – ifølge mine rigtig veninder – både sjov, sød og interessant. Men for pokker, de dersens bloggere er jo sådan nogle kendisser og de har da ikke brug for flere veninder som kommer snigende ind af bagvejen og giver deres besyv med!?… tænker jeg…
    Giver det mening?
    Bortset fra det, så er der da perioder hvor jeg følger estra godt med rundt omkring og kommer til at hive ting jeg har læst, ind i samtalen, som om det netop var en veninde der havde fortalt det 🙂

  7. Hov! Glemte helt… Ja, man kan godt finde endog rigtig gode veninder online. Flere af mine gode veninder har jeg mødt på børnefora og der er gået flere år inden vi har mødtes irl, men alligevel har det været både tæt og fortroligt.

  8. Til det første spørgsmål: Ja, man kan godt være veninde med en, man aldrig har mødt. Jeg havde (som jeg kan se flere har haft) en online-mødregruppe med min ældste datter i 2004. Den eksisterede i mange år. Vi skrev dagligt til hinanden, og der blev også helt personlige “pennevenskaber” over det. Vi har mødtes, hvilket var dejligt – men også lidt akavet, fordi vi havde delt nogle ret private ting forinden.
    Kan man være ven med en blogger? Ja, i naturen er det jo mest envejskommunikation, men jeg tænker, at meget af grunden til, at du er blevet så populær på relativt kort tid, er, at du altid svarer på kommentarerne til dine indlæg. Og du svarer forskelligt og nuanceret. Og selvom personer er indbyrdes er uenige, så rummer du det og nuancerer det. Så jeg tror, at selvom din blog er envejskommunikation, så er styrken ved din blog, at vi læsere føler os set og hørt af dig 🙂
    PS Er ret meget til krea-ting – mødte en blogger på kreativmesse, og mandede mig op til at give mig til kende og sige at hendes blog var så fed – hun storsmilede og gav mig et kæmpeknus og komplimenterede min selvsyede kjole – det gjorde mig glad resten af dagen.

  9. Nogle af mine i dag bedste venner er bloggere, så ja det kan man altså godt. Selvom jeg godt ved at det ikke helt er præcist det du mener 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven